Sponsorater

Sådan støtter vi samfundet


Vi støtter projekter, der styrker fællesskabet, giver os mindeværdige oplevelser og gavner den grønne omstilling.

AGF's fodboldhold på et fyldt stadion

AGF

Selvom kamptrøjen fortsat er hvid, og tilskuerne trofast råber 'kom så de hviie!', når bolden ruller, er AGF faktisk meget grøn. 

De har nemlig stærke ambitioner om at bidrage positivt til den grønne omstilling og mindske deres klimaaftryk.

I samarbejde med AGF hjælper vi dem med at nå vores fælles målsætninger om en grønnere og mere bæredygtig verden. 

Grøn energi

Det er ikke kun græsset, der er grønt hos AGF. 

AGF er nemlig skiftet til klimavenlig strøm, der produceres af 100 % vedvarende energi fra vindmøller i Thisted. Det betyder, at næsten to millioner kWh kommer fra vedvarende energikilder. Det svarer til en reduktion af klimabelastningen med næsten 300 tons CO2 om året.

Og så har vores værdipulje også sikret, at der er blevet opstillet offentligt tilgængelige ladestandere ved stadion, så man kan køre grønt hjem efter kampene. 

”Vi har et stort strømforbrug, og derfor giver det rigtig god mening for os, at vi nu kan spille på en grønnere bane med klimavenlig strøm. Og med vores i forvejen gode samarbejde med NRGi var det et oplagt sted at sætte ind.”
Anne Jensen Branding- og bæredygtighedschef i AGF
Lang lyskæde med kulørte lamper

AARHUS FESTUGE

Aarhus Festuge er en årlig begivenhed, der startede helt tilbage i 1965.

I løbet af 10 dage summer hele byen af kunst, musik, teater, arkitektur, gastronomi, debatter og alt derimellem. Her er både plads til stolte traditioner og eksperimenterende oplevelser.

NRGi og Aarhus Festuge har givet en gave til byen. Gaven er en otte kilometer farverig LED-lyskæde, der klæder Aarhus på i lys og liv til mange Festuger fremover.

Og til festugen i 2022 står vi for, at alt deres strømforbrug er grøn strøm. 

Horsens And Friends

HORSENS & FRIENDS

Metallica, Foo Fighters, U2 og mange, mange andre store navne. Når det kommer til store kulturbegivenheder, er Horsens & Friends helt i front. 

Horsens & Friends er en sponsorklub, der uden et erhvervøkonomisk formål, arrangerer events, kultur- og filmbegivenheder til glæde for såvel nuværende som fremtidige borgere i Horsens Kommune og omegn.

Det samarbejde vil NRGi gerne støtte op omkring, og derfor har vi igennem flere år været med til at styrke kulturlivet i Horsens, så du, din familie og alle andre har en mulighed for at være en del af kulturlivet sammen. 

”Vores muligheder for at skabe og brande Horsens som en kulturby er helt afhængige af opbakningen fra lokale virksomheder. NRGi har valgt at støtte os gennem længere tid, og det er vi utrolig taknemmelige for.”
Claus Visbye Direktør i Horsens & Friends
Store sal i Musikhuset set fra scenen

Musikhuset Aarhus

Med tæt på 1.500 årlige forestillinger inden for koncerter, teater, musicals, standup comedy, klassisk musik og opera, er Musikhuset ikke alene én af de største kulturelle aktører i det østjyske, men også Nordens største musikhus. 

Vi vil gerne være med til at give østjyderne et væld af kulturelle oplevelser, og derfor er vi glade for og stolte over vores mangeårige samarbejde og sponsorat af Musikhuset.

Bæredygtigt lys byder gæsterne velkommen

Vi har også støttet energioptimeringen af 282 PH 5-4½ Charlottenborg Pendler i Musikhusets foyer – pendlerne er blevet ombygget fra glødepærer/halogen til en bæredygtig LED-løsning.

Foyerens enestående belysningsarkitektur og det elegante, smukke og harmoniske udtryk i husets primære publikumsområde er dermed bevaret og byder på bedste vis gæsterne inden for til de mange kulturelle oplevelser. 

Banner med Teatret Svalegangen hænger over gågaden i Aarhus

Teatret Svalegangen

Når det kommer til teater, der sætter samtidens følelser og tanker i bevægelse, er det umuligt at komme udenom Teatret Svalegangen. 

En kulturinstitution, der i høj grad bruger kunsten til at belyse de klimamæssige udfordringer, vi står over for som samfund og engagerer publikum til at reflektere over verdensmålene, og hvordan vi alle kan bidrage til dem. 

LED-lamper og vindturbiner til selvforsynende kunstværk

Som et bidrag til begivenheden 'UNITED CHANGE' i Aarhus i 2023 har vi støttet Teatret Svalegangen og kunstinstallationen 'Cascades of Wind Bodies' af kunstneren Signe Klejs. 

Værket er en gigantisk kunstinstallation, som med hundredvis af LED-lamper og 10 vindturbiner omsætter vindens energi til en smuk, storslået oplevelse og samtidig gør kunstværket selvforsynende med energi. 

Installationen skal placeres på Aarhus Havn, og det er ambitionen, at værket bliver en permanent del af Aarhus Havn. 

Aarhus United

Aarhus United er et af de bedste kvinde-håndboldhold i landet med en klar ambition og et yderst professionelt setup.

Ni af byens håndboldklubber (HEI, VRI, Skovbakken, Lystrup, AGF, Viby, Stautrup, Brabrand og Lyseng) har fundet sammen i et historisk samarbejde med AARHUS UNITED, hvor det ikke kun handler om elitehåndbold.

Det handler i lige så høj grad om at skabe perspektiv for den talentudvikling, der foregår i de ni håndboldklubber og skabe perspektiv og drømme for de unge talenter, så de har rollemodeller at se op til i den by, de vokser op i.

Det samarbejde og de visioner vil vi gerne støtte op omkring og være en del af.

Aarhus Teater

AARHUS TEATER

Aarhus Teater og Danmarks største landsdelsscene har både arkitektonisk og kulturmæssig, historisk og aktuel værdi for byen.

I 120 år har teatret dannet rammerne om utallige store og små forestillinger til glæde for gæster fra nær og fjern og selvfølgelig herunder vores mange andelshavere.

Vi støtter op om Aarhus Teater som en af byens absolutte seværdigheder og et varetegn, og vi er både glade for og stolte af vores partnerskab.

GreenMobility biler foran Ceres Park

GreenMobility

I samarbejde med GreenMobility har Aarhus fået elektriske dele-bybiler, der gør det nemmere og mere miljøvenligt for aarhusianerne at komme rundt i Smilets by og omegn. 

Bybilerne medvirker til at skabe et bedre bymiljø med renere luft og mindre støj, da de alle er støjsvage elbiler, der kører på grøn strøm fra NRGi.

Fordele til vores elkunder

Som en ekstra bonus kan alle vores elkunder nyde særlige
fordele i form af gratis kørselsminutter og en nedsat selvrisiko, når de vil køre godt og grønt med GreenMobility. 

Kør grønt med Greenmobility
”NRGi er en optimal partner for os i kraft af deres stærke lokale forankring og som leverandør af klimavenlig strøm”
Thomas Heltborg Adm. direktør i GreenMobility

Interesseret i et samarbejde?

Ring eller skriv til Tommy Jakobsen, Koncernkommunikationschef, hvis du vil høre mere om dine muligheder for at blive del af vores sponsorater.

Tommy Jakobsen

Koncernkommunikationschef

T:+45 7222 6234 M:+45 5234 2654 E:toja@nrgi.dk

Sponsorpolitik for NRGi-koncernen

Formål

NRGi arbejder for et velfungerende samfund og en renere planet baseret på sikre, økonomiske valg.

Gennem sponsorater kan vi understøtte vores rolle og virke i samfundet og indgå i samarbejder med andre, der deler denne ambition - til glæde for alle os der er her i dag, og alle dem der skal tage over efter os.

Sponsorater skal være med til at understøtte profileringen af NRGi som helhed eller koncernens forretningsenheder med egne identiteter og brands.

De overordnede formål med sponsoraterne er, at:

  • Styrke og øge eksponeringen af NRGi-koncernen og vores aktiviteter (herunder øge kendskabet)
  • Styrke fortællingen om, hvad vi vil og kan
  • Styrke vores markedspositioner
  • Etablere og vedligeholde netværksrelationer
  • Skabe en tættere dialog med andelshaverne
  • Fastholde nuværende medarbejdere og tiltrække nye talenter.

Tilgangen er, at vi som udgangspunkt fokuserer på få og langsigtede sponsorater for på den måde at skabe mest mulig værdi gennem kvalitet og genkendelighed.

NRGi-koncernen støtter af principielle grunde ikke politiske partier eller religiøse formål.

Udbetalinger fra NRGi’s værdipulje er ikke omfattet af denne sponsorpolitik. Sponsorpolitikken omfatter alle virksomheder i NRGi koncernen, dog undtaget associerede virksomheder, der kan have egne politikker.

Koncernens net-selskab KONSTANT indgår ikke sponsorater.