Få reduktion i elafgiften hvis du har elvarme

Der gælder en særlig regel for elafgiften i helårsboliger med elvarme. Alle privatkunder, der bruger elvarme til at opvarme deres helårsbolig, kan få en reduktion i elafgiften, for det forbrug der ligger over 4.000 kWh pr. år.

 

Læs mere nedenfor

Er din bolig registreret som elopvarmet i BBR?

Hvis boligen er registreret i Bygnings- og Boligregisteret, BBR, som elopvarmet, reduceres elafgiften med 62,25 øre/kWh inkl moms for det forbrug, der ligger over 4.000 kWh pr. år. Den særlige afgift fastsættes løbende af myndighederne år for år. Du kan læse mere om BBR her.

 


Sådan får du din bolig registreret hos BBR

Er du kunde hos NRGi Elsalg, kan du hente ansøgningsblanketten her. Blanketten skal du efterfølgende sende ind til BBR-registeret i din kommune, som herefter vil godkende eller afvise din anmodning.

 

Når du har fået en tilbagemelding fra BBR, skal du sende blanketten retur til NRGi Elsalg. Ofte sender kommunen dog skemaet direkte til os. Vi registrerer så, at din elafgift skal nedsættes, hvorefter afgiftsnedsættelsen vil fremgå af din næste elregning.

 

Bemærk venligst, at NRGi ikke har indflydelse på, om du bliver godkendt, og om du er berettiget til at få reduktionen i elafgiften.

 

Såfremt du i dag har afgiftsnedsættelse og ikke længere opfylder kriterierne for at modtage nedsættelsen, skal du ligeledes kontakte NRGi.


GENVEJE