Energiformer – hvor kommer strømmen fra?

Der findes mange forskellige former for energi i verden, men fælles for dem alle er, at de kan inddeles i følgende to kategorier:

Grøn energi
Sort energi

Grøn energi dækker over de bæredygtige energiformer, der er vedvarende og skånsomme over for både klima, natur og miljø – for eksempel vindenergi, solenergi eller vandenergi.

Sort energi dækker over de traditionelle fossile brændstoffer som for eksempel kul og olie, der måske nok har tjent os godt i mange år, men som vi inden for en overskuelig fremtid ganske enkelt bliver nødt til at udfase. Vi skal passe ordentlig på vores planet og sikre, at verden også fremover kan blive forsynet med energi fra pålidelige energikilder.

Imidlertid diskuterer man til stadighed – både på politisk- og forskerniveau – hvilke energityper, vi bør satse mest på i fremtiden. Nogle eksperter og politikere taler for eksempel varmt for vindenergi, andre plæderer for solenergi, imens andre endnu mener, at vi skal investere i atomkraft. De forskellige energiformer har nemlig hver især fordele og ulemper, som vi som samfund bliver nødt til at tage med i vores overvejelser, inden vi lægger os fast på fremtidens energikurs.

Hvad er energi?

Energikilder og energi er noget, vi taler meget om, men hvad betyder energi egentlig? Det er et kompliceret spørgsmål at svare på, for vi bruger ordet ”energi” i mange forskellige sammenhænge. Dertil kommer selvfølgelig, at energi kan antage mange former – for eksempel elektrisk energi, varmeenergi, kinetisk energi, strålingsenergi, mekanisk energi og lignende. Meget forsimplet kan man dog sige, at energi er noget, som kan udføre et stykke arbejde, for eksempel ved at få noget til at flytte sig eller ved at opvarme noget.

Mængden af energi i verden er konstant, for energi kan ikke skabes ud af ingenting. Energi kan ikke forsvinde, og den kan ikke ødelægges, men den kan ændre form og omdannes fra én energitype til en anden. Det er dog ikke alle energityper, vi kan udnytte lige effektivt, og derfor taler man ofte om ”energispild,” selvom energien som sådan ikke går tabt. Den ændrer blot form.

Alt omkring os indeholder energi. Når vi skal måle energiindholdet i noget, måler vi det i joule – det vil med andre ord sige, at joule er måleenheden for energi. Når vi derimod skal måle effekten af energi, bruger vi i stedet måleenheden watt

Fossile brændstoffer

Når man taler om fossile brændstoffer – det vil sige sort energi – menes der olie, kul og naturgas. Fossile brændstoffer er energikilder, der er blevet dannet over millioner af år, af planterester og andet organisk materiale. I tidens løb er disse organiske rester blevet udsat for stort tryk og høje temperaturer under jordoverfladen, og er via kemiske processer på denne måde blevet omdannet til kul, olie eller gas.

De fossile energikilder har spillet en afgørende rolle i menneskehedens udvikling og historie. På kraftværker har vi for eksempel kunnet afbrænde kul, olie og naturgas og på den måde omsætte brændstofferne til elektrisk energi, ligesom vi har kunnet bruge olie som transportbrændstof. Fossile brændstoffer udgør den dag i dag cirka 64% af verdens strømproduktion – men de er ved at være på retur. Der frigives nemlig store mængder CO2, når de fossile brændstoffer afbrændes, hvilket har ført til globale temperaturstigninger og de klimaforandringer, vi nu for alvor er begyndt at kunne mærke effekterne af. Dertil kommer, at energiformer som olie eller kul er begrænsede ressourcer, som vi før eller siden vil løbe tør for. Derfor bliver vi nødt til at omstille til alternative former for energi, der er både vedvarende og bedre for vores klima.

Læs mere om naturgas
Læs mere om biobrændsel

Vedvarende energikilder

I fremtiden vil verdens befolkningstal vokse støt, alt imens flere og flere lande er i økonomisk vækst. Vi har af samme årsag brug for bæredygtige, vedvarende energiformer som for eksempel vindkraft, solenergi eller atomkraft, der kan understøtte denne udvikling. Vedvarende energikilder er defineret ved, at de er uudtømmelige – vinden vil altid blæse og solen vil først brænde ud længe efter, at menneskeheden er væk.

I nogle lande har man investeret massivt i vandenergi eller atomkraft. I Danmark har vi især valgt at satse på vindkraft som vedvarende energikilde. Vindkraft står for mere end en tredjedel af vores samlede energiproduktion og det er Danmarks erklærede mål, at vi skal være helt uafhængige af kul og olie allerede i 2050. Der er heller ingen tvivl om, at forholdene for vindenergi er ideelle herhjemme, eftersom Danmark er et fladt land uden bakker eller højder, der kan bremse vindens fart. 

Imidlertid følger der med vindkraft – og andre former for vedvarende energi – visse udfordringer, som vi bliver nødt til at finde løsninger på. Én af de mest åbenbare udfordringer er, at vi kun kan udnytte vindens kræfter, når det blæser og solens lys, når solen er oppe. Vi har nemlig endnu ikke fundet ud af at lagre energien fra disse energikilder til senere brug.

Læs mere om vandenergi
Læs mere om vindenergi
Læs mere om solenergi
Læs mere om vedvarende energi