Fakta om biobrændsel

Det er ikke kun fossile brændstoffer, der stammer fra biologisk materiale. Biobrændsel – også kaldet biobrændstof, bioenergi eller biomasse – er den samlede betegnelse for en række forskellige energikilder, som kan bidrage til at dække vores behov for varme og strøm. I Danmark er biobrændsel den type af vedvarende energi, vi bruger mest af – og den spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling.

Biobrændsel er traditionelt blevet betegnet som en CO2-neutral energi. Imidlertid er der i de senere år opstået uenighed om, om biomasse nu også er så uskadeligt for klimaet, som man ellers har troet. Der er dog stadig tale om en relativt grøn energiform, der i alle tilfælde udleder mindre CO2 end for eksempel olie og kul, så længe produktionen af bioenergi ellers forvaltes med fornuft.

Hvad er biobrændsel?

Biobrændsel, bioenergi eller biomasse, alt efter hvad man foretrækker, er fællesbetegnelsen for energien i alt det organiske stof, som dannes ved planters fotosyntese. Det vil sige, at biobrændsel – ligesom fossile brændstoffer – faktisk i sidste ende er en form for oplagret solenergi. Modsat fossile brændstoffer, som for eksempel naturgas, kategoriseres biobrændsel dog som vedvarende energi. Det skyldes, at biobrændsel stammer fra biologisk materiale, der har ”levet for nylig.” Fossile brændstoffer dannes over millioner af år, imens biobrændsel kan produceres forholdsvis hurtigt og nemt.

Der findes mange forskellige typer af biobrændsler. I nogle lande dyrker man for eksempel majs og sojabønner som biobrændsel, imens man andre steder producerer bioenergi fra rapsolie eller træ. Endelig kan affald fra blandt andet industri, landbrug og skovbrug bruges som biobrændsel – det kan for eksempel være halm, spildevand eller gødning.

Forskellige typer af biobrændsel

Som man måske kan fornemme af ovenstående, findes der altså mange forskellige typer af biobrændsel – i både fast, flydende og gasform. Nogle af de mest almindelige er træ eller halm, som bruges på kraftvarmeværker i stedet for kul. Ved at brænde biomassen af, skabes der damp, som driver turbinerne, der så igen leverer strøm. Overskudsvarmen fra afbrændingen anvendes som fjernvarme.

Biobrændsel kan blandt andet også være biogas, der fremstilles ved at nedbryde husdyrgødning, eller bioethanol, som fremstilles ved gæring af sukker. Endelig er der biodiesel, der fremstilles ved at blande alkohol med olie eller fedtstoffer fra planter og dyr, så der skabes en reaktion. Biodiesel kan bruges som et CO2-neutralt brændstof i dieselmotorer, og til en vis grad som biofyringsolie.

Fordele og ulemper ved biobrændsel

Biobrændsel er som udgangspunkt en klimavenlig form for energi, hvilket må siges at være en fordel. Hvor klimavenligt biobrændsel er, kommer imidlertid an på, hvordan det produceres. Biobrændsel regnes traditionelt for at være CO2-neutralt, fordi den kuldioxid, der frigives ved afbrænding, oprindeligt er blevet trukket ud af atmosfæren af de planter, som biomassen stammer fra. Det vil sige, at biobrændsel ikke udleder ”nye” mængder af CO2.

Imidlertid er det naturligvis ikke særlig klimaneutralt, hvis det træ, man afbrænder på et kraftvarmeværk for eksempel stammer fra en truet regnskov. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at biobrændslet stammer fra bæredygtige kilder – for eksempel træ fra en bæredygtig skov, hvor træerne genplantes. En anden fordel er, at biobrændsel er et godt supplement til andre, mere ustabile former for vedvarende energi. Vindmøller kan kun producere strøm, når vinden blæser, og solceller kan kun udvinde energi fra solens lys om dagen. Her kan biobrændsel udfylde en stor del af energibehovet, når det opstår. En af de største fordele ved biobrændsler er nemlig, at de relativt nemt og næsten ufarligt kan lagres til senere brug.

En ulempe ved biobrændsel er dog, at det ikke kun er selve produktionen og afbrændingen, som skal være bæredygtig. Man bliver også nødt til at indregne den CO2, som udledes i forbindelse med indsamling, transport og behandling af biobrændsler. Andre ulemper kan være, at man for eksempel anvender plante- og dyreaffald, som ellers kunne være brugt som gødning til marker, ligesom det kan påvirke priserne på spiselige afgrøder, når landmænd går over til at dyrke biobrændsler. Afsættes færre marker til dyrkning af mad, vil madvarer som korn og majs blive dyrere.

Biobrændsel i Danmark – nu og i fremtiden

Når det kommer til vedvarende energiformer, er biobrændsel den absolut mest anvendte herhjemme. Biobrændsler dækker mere end to tredjedele af det samlede forbrug af vedvarende energi i Danmark, hvilket svarer til cirka 70%. Hovedparten af dansk anvendt biobrændsel er halm, træ og bionedbrydeligt affald, men også biogas bidrager en smule til energiproduktionen. Imidlertid udgør importeret træ fra udlandet en stigende andel af vores forbrug af biobrændsel, hvilket stiller større krav til klimavenligheden i forbindelse med produktion og transport.

I Danmark blev mængden af biomasse til energiproduktion firedoblet i perioden fra 1980 til 2005. Den kraftige vækst er fortsat frem til nu – fra 2012 er produktionen igen blevet tredoblet. Der er med andre ord al mulig grund til at tro, at biobrændsel også i fremtiden vil være en afgørende brik i den danske omstilling til vedvarende energiformer.