Spar penge i køkkenet

I køkkenet er der mange penge at spare, hvis du bruger energien rigtigt. Et køkken er fyldt med elapparater, og flere af dem bruger rigtig meget strøm.

Her får du vores bedste råd til at spare på strømmen i køkkenet.

SPARERÅD TIL MADLAVNING

Besparelserne er baseret på et gennemsnitsforbrug for apparaterne i effekt (hvor meget strøm de bruger) og anvendelsestid (hvor lang tid apparaterne typisk er tændt). Besparelsen er regnet ud fra, at husstanden følger sparerådet i et år, og at en kWh koster 2 kroner.

 

Brug mindre vand, når du koger

Vandet skal kun lige akkurat dække, når du koger kartofler og grøntsager. Alt det vand, du ud over det skal bruge energi til at koge, er spildte ressourcer og penge – både på vandregningen og på elregningen.

Årlig besparelse: 104 kr. (52 kWh)

Sæt låg på gryden, og vælg det rigtige blus på kogepladen

Kom låg på gryden og sørg for, det slutter tæt. Uden låg bruger du tre gange mere strøm.

Sørg også for, at grydens størrelse passer til blusset. Er gryden for lille til blusset, slipper du en masse ubrugt energi løs. Det gælder dog ikke for kogeplader med induktion.

Brug mikrobølgeovn, brødrister og komfur frem for ovnen

Hvis du laver mad i mikrobølgeovnen i stedet for ovnen, kan du spare op til 70% på energien. Hvis det er muligt, så tilbered maden i en gryde på kogepladen i stedet for i ovnen. Det kan også give op til 70% besparelse.

Årlig besparelse: 184 kr. (92 kWh)

Varm dit brød på brødristeren. Den bruger kun en tiendedel af den strøm, ovnen bruger.

Årlig besparelse: 486 kr. (243 kWh)

Fyld ovnen op

Ovnen er en af de mest strømslugende apparater i hjemmet. Derfor er der penge at spare ved at tilberede flere retter samtidig. Det kan du sagtens, hvis du bruger varmluftfunktion. Maden tager ikke smag af hinanden, selvom du fx bager kage, mens du har kartofler eller kød i ovnen. Ved at fylde ovnen sparer du op til 60% på elforbruget.

Udnyt ovnens forvarme og eftervarme

Langt de fleste retter kan sættes i en kold ovn. Du kan også roligt slukke 5-10 minutter før den angivne stegetid og dermed udnytte eftervarmen. Udnytter du både for- og eftervarme, kan du spare 10-25% strøm.

Lav mad i en høkasse

Du kan spare tid og penge ved at lave noget af maden i en høkasse eller termoboks. Langtidstilberedning giver mere smag, og så kan du bruge simretiden på noget andet.

Høkasser er velegnede til grød, hjemmelavet yoghurt og andre retter, der kræver lang tilberedningstid, fordi isoleringen kan holde temperaturen konstant længe. Du kan spare ca. 75% i elforbrug ved at koge risengrøden færdig i en høkasse.

Indstil emhætten på det lavest mulige trin

En emhætte bruger cirka halvanden gange mere strøm på højeste trin end på laveste. Indstil derfor emhætten til det lavest mulige trin for at holde madosen ude af køkkenet.

Brug elkedel frem for vandhane med kogefunktion (cooker)

Cookere er praktiske i et køkken, hvor der er behov for at få varmt vand her og nu. Standbyforbruget er dog højt og kan løbe op i 290 kWh eller knap 600 kroner om året. Overvej derfor, hvor stort dit behov er, inden du investerer i en cooker. En elkedel er billigere i indkøb og i forbrug.

Årlig besparelse: 580 kr. (290 kWh)

Brug en termokande til at holde kaffen varm

Hvis du hælder kaffen på en termokande i stedet for at holde den varm på en tændt kaffemaskine, kan du spare næsten 400 kroner om året.

Står kaffen en time på varmepladen, bruger den lige så meget el, som når du brygger 1 liter kaffe.

Både kaffemaskine og elkedel skal afkalkes jævnligt. For meget kalk øger elforbruget, fordi det tager meget længere tid at brygge kaffen eller koge vandet.

Anslået årlig besparelse: 386 kr. (193 kWh)

Tø op i køleskabet

Tø så vidt muligt frostvarer op i køleskabet inden tilberedning. Det tager længere tid, men er bedre for varens kvalitet og din elregning. Optøning giver nemlig gratis kulde til køleskabet, og du sparer dermed strøm. 1 kg frostvarer giver cirka en times kulde. Frosne grøntsager er en undtagelse, og af hensyn til det færdige resultat anbefales det som regel, at de ikke skal tøs op inden brug.

SPARERÅD TIL KØLESKAB OG FRYSER

Besparelserne er baseret på et gennemsnitsforbrug for apparaterne i effekt (hvor meget strøm de bruger) og anvendelsestid (hvor lang tid apparaterne typisk er tændt). Besparelsen er regnet ud fra, at husstanden følger sparerådet i et år, og at en kWh koster 2 kroner.

 

Sæt køleskabet på den rigtige temperatur

Mange køleskabe er for kolde. 5° er faktisk nok til at holde dine madvarer friske. For hver grad temperaturen sænkes under det, stiger elforbruget med 5%.

Køleskabets temperatur måles bedst ved at stille et termometer i et glas vand og sætte det midt i køleskabet i et døgn.

Årlig besparelse: 60 kr. (30 kWh)

Sæt fryseren på den rigtige temperatur

Minus 18° er rigeligt til at fryse madvarer ned. For hver grad temperaturen sænkes under det, stiger elforbruget med 5%.

Årlig besparelse: 80 kr. (40 kWh)

Sørg for at døre og låg slutter tæt – og luk dem hurtigt

Døre og låg til køleskab og fryser skal slutte helt tæt. Kontroller det ved at sætte en papirstrimmel i døren. Papiret skal kunne blive hængende. Gør det ikke det, slutter døren ikke ordentligt til.

Det gælder også om at have døren åben så kort tid som muligt. Hver gang du åbner døren, trænger der nemlig varm luft ind, og det kræver energi at køle luften igen.

Sørg for luft omkring køleskab og fryser

Kølemaskiner afgiver varme, når de producerer kulde, og den varme luft skal kunne komme væk fra maskinen. Ellers skal maskinen arbejde mere, og så bruger den mere strøm og slides hurtigere. Sørg derfor for mest mulig luft omkring køleskab og fryser.

Hvis du indbygger køleskab eller fryser i køkkenet, skal du altid følge brugsanvisningens angivelse af, hvor meget plads apparatet har brug for – det giver det bedste energimæssige resultat.

Udskift den gamle fryser

En dybfryser bruger masser af strøm. Hvis du skifter en A-mærket model til en ny fryser med energimærke A+++, kan du spare over 400 kroner om året.

Årlig besparelse: 428 kr. (214 kWh)

SPARERÅD TIL OPVASK

Besparelserne er baseret på et gennemsnitsforbrug for apparaterne i effekt (hvor meget strøm de bruger) og anvendelsestid (hvor lang tid apparaterne typisk er tændt). Besparelsen er regnet ud fra, at husstanden følger sparerådet i et år, og at en kWh koster 2 kroner.

 

Lad opvaskemaskinen gøre arbejdet

Ifølge forbrugerrådet TÆNK bruger man fem gange så meget vand på at vaske op i hånden sammenlignet med en opvaskemaskine.

Lad opvaskemaskinen skylle af. Du bruger let mellem 10 og 15 liter vand, når du skyller af i hånden, mens mange maskiner kun bruger 4-6 liter vand i skylleprogrammet.

Fyld opvaskemaskinen helt op, og vælg det rigtige program

En lille mængde opvask sluger stort set lige så meget energi som en stor. Husk derfor at fylde opvaskemaskinen helt op hver gang, så den skal vaske færre vaske. Hvis du kun starter opvaskemaskinen 4 gange om ugen i stedet for 5 gange, kan det mærkes på elregningen.

Vasker du samtidig op ved lavere temperatur, er der endnu mere at spare. Brug altid den lavest mulige temperatur, som er tilstrækkelig til at vaske rent. Opvask ved 50-55° bruger 10-20% mindre strøm end vask ved 65°.

Årlig besparelse: 62 kr. (31 kWh)