Nye regler om behandling af persondata

26.05.2018

Måske har du allerede oplevet, at din indbakke er blevet fyldt med mails omkring den nye Persondataforordning - også kendt som GDPR. Den 25. maj 2018 trådte der nemlig nye regler i kraft, som skal bidrage til at højne sikkerheden omkring behandling af persondata.

Hos NRGi Elsalg har vi længe haft fokus på sikkerhed og særligt IT-sikkerhed, men i forbindelse med de nye regler vil du opleve mindre ændringer på nrgi.dk og i den måde, vi agerer i vores kundeservice. Eksempelvis beder vi nu om dit skriftlige samtykke til behandling af fx CPR-nummer og beder dig bekræfte, at du er blevet oplyst omkring brugen af persondata.

Du kan læse flere detaljer om vores behandling af kundedata i vores Persondatapolitik. Har du spørgsmål,  er du altid velkommen til at kontakte os på 7011 4500 eller skrive til os her.