ÉN SAMLET REGNING

Vi opkræver penge på vegne af dit netselskab og staten, så du får én samlet elregning på alt det, der vedrører køb og levering af strøm til din adresse. Beløbene viderefakturerer vi til dig uden tillæg.

HVAD ER ELPRISEN?

Elprisen er den pris, du betaler for strømmen. Prisen pr. kWh er styret af markedet og ændrer sig ofte en smule. Dit valg af elaftale har også indflydelse på, hvor meget du skal betale pr. måned. Vil du vide mere om vores elpriser og produkter, kan du læse mere her.

Din elregning dækker meget mere end elprisen
Når du modtager din elregning, er det ikke kun strøm, du skal betale for. Beløbet, du skal betale, dækker også transport af strøm, afgifter til staten samt offentlige forpligtelser og moms. Ligegyldigt hvem du vælger som elselskab, er det omkostninger, der skal dækkes af dig. Det vil sige, at selve elprisen i virkeligheden kun udgør cirka 15% af regningen, mens det resterende udgør 85%. Læs mere om hvad elprisen består af.

Du bestemmer, hvor du vil købe strøm
Du kan altid selv vælge dit elselskab. Så om du flytter i ny bolig, eller du vil skifte til en grønnere løsning, så bestemmer du selv, af hvilket elselskab, du vil købe strøm til din bolig. Det betyder, at du altid kan få strøm til en konkurrencedygtig pris eller vælge den løsning, der passer til dig og dit forbrug. Se hvorfor du skal vælge os som dit elselskab.

ELPRISER I DANMARK

Elprisen faldt drastisk fra 2011 til 2015. Det skyldes, at prisen på kul og gas faldt meget, og netop kul og gas er vigtige energikilder i produktionen af strøm. Siden 2015 er elprisen igen steget støt.

Det er svært at forudse, om prisen fortsat vil stige og hvor længe. Ud over priserne på kul og gas bliver elprisen påvirket af vind og vejr – vindmøller og vandkraft er nemlig også vigtige energikilder i produktionen af strøm.

Priser i øst og vest
Der er forskel på elpriserne i det østlige og det vestlige Danmark.

I Vestdanmark (som kaldes DK1) er der stærke strømforbindelser til Norge og deres vandkraft, mens man i Østdanmark (som kaldes DK2) har stærke strømforbindelser til Sverige.

Det er forskellige elpriser i Norge og Sverige, der betyder, at Øst- og Vestdanmark oplever forskellige elpriser – og priserne er typisk højest i øst. For at gøre prisforskellen mindre i Danmark er der bygget en strømforbindelse mellem øst og vest. Det har hjulpet på prisforskellen, men de er altså ikke helt på samme niveau.

Vi har glade kunder på Trustpilot

Vi dækker hele landet

10 timer

Personlig betjening i telefonen alle hverdage

50.000 boliger

Vi forsyner private boliger med strøm fra egne vindmøller og solceller

Kundeservice

Lukket

Åbningstider

  • Mandag 8:00 - 18:00
  • Tirsdag 8:00 - 18:00
  • Onsdag 8:00 - 18:00
  • Torsdag 8:00 - 18:00
  • Fredag 8:00 - 18:00
  • Lørdag Lukket
  • Søndag Lukket