Vil du leje eller eje din ladeboks?

 

HVILKET ABONNEMENT ER DET RIGTIGE TIL DIG?

Ubegrænset forbrug

Kører du over 35.000 km og året, kan et abonnement med ubegrænset forbrug være den rette løsning for dig.

Du betaler et fast beløb hver måned og kan bruge alle de kWh, som du har behov for, på opladning af din elbil.

Med dette abonnement undgår du store overraskelser på elregningen

Betal efter forbrug

Har du et almindeligt kørselsbehov på under 30.000 km om året, vil det typisk være den bedste løsning at betale efter dit elforbrug.

Du betaler for det kWh-forbrug, du har til opladning af din elbil, samt et abonnement, der dækker en serviceaftale.

Med denne type abonnement betaler du altså kun for den strøm, du bruger - og ikke mere.

Du kan være en af de første...

Vi er næsten klar med en ladeløsning til dig. Skriv dig op her og modtag mere information, så snart vi er klar.

Vi vil gerne have dit input

Har du ønsker eller gode input til, hvordan den ideelle ladeboks-løsning kunne se ud for dig, så skriv til ladeboks@nrgi.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

 Det spørger andre om... 

 

Hvor langt kører en elbil på en opladning?

Den distance, du kan køre på en opladning, afhænger af, hvilken elbil du har. Typisk kan en elbil køre mellem 200 - 500 km på en opladning.

Hvor langt kan jeg køre på en kWh?

Hvis du kører 130 km i timen, vil du kunne køre ca. 5 km på en kWh. Vil du udnytte energien bedst muligt, skal du sænke farten lidt. Så vil du kunne køre ca. 6 km på en kWh.

Bliver min rækkevidde mindre, når jeg kører på motorvej?

Svaret er ja. Det skyldes, at vindmodstanden er større, når du kører med høj fart. Helt konkret vil det sige, at du forøger energiforbruget med 20%, hvis du øger farten fra 110 km/t til 130 km/t.

Så du får mest muligt ud af din opladning ved at sætte farten lidt ned og nyde turen.

Er min rækkevidde på en opladning den samme sommer og vinter?

Nej, den vil ikke være den samme. Du bruger energi fra bilens batteri til at varme bilen op, og derfor vil den distance, du kan køre på en opladning, være mindre om vinteren. Derudover er batteriets ydeevne i kulde dårligere.

Typisk vil du opleve, at batteriets ydeevne er 20-50% mindre om vinteren. Det lyder måske af meget, men faktisk kører diesel- og benzinbiler også kortere på literen om vinteren. 

Skal jeg have en ladeboks installeret derhjemme?

Det afhænger helt af dit behov for at lade op. Hvis du gerne vil lade op om natten, når strømmen typisk er billigst, så kan det være en gode ide med en ladeboks derhjemme. Kører du derimod længere ture og lader op på farten, kan det være, du ikke behøver en ladeboks derhjemme.

Hvad koster det at lade en elbil op?

Hvis batteriet er held fladt, vil det typisk koste 70 kr. (inkl. afgiftsrefusion) at lade et batteri på 75 kW helt op på en ladestander derhjemme.

Kan man lade sin elbil eller plugin-hybrid forkert op?

Nej, bare rolig. Bilen skal nok sørge for, at opladningen sker korrekt lige meget, om du lader langsomt eller hurtigt op. Du kan derfor godt lade op med en 100 kW hurtiglader, selv om din bil lader med 50 kW.

Kan jeg få refusion for mit elforbrug til opladning?

Ja, det kan du. Når du har en elbil, kan du få refusion på afgiften på den strøm, du bruger til opladning derhjemme. En forudsætning for refusion er dog, at du sammen med din ladeboks har en serviceaftale. Køber du selv en ladeboks og sætter den op i dit hjem, kan du derfor ikke opnå refusion.

Refusion er heller ikke mulig, hvis du har solceller, varmepumpe eller lignende og ikke betaler den fulde markedspris for strømmen i din husstand.

Den gældende refusionssats for 2021 er 1,12 kr./kWh.

Det vil sige, at hvis du betaler 2 kr./kWh til dit elselskab, vil den reelle pris for opladning af bilen efter refusion være 88 øre/kWh.

Aftalen om refusion løber frem til 2030.

Kan I hjælpe med installation i hele Danmark

Ja, vi kan hjælpe dig med den rigtige ladeløsning, lige meget hvor i landet du bor.

Kan jeg få en samlet regning for det hele?

Vi samler alt på én overskuelig regning, hvor både dit elforbrug til husholdning og opladning af bilen fremgår.

Afgiftsrefusionen, som du kan få for den strøm, du bruger til opladning af din bil, giver vi dig med det samme. Det betyder, at du undgår at have penge ude og svømme, og samtidig slipper du for arbejdet med at skulle søge refusion. Desuden undgår du at skulle betale abonnement for en serviceaftale hos en anden leverandør, hvilket er et krav for at kunne få refusionen.