1. Efterisoler din bolig
Er din bolig fra før 1980, hvor de første store stramninger af isoleringskravene blev indført, kan du med fordel overveje at efterisolere, da det sørger for at holde bedre på varmen og derfor også giver en væsentlig reduktion af CO2.
Efterisoleringen gælder både loft, vægge og etageadskillelser, og kan blandt andet inkludere hulmursisolering eller en indvendig og udvendig efterisolering af husets ydervægge.
En forbedring fra ingen til fuld isolering i et 120 m2 stort hus kan derfor betyde en CO2-nedsættelse på op til 4.900 kilo om året og en halvering af varmeregningen. Til sammenligning udledes der 13,9 kilo CO2 pr. produceret kilo oksekød, hvor en gennemsnitlig dansker spiser omkring 14 kilo om året.
Bedre indeklima
Udover den reducerede CO2-udledning og de sparede penge, sikrer en efterisolering også et bedre indeklima, hvilket kan have helbredsmæssige fordele for både din søvn og koncentrationsevne.
Desuden kan efterisoleringen også være med til at holde din bolig ved lige gennem en nedsat risiko for kuldebroer og skimmelsvamp og derved sikre en højere pris ved et eventuelt senere salg.