Hvad er bygningspuljen?
Inden vi tager et nærmere kig på de to nye puljer, runder vi først lige, hvad de erstatter - nemlig bygningspuljen.
Energistyrelsen står bag bygningspuljen, der åbnede for første gang tilbage i oktober 2020. Formålet med bygningspuljen var at hjælpe boligejere med at gøre deres hjem mere energivenlig.
Bygningspuljen gav nemlig tilskud til forbedringer, der kunne hjælpe dig med at spare på energien i dit hjem.
Her kunne du få tilskud til en ny varmepumpe. Eller få en økonomisk håndsrækning, hvis du ville udskifte dine vinduer, så varmen ikke siver ud til gråspurvene, eller få støtte til at give dit loft en omgang efterisolering.
Og bygningspuljen har været yderst populær.
Ifølge tal fra Energistyrelsen fra juli 2022 har 39.573 boligejere fået tilsagn om støtte til energiforbedringer for over 1,1 milliard kroner.