Artikel

Hvad betyder farverne i tilstandsrapporten?


Når en bolig skifter hænder, er der mange rapporter, som både køber og sælger skal forholde sig til. Men hvad betyder farverne i tilstandsrapporten egentlig? Det får du svar på her.

NRGi Rådgiver gennemgår et hus

Tilstandsrapportens karakterskala

En tilstandsrapport beskriver husets tilstand.

I rapporten giver en bygningssagkyndig husets skader farver efter, hvor alvorlige de er. Det er hussymboler med farverne rød, gul, grå og sort.

Farverne giver udtryk for tidsperspektivet. Det betyder, hvornår en skade bør udbedres, og om den skal laves på kort eller på længere sigt.

En kritisk skade er markeret med farven rød og bør udbedres hurtigst muligt. Alvorlige skader er markeret med gul og bør udbedres inden for en periode på ca. et par år.

For mindre alvorlige skader markeret med grå er der ikke anført konkret tidsperspektiv.

Mulige skader er markeret med sort og bør afdækkes inden køb af en ejendom, da der kan vise sig at være dyre skader, som er omfattende at udbedre. Desuden hæfter man som køber selv for disse.

Tilstandsrapportens fire farver

Rød – Kritiske skader

Skader som allerede har medført, eller vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter på kort sigt. Dette svigt kan medføre eller kan allerede have medført skader på andre bygningsdele.

Gul – Alvorlige skader

Skader ved bygningsdelen, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter på længere sigt. Dette svigt kan medføre skader på andre bygningsdele.

Grå – Mindre alvorlige skader

Skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelen eller bygningens funktion.

Sort – Mulige skader

Forhold ved bygningsdelen, som bør undersøges nærmere for at afklare, om det er en skade. Det kan være en kritisk eller en alvorlig skade.

Derfor bør du afklare den mulige skades omfang og konsekvenser. Hvis du vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer du selv risikoen.

”Hvordan tilstandsrapporten ser ud og skal læses, er selvfølgelig væsentligt for forståelsen, men det vigtigste er, at køber og sælger får det bedste udgangspunkt for at lade en bolig skifte hænder.”
Bo Halm Andersen Byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi

Fagligheden giver trygheden

Uanset tilstandsrapportens udseende og form, mener NRGi Rådgiver og byggesagkyndige Bo Halm Andersen, at det er fagligheden, der giver trygheden, når der købes og sælges bolig.

”Hvordan tilstandsrapporten ser ud og skal læses, er selvfølgelig væsentligt for forståelsen, men det vigtigste er, at køber og sælger får det bedste udgangspunkt for at lade en bolig skifte hænder.

Og det får de ved et krystalklart overblik over husets tilstand og den fornødne rådgivning fra fagpersoner, der har forstand på alt fra byggetekniske regler til god byggeskik,” lyder det.

NRGi Rådgiver sidder sammen med et ægtepar

Har du fundet drømmeboligen?

Få klar besked om boligens byggetekniske tilstand med køberrådgivning. Vi gennemgår tilstandsrapporten sammen med dig, så du ved, hvad du skriver under på.

Læs mere om Køberrådgivning

Vil du læse mere?

Guide Få Dit Hus Klar Til Foråret 3

Kom nemmere gennem hussalget med en førsynsrapport

Er du nervøs over at sælge din bolig? Med en førsynsrapport kan du komme eventuelle overraskelser i tilstandsrapporten i forkøbet og ovenikøbet få mulighed for at udbedre skaderne.

31.07.2019

Er Drømmeboligen Også Et Drømmekøb I Virkeligheden

Guide: Sådan forbedrer du din boligs energimærke

Er du i tvivl om, hvad energimærket betyder for din boligs salgsværdi? Og hvad du kan gøre for at forbedre det? Vi giver dig 3 forslag til energirenoveringer, der kan forbedre din boligs energimærke.

28.02.2019

Gør Boligsalget Lettere Med Tre Simple Råd

Gør boligsalget lettere med tre simple råd

Et boligsalg kan være en indviklet proces, hvis ikke man har erfaring med tilstandsrapporter og alt det andet, der følger med, når huset skal sælges. Her får du 3 råd, der gør dit boligsalg lettere.

06.08.2021

Guide Læs Og Forstå Boligens Tilstandsrapport

Guide: Læs og forstå boligens tilstandsrapport

Der kan opstå mange spørgsmål, når man som køber skal sætte sig ind i de begreber og definitioner, som tilstandsrapporten indeholder. Vi hjælper dig med at forstå den.

15.05.2019