Klimaforandringerne forsvinder ikke af sig selv

Der gik en skælven gennem nationen sidste sommer.

Danskerne så for alvor ind i klimaforandringernes grumme ansigt med en sommer, der bød på tørke, vandingsforbud og døde afgrøder.

Og det gjorde et enormt indtryk, selv om de usædvanlige vejrforhold ikke var skabt specifikt af klimaforandringerne, men forstærket heraf.

Det var som om, den sommer for alvor fik os til at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt måden vi behandler kloden på, nu også er den rette.

Tørken slog med ny kraft fast, hvor vigtig bæredygtighed og forbrug med omtanke er, fordi klimaets udsving pludselig blev håndgribelige og dermed virkelige.

Pludselig var det ikke et smeltende isbjerg tusinde kilometer væk eller endnu en tropisk storm, som aldrig kommer til Danmark. Det var bagende sol, tørke og over 1.000 skovbrande i vores nærmiljø.

Det har stor betydning, at mange har fået en øget interesse for bæredygtighed og fået øjnene op for konsekvenserne, hvis ikke vi gør noget.

Særligt de unge er en vigtig generation i omstillingen og en afgørende frontløber, der tør sige fra og råbe op.

Det er dem, der kommer til at stå med konsekvenserne i sidste ende, og netop derfor er de også ekstra bevidste og parate til at gøre en forskel nu.

Men det er ikke ungdommen, der tager beslutningerne endnu. Det er derimod os ’voksne’, og derfor bliver vi som generation nødt til at påtage os et ansvar og kræve politisk handling.

Der er blevet talt om klimaforandringer i over 30 år, men næsten intet er blevet gjort, fordi virksomheder og regeringer har forsvaret sig med næb og klør for ikke at miste vækst og økonomisk fremgang.

Nu er vi efterhånden et sted, hvor vi ikke længere har et valg, og derfor bliver merprofit og skalering nødt til at vige for den grønne dagsorden.

Hvis man deler ansvaret for den grønne omstilling op, hvem har så hvilket ansvar som forbruger, virksomhed og politiker?

Alle tre grupper har ansvar for den grønne omstilling, og de påvirker naturligvis hinanden.

Som forbruger har man et kæmpe ansvar, og det gør faktisk en forskel, hvis man skærer ned på kødet, tænker over sit forbrug og undgår for mange flyrejser.

Særligt når vi gør det sammen. Pengene i vores forbrugerlommer afgør, hvordan og hvor produkter bliver produceret, og de store virksomheder er kun blevet, hvad de er, fordi vi har postet vores penge i dem.

Hver gang du handler, sender du et direkte budskab om, hvilket forbrug du ønsker at støtte.

Det lytter virksomhederne til, og det er derfor, vi i dag ser mere økologi og mulighed for bæredygtige alternativer. Virksomhederne bruger dine valg til at navigere og brander sig efter det for at kunne tiltrække og fastholde kunder.

Når det er sagt, skal forbrugerne selvfølgelig hjælpes på vej, og her melder politikernes ansvar sig.

Politikerne har nemlig ansvar for at guide forbrugerne til at træffe bedre og mere bevidste valg.

Det kan man blandt andet gøre gennem regulering af afgifter, differentiering af moms og mærkningsordninger som Svanemærket og Bedre Dyrevelfærd.

Senest har regeringen sat et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. inden 2030. Et mål vi kun når, hvis vi samarbejder og gør de grønne alternativer mere tilgængelige.

Og det sker allerede. Eksempelvis har landets forsyningsselskaber de seneste år valgt at øge deres investeringer i vedvarende energi og fået mere vind og sol ind i energisystemet, hvilket har gjort det nemmere for forbrugerne at vælge alternativet til.

Og omvendt er flere forbrugere begyndt at efterspørge den grønne strøm, hvilket betyder, at erhvervslivet kan se muligheder i at investere. På den måde hænger det hele sammen.

Men det er uden tvivl politikerne, der har det største ansvar, mener jeg. De sidder som de endelige beslutningstagere, har et internationalt udsyn og mere råderum end den almindelige borger nogensinde får.

Hvad gør du selv?

Jeg står overfor de samme livsstilændringer, som alle andre gør, og det er ikke altid nemt.

Først og fremmest er jeg opmærksom på mit forbrug, som jeg gerne vil holde nede. Derudover spiser jeg mindre kød, tager offentlig transport når jeg kan og flyver ikke ret meget.

Jeg overvejer, hvornår det er tid til at skifte bilen ud med el og venter spændt på, at infrastrukturen bliver god nok. Så jeg gør en del, men der er altid plads til forbedringer.

Hvad ville du ønske, at flere tænkte over, når det kommer til klimakrisen?

Internationalt bliver der desværre fejlet med fuldt overlæg på vitale punkter. F.eks. bliver forskningen devalueret, og klimakrisen bliver udstillet som det pure opspind. Det kan være svært ikke at tage det til sig som almindelig forbruger.

De områder, hvor USA’s præsident, Trump, allerede har sat sit aftryk, vil tage flere år at genoprette.

Han splitter sit eget kontinent med spørgsmålet om klima, mens USA fortsat kaster enorme beløb efter reparationer og genhusning, når tropestormene og orkanerne har raset – hvilket de vil blive ved med de kommende år.

Det er derfor på tide, at vi tænker over at ændre vores vaner, fordi omstillingen vil eskalere, og vi skal følge med.

Danmark vil fortsat se flere ekstremer, og hvis ikke vi reagerer nu, vil omfanget og udsvingene blive værre. Skybrud, flere storme, mere nedbør og tørkeperioder.

Det lyder umiddelbart ikke som en beskrivelse af Danmark, men sådan er det for alvor begyndt at være, og det vil gradvist forværres år for år.