Artikel

Guide: Sådan forbedrer du din boligs energimærke


Er du i tvivl om, hvad energimærket betyder for din boligs salgsværdi? Og hvad du kan gøre for at forbedre det? Vi giver dig 3 forslag til energirenoveringer, der kan forbedre din boligs energimærke.

Er Drømmeboligen Også Et Drømmekøb I Virkeligheden

Der er forår i luften, og det betyder højsæson for boligjagt og dermed et nærmere kig på energimærkerne. Men hvad kan du egentlig selv gøre for at forbedre energimærkningen på dit hus?

Et godt energimærke kan nemlig være afgørende ved et potentielt køb, ligesom det oftest er lig med en højere salgspris.

En god tommelfingerregel er, at husets salgsværdi typisk stiger, hvis der foretages energimæssige tiltag og forbedringer, forklarer Bo Halm Andersen, energikonsulent hos NRGi.

Han har derfor tre bud på energirenoveringer, der kan føre din bolig én eller flere energiklasser i den positive retning.

Udskiftning af vinduer og døre

Energimærkningsskalaen går fra A2020-G, hvor A2020 er det mest energieffektive, mens G er det mindst effektive.

Huse med de højeste energimærkninger er kendetegnet ved at være godt isoleret og have helt tætte vinduer og døre.

Kan dine vinduer eller døre ikke holde ordentligt på varmen, vil en udskiftning derfor være en god investering, ligesom de nye materialer vil øge salgsværdien betydeligt.

En velisoleret bolig har desuden et lavere energiforbrug og er derfor billigere at bo i.

Efterisolering

Er du interesseret i at mindske varmetab i boligen, men synes at udskiftning af døre, vinduer eller gulv er for stor en mundfuld, kan efterisolering være et udmærket alternativ.

Der findes mange former for efterisolering, og det er individuelt, hvad der passer bedst til netop din bolig.

Hulrumsisolering med sten-, papir- eller glasuldsgranulat i ydrevægge, isolering af skunker og lofter med batts, montering af tætningslister ved døre og vinduer eller fugning omkring gulvpaneler, er løsninger, der ikke er så omkostningstunge, men som stadig kan være med til at holde på varmen.

Bedre indeklima

Udover at det giver en mere stabil varme og kan mærkes på udgifterne, forbedres indeklimaet også, når du efterisolerer.

Husets indvendige overflader bliver generelt varmere, og det reducerer temperatursvingningerne. Den stabile varme er god for indeklimaet, da den er med til at begrænse risikoen for vækst af skimmel, tilføjer Bo Halm Andersen.

Energieffektivisering af varmesystem

Bruger du elradiator, der er dyr i drift, eller et gammelt oliefyr som primær opvarmningskilde, kan det være en idé at skifte over til et mere energieffektivt alternativ.

Alt afhængig af husets udformning og dit nuværende varmesystem kan varmepumpen f.eks. være en mulighed. 

En udskiftning til et mere energieffektivt varmesystem er først og fremmest mere miljørigtigt og derfor også noget, som vægter positivt, når boligen energimærkes.

Selvom selve udskiftningen af varmekilden kan være en omkostningstung affære, har det et stort besparelsespotentiale på den lange bane, uddyber Bo Halm Andersen.

Vil du læse mere?

Fra A2020 Til G Her Er Energimærkningens ABC 2

Fra A2020 til G: Her er Energimærkningens ABC

Husets energimærke viser, hvor god energimæssig stand boligen er i. Men hvad er egentlig forskellen mellem en bolig med energimærke A2020 og G? Det får du svaret på her.

08.10.2018

Bygningspuljen Få Tilskud Til At Energioptimere Din Bolig

Bygningspuljen: Få tilskud til at energioptimere din bolig

Drømmer du om at gøre din bolig mere klimavenlig? Så er Bygningspuljen måske noget for dig. Her kan du som boligejer søge om tilskud til at energioptimere dit hjem. Det guider vi dig igennem her.

11.03.2022

Det Kan Din Nrgi Rådgiver Hjælpe Dig Med

Det kan din NRGi Rådgiver hjælpe dig med

Skal du købe, sælge, bygge eller renovere? Så er det god idé at få hjælp fra fagekspert. Her fortæller vi mere om, hvordan NRGi Rådgivning kan hjælpe dig.

02.08.2019

Det Skal Du Vide Om Boligens Energimærke

Det skal du vide om boligens energimærke

Selvom det er lovpligtigt at energimærke sin bolig i forbindelse med et salg, er der mange, der ikke er helt klar over, hvorfor de skal bruge det, og hvordan energimærket kan hjælpe dem. Det

15.05.2019