Artikel

Spar på strømmen uden at spare på julehyggen


Julens traditioner fylder i denne tid de danske hjem med ægte julestemning. Men hvor meget strøm bruger du egentlig på juletraditionerne, og hvor kan du spare uden at gå på kompromis med hyggen?

Fødder med strikstrømper

Bjældeklang og julekalendere i lange baner

Mange bruger nok mere tid foran fjernsynet i december måned, end de gør resten af året. Der skal ses julekalender, og en julefilm i ny og næ er også med til at skubbe lidt ekstra til julestemningen.

Faktisk går helt op imod 19% af et almindeligt parcelhus’ strømforbrug til underholdning, som fjernsyn, computer, musikanlæg og lignende.

Men hvorfor ikke se, om du kan spare lidt på strømforbruget til underholdning i juletiden?

Du kender det måske - hele familien sidder klar i sofaen til næste afsnit af de julekalendere, der skal følges med i, og inden du har set dig om, har I siddet klinet til skærmen i et par timer. Og en julefilm skal der da også lige være tid til indimellem.

Der kan med andre ord hurtigt gå meget tid foran fjernsynet i juletiden, og det kan være svært at skære ned på. Men en god tommelfingerregel er at slukke for fjernsynet på kontakten, når det ikke er tændt.

Og skal du ud at investere i et nyt fjernsyn, så overvej lige en ekstra gang, hvor stort det skal være. Jo større fjernsynet er, jo mere strøm bruger det nemlig. Faktisk bruger et fjernsyn på 65” dobbelt så meget strøm som et på 42”.

Julen er også en tid, hvor musikken fylder meget i mange hjem – den er med til at skabe god stemning, og derfor synes vi naturligvis ikke, at du skal slukke for hverken Last Christmas eller Rudolf med den røde tud.

Overvej derimod, om der spiller musik i andre rum, end der hvor du opholder dig, og sluk eventuelt for højtaleren på kontakten, når du ikke hører musik.

Familie kigger ind i ovn

Køkkenet kører på højeste blus

Det er ingen hemmelighed, at julen for mange er lig med god mad - og masser af den. Vi steger, koger og bager i et omfang, vi nok sjældent når op på i løbet af årets øvrige 11 måneder.

Du ved måske allerede, at køkkenet er en rigtig strømsluger. Faktisk går op imod 32% af et almindeligt parcelhus’ strømforbrug til apparater i køkkenet, som ovn, kogeplader, emhætte, køleskab og fryser. Så overvej lige en ekstra gang, om julemaden kan tilberedes på en mere strømbesparende måde.

Måske byder menuen oftere end normalt på risengrød, som mange koger over længere tid. Men der er flere ting, du kan gøre for at gøre grøden mere grøn – altså energimæssigt.

Et godt råd er at sætte låg på gryden, hvilket faktisk også gælder, når du koger kartofler, grøntsager eller lignende. Det kan nemlig spare dig for 50% af energiforbruget.

Men har du mulighed for at gå i gang med risengrøden et par timer før spisetid, kan du lade grøden koge færdig under dynen. Så sparer du energi, og får samtidig sengen varmet godt op.

Julelys Udenfor

Fuld knald på belysningen i en mørk tid

Vinteren er over os, og inden vi ser os om, er det mørkt næsten 17 timer i døgnet. Vi tænder flere lamper indenfor, og et lille lyspunkt i den mørke tid er for mange, når det bliver tid til at sætte julelysene op.

I et almindeligt parcelhus står strøm til belysning i gennemsnit for 11% af det samlede energiforbrug i boligen. Så det er et godt sted at sætte ind, hvis man vil spare lidt på elregningen i den hyggelige men potentielt dyre juletid.

Ikke færre end 3,6 millioner lyskæder pryder de danske hjem. Og har du fået anskaffet dig en lyskæde med halogen eller glødepærer, kan det blive en dyr omgang at have julelysene tændt.

Belysningen indenfor er også et godt sted at sætte ind, hvis du vil spare lidt på strømmen.

Den gode gamle ”sluk lyset efter dig” kender vi alle, og den går aldrig af mode. For der er jo ingen grund til at bruge strøm på at oplyse et rum, hvor der ingen mennesker er. Det kan også godt betale sig at skifte til LED-pærer.

Der findes stadig glødepærer i hvert 3. danske hjem og halogenpærer i hvert 2. Er det hjemme hos dig, så er rådet simpelt - skift dem ud og spar cirka 70% af strømforbruget til belysning – det gælder også for lyskæden på juletræet.

Julens mange traditioner er hyggelige og bringer os sammen med dem, vi holder af - og der er ingen grund til at droppe hverken and eller julelys.

Men giv dig selv den julegave at følge nogle af vores spareråd. Det bliver du helt sikkert glad for, når elregningen dumper ind i indbakken til januar.

Glædelig jul!

Viser Alle

Dyk ned i andre relevante artikler

(3)

Energivenlig
Kvinde Sidder Med En Computer Foran En Gulvlampe

Spareråd til belysning: Vores 3 bedste råd

Vidste du, at i en almindelig husholdning går cirka 12% af elforbruget til belysning. Her kan du se, hvor lidt der skal til for at spare på den del af elregningen, der går til belysning.

Læsetid 5 min

01.06.2021

Kvinde Bruger En Køkkenmaskine I Sit Køkken

Guide: Sådan sparer du strøm og penge i køkkenet

Der er mange penge at spare i et køkken fyldt med elapparater, hvis du bruger energien rigtigt. Her får du vores bedste råd til at spare på strømmen i køkkenet.

Læsetid 5 min

22.05.2022

870NRGI

8 lette spareråd til underholdning og enheder

Vidste du, at 39% af en husstands elforbrug i gennemsnit går til underholdning som tv, computere og Playstation? Det betyder, at der er store besparelser at hente, hvis du følger disse enkle spareråd.

Læsetid 4 min

13.04.2021