Artikel

Nye tal: Hver 3. dansker har skruet ned for julebelysningen


Skal julelysene tændes eller spares væk? Sammen med Gjensidige har vi undersøgt, om danskerne vil dekorere deres hjem med lyskæder og kulørte lamper i år.

Julelys Udenfor

Vi sparer på julebelysningen

Hvis du har bevæget dig rundt på danske villaveje og tænkt, at der er lidt mørkere end normalt i december, så er der faktisk noget om det.

I modsætning til sidste år, har tusindvis af danskere valgt at skære ned på den julebelysning, der ellers normalt er en fast del af årstiden.

Hver tredje dansker svarer i en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for NRGi og Gjensidige, at de sparer på julebelysningen i år.

”Det, jeg oplever som energikonsulent, er, at der rundt om i hjemmene er kommet utrolig stor fokus på at spare på energien”
Bo Halm Andersen Byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi

Flere årsager til besparelser

Men hvad er årsagen til, at mange vælger at gemme julebelysningen væk i år? 

For tre ud af fire handler det om de stigende strømpriser, mens næsten halvdelen af de adspurgte begrunder beslutningen med, at de har droppet julelyset for samfundets skyld. Godt hver fjerde peger på klimaet som årsag.

En positiv udvikling

Selvom den nedprioriterede julebelysning er et afsavn for mange, så mener Bo Halm Andersen, energikonsulent og byggesagkyndig her i NRGi, at det er et udtryk for en positiv selvbevidsthed hos mange danskere.

“Det, jeg oplever som energikonsulent, er, at der rundt om i hjemmene er kommet utrolig stor fokus på at spare på energien. Ikke kun fordi det er godt for tegnebogen, men også fordi man ved at ændre vaner og brugeradfærd kan være med til at bidrage til et grønnere miljø,” fortæller Bo Halm Andersen.

”Situationer som denne kan være med til åbne op for andre måder at skabe julestemning på.”
Bo Halm Andersen Byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi

Nye muligheder for at skabe julehygge

Men selvom den manglende julebelysning giver en smule mere mørke her i december, kan det også være med til at sætte skub i nye og kreative måder at skabe julestemning på.

“Det er meget glædeligt som energikonsulent at opleve, at der er så meget fokus på at spare på energien, også selvom det kan være på bekostning af julebelysningen. Situationer som denne kan også være med til åbne op for andre måder at skabe julestemning på - så på med vanten, og vær kreativ,” lyder opfordringen fra Bo Halm Andersen.

Gode råd, hvis man stadig vil have julelys i december

  1. Brug færre lys end normalt
  2. Køb LED-pærer der har lavere strømforbrug
  3. Hav lyset tændt i færre timer end normalt

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.711 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af Kantar Gallup for NRGi og Gjensidige i november og december 2022.

Vil du læse mere?

Kvinde Drejer På Knappen På Vaskemaskinen

Følg disse 5 råd, hvis du vil vaske tøj og spare penge

Nogle af hjemmets største strømslugere er vaskemaskinen og tørretumbleren. Se her, hvordan du får dem til at fylde mindre på din elregning med vores bedste spareråd til din tøjvask.

24.09.2020

Murstensvilla

Ny undersøgelse: Kun hver 4. boligejer vil energi­optimere

Der er mange fordele ved at energioptimere ens hjem. Men en ny undersøgelse viser, at det kun er hver 4. boligejer, der har planlagt energibesparende projekter i deres bolig.

19.09.2022

Mand Med Hund Ved Varmepumpe

Guide: Sådan får du tilskud til din varmepumpe

Vidste du, at du kan få tilskud til din nye varmepumpe? Der er faktisk 3 puljer, du kan søge fra.

29.11.2022

Fra A2020 Til G Her Er Energimærkningens ABC 2

Fra A2020 til G: Her er Energimærkningens ABC

Husets energimærke viser, hvor god energimæssig stand boligen er i. Men hvad er egentlig forskellen mellem en bolig med energimærke A2020 og G? Det får du svaret på her.

08.10.2018