Totalkredit Energitjek

Salgs- og leverings­betingelser


Disse salgs- og leveringsbetingelser er gældende ved køb af Totalkredit Energitjek, medmindre andet er aftalt skriftligt.

1. Omfang

1.1 Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for Totalkredit Energitjek bestilt hos Totalkredit og NRGi af kunden eller kundens pengeinstitut. Totalkredit Energitjek udbydes af Totalkredit og leveres af NRGi.

2. Bindende aftale (tilbud/ordrebekræftelse)

2.1 Når kunden eller kundens pengeinstitut har bestilt et Totalkredit Energitjek, anses aftalen for bindende.

3. Kundens bidrag

3.1 Ved indgåelse af aftalen forpligter kunden sig til at bidrage med:

  • adgang til ejendommen i aftalte tidsrum,
  • fremlægge relevante oplysninger om ejendommen,
  • besvare eventuelle spørgsmål vedrørende ejendommen efter bedste evne.

4. Levering af ydelsen

4.1 Efter indgåelse af aftalen kontaktes kunden af NRGi for fastlæggelse af tidspunkt for besøg på ejendommen. Besøget sker som udgangspunkt indenfor normal arbejdstid.

4.2 Fremsendelse af mail med link til digital energi- og vedligeholdelsesplan sker hurtigst muligt efter besøget på ejendommen.

4.3 Er NRGI nødsaget til at annullere besøget på ejendommen, kontaktes kunden telefonisk, og der aftales en ny dato for besøget.

5. Betaling

5.1 Opkrævning fremsendes umiddelbart efter ydelsen er afsluttet.

5.2 Opkrævning – og eventuel rykker – fremsendes til e-mailadressen oplyst ved bestillingen.

5.3 Betalingsfristen fremgår af opkrævning.

5.4 Betales opkrævningen ikke rettidigt, pålægges renter og gebyr i henhold til gældende forbrugerregler.

6. Annullering og ændring

6.1 I fald kunden har behov for at ændre et aftalt mødetidspunkt, skal kunden kontakte NRGi hurtigst muligt.

6.2 Et aftalt mødetidspunkt kan gebyrfrit flyttes til en anden dato, hvis NRGI modtager besked senest kl. 12.00 på den sidste hverdag inden den aftalte besigtigelsesdag.

7. Ansvar og hæftelser

7.1 I fald NRGi er nødsaget til at ændre et aftalt besøg, er kunden ikke berettiget til erstatning eller anden form for kompensation.

7.2 Totalkredit og NRGi kan ikke holdes ansvarlig for direkte eller indirekte tab eller udgifter grundet ændring af et aftalt besøg.

8. Persondata

8.1 Totalkredit og NRGi behandler personoplysninger fortroligt i henhold til gældende lovgivning og videregiver ikke personoplysninger til tredjepart, medmindre kunden har givet samtykke til dette.

8.2 Anonyme oplysninger, der ikke kan henføres til bestemte personer, kan videregives til tredjepart, f.eks. til brug for statistik.

9. Reklamation

9.1 Reklamationer kan rettes til NRGi skriftligt. Adressen NRGi Rådgivning A/S, att. Kvalitetsafdelingen, Lautrupvang 2.2, 2750 Ballerup. Mail: info@nrgi.dk