EU’s krav om produktion af solenergi til danske bygninger

Bygninger står i dag for 40 % af det samlede energiforbrug og 36 % af de energirelaterede udledninger af drivhusgasser i EU.

I bestræbelserne på at reducere energiforbruget og disse emissioner stiller EU i de kommende år en række krav til energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse og nybyggeri via bygningsdirektivet (EPBD - Energy Performance of Buildings Directive).

Et af de centrale mål i bygningsdirektivet er at opnå klimaneutralitet for bygninger i alle medlemslande.

En ambitiøs målsætning, der bl.a. skal opnås ved at reducere bygningers samlede energiforbrug og sikre, at det nødvendige energiforbrug i bygninger bliver dækket af vedvarende energi.

Installation af solenergi

Et af de energibesparende tiltag, der skal bidrage til at indfri EU’s klimamål, er kravet om installation og produktion af solenergi på landets bygninger. Både til erhvervsejendomme, offentlige bygninger og beboelsesejendomme.

I denne artikel får du overblik over de vigtigste aspekter og datoer for implementeringen af solceller og solvarmeanlæg på bygninger.

Nulemissionsbygninger

En vigtig del af bygningsdirektivet er målsætningen om nulemissions­bygninger.

Alle nye bygninger skal således være nulemissions­bygninger (også kendt som ZEB – Zero Emission Buildings) senest i 2030.

I 2050 er det alle eksisterende bygninger i Europa, der skal leve op til kravene om klimaneutralitet. Kigger vi på bygninger, der er ejet af det offentlige, er det allerede fra 2028, at de skal være nulemissions­bygninger.

Krav til nulemissionsbygninger

For at bygninger ifølge bygningsdirektivet kan betragtes som værende nulemissions­bygninger, er der en række krav, som de enkelte bygninger skal leve op til.

Så hvad definerer en nulemissions­bygning?

Ifølge bygningsdirektivet skal bygninger grundlæggende have et lavt energiforbrug i forhold til opvarmnings- og kølesystemer.

Derudover skal energiforbruget i bygningerne dækkes af vedvarende energi, som f.eks. solceller på taget eller fjernvarme. Ydermere må der ikke være CO2-udledninger fra fossile brændsler.

Desuden skal olie- og gasfyr være udfaset senest i 2040, og allerede fra den 1. januar 2025, vil det ikke længere være muligt at få tilskud til disse former for fossile energikilder.

Solenergi til danske bygninger

En væsentlig del af EU's bygningsdirektiv er målsætningen om, at energiforbruget i både nye og renoverede bygninger skal dækkes af vedvarende energikilder.

Ifølge bygningsdirektivet skal medlemslandene i EU således sikre, at bygninger er forberedt på at få installeret solenergi, hvor det er teknisk og økonomisk realiserbart.

I praksis betyder det, at tagkonstruktionen i både nye og eksisterende bygninger bl.a. skal kunne håndtere vægten af solpaneler (solceller) og solfangere (solvarmeanlæg), og at der rent fysisk er plads til at opsætte solenergi på taget af bygningerne.

Placeringen af hhv. solceller og solvarmeanlæg spiller også en vigtig rolle i forhold til at optimere produktionen af solenergi.

For at få det optimale ud af solceller og solvarmeanlæg skal solfangere og solpaneler helst placeres, så de vender mod syd, samt have en hældning på mellem 15 til 60 grader. 

Tidsplan for installation af solenergi

Installationen af solenergi vil ske gradvist over de kommende år, hvor det er teknisk og økonomisk muligt.

• Fra 2027 – Alle nye offentlige bygninger og erhvervsbygninger med et nytteareal på mere end 250 m2
• Fra 2028 – Alle eksisterende offentlige bygninger med et nytteareal over 2.000 m2, samt eksisterende erhvervsbygninger med et nytteareal på mere end 500 m2, der gennemgår omfattende renovering
• Fra 2029 – Alle eksisterende offentlige bygninger på mere end 750 m2
• Fra 2030 – Alle nye beboelsesejendomme og overdækkede parkeringsanlæg ved siden af ejendommene
• Fra 2031 – Alle eksisterende offentlige bygninger med et nytteareal på mere end 250 m2