Grobund for fremtidens biodiversitet
Nogle initiativer i den grønne omstilling kræver store strategier – andre kræver, at man smøger ærmerne op.
Det gjorde vi den 19. maj, da vi trak i arbejdstøjet for at plante træer i en såkaldt klimaskov. Men det er ikke første gang, vi har været ude for at få jord under neglene.
Siden 2022 har vi i samarbejde med vores erhvervskunder plantet klimaskov – og det er blevet til 393.000 træer til gavn for den danske natur og biodiversitet.