Artikel

EBAS er blevet til NRGi


EBAS har siden 2010 været en del af NRGi-koncernen - men nu skifter vi navn og visuel identitet, så vi samler vores styrker og høje faglighed under ét fælles brand.

NRGi Rådgiver set udefra gennem et vindue

Den 1. juni skiftede EBAS navn til NRGi

Hvem er NRGi?

NRGi er et forbrugerejet andelsselskab ejet af 225.000 andelshavere og består af mere end 1.500 dygtige og engagerede medarbejdere.

Med stærke kompetencer og specialiseret viden inden for elhandel, energioptimering, rådgivning, elinstallation og det byggede miljø, bidrager NRGi dagligt til den grønne omstilling i hele Danmark.

En væsentlig del af NRGi

EBAS har siden 2010 været en del af NRGi-koncernen – men under sit eget EBAS-brand. Her har vi med landsdækkende service og lokal tilstedeværelse ydet energirådgivning og services til private boligejere, virksomheder i alle størrelser og offentlige institutioner.

Og det bliver vi naturligvis ved med.

Men nu var tiden inde til at skifte navn og visuel identitet, så vi samler vores styrker og høje faglighed under ét fælles brand.

Vi tror på, at vi med ét samlet brand kan styrke vores fortælling om, hvad vi kan gøre for din bolig, dit energiforbrug og din virksomhed, så vi i fællesskab kan løse fremtidens energimæssige udfordringer.

Derfor skiftede vi navn til NRGi den 1. juni 2022.

Det betyder også, at vi rent juridisk har skiftet navn fra Energi- og Bygningsrådgivning A/S til NRGi Rådgivning A/S.

Ny hjemmeside

Det er dog ikke kun vores navn, der har ændret sig.

Sammen med NRGi, fik vi også en helt ny fælles hjemmeside. Det betyder, at du fra den 1. juni 2022 kan finde os på www.nrgi.dk.

Den nye hjemmeside viser også vores opdaterede visuelle identitet, som en del af NRGi. Du vil derfor opdage, at vi har fået nye farver, nyt logo og generelt har givet vores hjemmeside den helt store renovering.

Men selvom meget er nyt, er der også meget, der er velkendt.

Du vil nemlig fortsat kunne finde de produkter og services, du kender fra vores gamle hjemmeside. Men du vil også kunne se nye og andre kompetencer og produkter, som vi i NRGi-koncernen tilbyder.

Skal du gøre noget?

Det korte svar er nej. Du skal ikke foretage dig noget i forbindelse med vores navneskifte og nye hjemmeside.

EBAS Bliver Til Nrgi