Artikel

ESG er en god businesscase for ejendomsbesiddere


For ejendomsbesiddere er ESG ikke kun et spørgsmål om bæredygtighed, men også en mulighed for en reel økonomisk gevinst, hvis man handler med rettidig omhu.

Pressefoto Nordicals Nrgi 2

Klumme af Hans Jørgen Lorenzen, direktør i NRGi (th.), og Erik Andresen, adm. direktør hos Nordicals (tv.).

Bæredygtighed er blevet mere end et buzzword.

Det er blevet et grundvilkår for vækst og udvikling.

I disse dage afholdes MIPIM i sydfranske Cannes, og bæredygtighed er, som de seneste år, et centralt tema i både taler på konferencen og i de mange dialoger på netværksevents rundt omkring i byen.

Vi står over for den store opgave at transformere vores ejendomsmasse, så den fremover bliver mere bæredygtig. Den bevægelse bliver særligt drevet af to EU-direktiver, Bygningsdirektivet og EU-taksonomien. Lidt forsimplet kan man sige, at man med de to direktiver driver den bæredygtige omstilling frem med pisken.

Et af de samtaleemner, der går igen i disse dage på MIPIM er, om der også er en økonomisk gulerod ved den bæredygtige omstilling.

Til det kan vi helt klart svare ja.

Der ligger nemlig en klar businesscase i bæredygtige investeringer i ejendomsmassen. Derfor er det vigtigt, at vi får skabt en klar rød tråd mellem direktiver, optimeringer af ejendoms­porteføljen og i sidste ende den gode forretning.  

Om bygningsdirektivet

Bygningsdirektivet (også kendt som Energy Performance of Buildings Directive, EPBD) har det overordnede mål, at ingen ejendomme i 2050 må udlede drivhusgasser, og at alle ejendomme skal bruge mindst muligt energi.

Vejen til at nå målet indbefatter blandt andet, at erhvervsejendomme ifølge en minimumsstandard skal ligge over de 16 procent, der har den dårligste energimæssige ydeevne inden 2030 og over 26 procent inden 2033.

EU-lovgivningen er endnu ikke omsat til dansk lovgivning, og derfor kender vi endnu ikke de præcise konsekvenser af ikke at overholde den.

Vi forventer dog, at det bliver lovpligtigt, at en ejendom ikke må have et energibehov, der overstiger den fastsatte grænse, på samme vis som det i dag er lovpligtigt at have et gyldigt energimærke på sin ejendom ved salg og udlejning. I princippet betyder det, at en ejendom risikerer at blive uomsættelig, hvis den ikke lever op til denne minimumsstandard.

Søjlediagram over energimærkefordelingen for 30.492 erhvervsejendomme i Danmark

Energimærkefordeling af 30.492 erhvervsejendomme.

Green – Bygninger, der opfylder EU-taksonomiens kriterier for bæredygtige aktiviteter inden for erhvervelse og ejerskab.

Det gælder bygninger med energimærke A2010 eller bedre samt de 15 procent mest energieffektive bygninger, herunder nogle B-mærkede bygninger.


Neutral – Bygninger, der hverken opfylder EU-taksonomiens kriterier for bæredygtige aktiviteter eller falder ind under Bygningsdirektivets kommende krav til energieffektivitet.


Stranded – Bygninger, der rammes af Bygningsdirektivets kommende krav til minimumskrav til energieffektivitet (Minimum Energy Performance Standards, MEPS).

De dårligste 16 procent af erhvervsbygningerne skal opgraderes inden 2030, mens de dårligste 26 procent skal forbedres inden 2033. Hvis ikke de energieffektiviseres, risikerer de at blive uomsættelige.

Risiko for at strande med uomsættelige ejendomme

Skal vi starte med pisken, så risikerer investorer på baggrund af de to EU-direktiver at strande med uomsættelige ejendomme – ikke alene efter 2033, hvor Bygnings­direktivet er trådt fuldt i kraft, men også på den kortere bane, da EU-taksonomien allerede gælder for de større markedsaktører.

Direktiverne skærper på hver deres måde energi­kravene til ejendomme, og de definerer dermed, hvor attraktiv en ejendom er som aktiv for investorer.

For at illustrere situationens alvor har vi bearbejdet data fra 30.492 energimærkede erhvervs­ejendomme på tværs af Danmark. 

Resultatet ses i grafen, hvor det fremgår, at 26 procent af ejen­dommene kan betegnes som strandede aktiver, hvis de ikke energieffektiviseres inden 2033 – og samtidig kan kun 16 procent betegnes som værende bæredygtige.

Det viser det store mulighedsvindue, der for investorer ligger i den bære­dygtige omstilling. Men det viser også faldgruben, såfremt de ikke investerer i at energioptimere deres ejendom eller ejendomsportefølje.

Om EU-taksonomien

EU-taksonomien har det overordnede mål at skabe et klimaneutralt EU senest i 2050.

Vejen til at nå målet er her de markedsdrevne kræfter, da taksonomien definerer, hvornår en virksomheds økonomiske aktivitet er bæredygtig.

Set i relation til ejendoms­sektoren defineres alle ejendomme med energimærke A og de ejendomme, der ligger i top 15 procent (målt på energibehov), som bæredygtige aktiver.

Det har selvsagt stor betydning for investorer, da det (ligesom ved Bygningsdirektivet) skubber til en udvikling, hvor en ejendom risikerer at blive uomsættelig, hvis den falder uden for den gældende bæredygtige definition.

esg-business-case-ejendomme

Businesscasen i bære­dygtige investeringer

Det er bestemt ikke noget nyt, at man som investor skal investere i sine ejen­domme og være opmærksom på muligheder såvel som risiko­faktorer i sin portefølje. Den bære­dygtige omstilling har dog åbnet op for en række nye regler, der kan påvirke belåning, lejeefterspørgsel og i sidste ende værdisætning.

Vi oplever, at det for mange ejendoms­besiddere fortsat er svært at omdanne EU-direktiverne til konkrete optimerings­muligheder og se en potentiel businesscase i de investeringer, det kræver.

Derfor vil vi hos Nordicals og NRGi gerne sætte fokus på den gode forretning og vise, at der er en gulerod for enden af stangen.

Når vi ser på den gode businesscase, er det enormt vigtigt at være konkret. Hvilke konkrete investeringer kræver det at løfte energimærket, og hvad koster de? Hvilke besparelser giver det på el og varme? Hvilket potentiale har det for lejeindtægterne? Er der mulighed for forbedret finansiering? Og i sidste ende: Øger det værdisætningen af ejendommen?

For at anskueliggøre den gode forretning er det afgørende at være tæt på ejendomsbesidderen og ejendommen. Det er vigtigt at være konkret. Og det er vigtigt, at vi tager udgangspunkt i EU-standarder ud fra en dansk kontekst.

Det ønsker vi i Nordicals og NRGi at bidrage til.

Læs vores seneste nyheder

Nyheder
Solcellepark Kolind Test Solpaneler

Testfase ven­ter: Sol­celle­park klar til næste mile­pæl

Vores kommende solcellepark er for alvor ved at tage form. I marts gennemføres de første test af anlægget, som til sommer vil begynde at producere vedvarende energi.

07.03.2025

Eric Scharnowski Og Janus Mols Zapp Aps

NRGi opkøber inno­vativ leveran­dør af lade­løsninger

Virksomheden Zapp ApS, som har specia­liseret sig i at levere ladeløsninger og elaftaler til både private og virksomheder, bliver nu en del af NRGi-brandet.

01.11.2024

Børsen Grøn Gazelle Pris

Vi lancerer Børsen Grøn Gazelle

Sammen med Dagbladet Børsen har vi lanceret en pris til årets gazeller i brancher med størst CO2-aftryk, som har gjort en særlig indsats for at reducere deres udledning.

31.10.2024

Solcellepark I Nees (2)

PPA-aftaler bidrager til ud­viklingen af ny sol­celle­park

Erhvervslivet har i stigende grad fået øjnene op for PPA-aftaler. Det glæder NRGi Renewables og Energi Danmark, der opfordrer flere virksomheder til at overveje de langsigtede elaftaler.

09.09.2024