EU-krav om energi­effektivisering: "Data bliver af­gørende"

Det har været længe undervejs, men nu er det en realitet.

Den 11. oktober trådte EU’s Energi­effektivitetsdirektiv (EED) i kraft. Dermed skal de offent­lige bygnings­ejere, herunder landets kommuner, frem mod 2030 hvert år udpege mindst tre procent af deres opvarmede bygnings­areal, som senest i 2040 skal være energi­effektiviseret til energimærke B.

Det stiller krav til både plan­lægning, data­kvalitet og prioritering, men opgaven rummer også et betydeligt besparelses­potentiale.

Sådan lyder det fra Hans Jørgen Lorenzen, der er direktør i energi- og rådgivnings­koncernen NRGi. 

“Ser vi på tværs af den kommunale bygnings­masse, kan vi se, at der fortsat er et stort, uforløst potentiale for energieffektivisering. Samlet set forventer vi, at kommunerne skal energi­effektivisere omkring 650.000 m2 om året. Hvis opgaven gribes rigtigt an, er det vores vurdering, at kommunernes andel af den samlede energi­effektivisering frem til 2030 vil kunne løses med samlede anlægs­investeringer på under 1 mia. kr. på tværs af kommunerne,” siger Hans Jørgen Lorenzen, som tilføjer:

“Dette vil have tjent sig hjem i 2035 på grund af den gode rentabilitet i mange af de energibesparende projekter, hvorefter kommunerne årligt vil kunne opnå en besparelse på godt 100 mio. kr. og i 2040 en samlet gevinst på omkring 500 mio. kr.”

Ifølge NRGi er der rentable besparelser i de kommunale bygninger for omkring 5,3 mia. kr. med en tilhørende CO2-reduktion på 725.000 ton, svarende til 2,7 mio. retur­flyvninger til Paris fra København. Den tilsvarende energi­besparelse svarer til det årlige varmeforbrug i omkring 300.000 husstande.

Data skal være fundamentet for energieffektivisering

For at hjælpe kommunerne godt i gang med energieffektiviseringen af deres bygninger har NRGi i samarbejde med Kommunernes Landsforening udarbejdet EED-guides til samtlige danske kommuner. 

Formålet er at skabe overblik over energimærkerne i bygningsmassen og hjælpe kommunerne med at prioritere de tiltag, der mest omkostningseffektivt kan løfte bygningerne til energimærke B.

Ifølge Hans Jørgen Lorenzen kræver de kommende års arbejde først og fremmest et solidt datagrundlag baseret på bygningernes energimærker, ligesom data skal bruges aktivt i opgaveløsningen.

“Grundlaget for succes starter med et klart overblik over kommunernes bygningsmasse. Data bliver afgørende for at lykkes, og mange kommuner har allerede et godt udgangspunkt. Men de vil stå endnu stærkere, når alle bygninger har gyldige og retvisende energimærker. Jo bedre data man har på sine bygninger, jo bedre står man i forhold til at løse opgaven,” siger han.