Artikel

NRGi erhverver fire landvindmøller


NRGi udvider sin porte­følje af ved­varende energi­anlæg med fire land­vindmøller. Købet skal under­støtte NRGi’s ambition om at levere strøm fra egne ved­varende energi­anlæg til sine elkunder.

Landvindmoeller Dansk Landskab Nrgi

Med købet af fire landvindmøller tager NRGi endnu et skridt mod ambitionen om at kunne forsyne egne kunder med vedvarende energi fra egne anlæg.

Tre af møllerne ligger nær Skive, mens den fjerde er placeret ved Lyngdrup nord for Aalborg. Vindmøllerne har en samlet kapacitet på 11,3 MW og en årlig produktion på 33.600 MWh, hvilket svarer til det årlige forbrug i cirka 7.500 danske husstande.

Dermed kan NRGi Renewables, der driver og udvikler sol- og vindprojekter for NRGi-koncernen og Sampension, nu producere i alt 489.000 MWh fra egne vedvarende energianlæg.

Og det er en vigtig del af selskabets langsigtede strategi, lyder det fra Jakob Bundgaard, adm. direktør i NRGi Renewables:

”Med købet af de fire landvindmøller tager vi et vigtigt skridt i vores arbejde for at levere mere strøm fra vedvarende kilder til vores kunder. Vi arbejder målrettet både med at udvikle og opstille nye anlæg samtidig med, at vi erhverver eksisterende projekter, der kan understøtte vores produktionsbehov og bidrage til en fremtid, hvor vi bliver mindre afhængige af fossile brændsler,” siger han og tilføjer:

”Når vi køber eksisterende anlæg som disse møller, skaber vi hurtigt en reel effekt og kan samtidig sikre, at vores kunder får glæde af den strøm, vi producerer. Det er en del af vores langsigtede strategi om at eje og drive vedvarende energianlæg, der kan levere stabil og bæredygtig strøm til danskerne.”

“Med købet af de fire land­vindmøller tager vi et vigtigt skridt i vores arbejde for at levere mere strøm fra ved­varende kilder til vores kunder.”
Jakob Bundgaard Direktør hos NRGi Renewables
Jakob Bundgaard

Jakob Bundgaard ser købet af de fire landvindmøller som et vigtigt skridt i arbejdet med at levere mere vedvarende energi til kunderne.

På udkig efter flere projekter

Erhvervelsen af de fire landvindmøller kommer kort tid efter, at NRGi har indviet Østjyllands største solcellepark på Djursland. Et egenudviklet projekt, der kan producere 136.000 MWh om året, svarende til det årlige strømforbrug i cirka 34.000 husstande.

Men selvom de to projekter følger kort efter hinanden, fortsætter NRGi Renewables med at lede efter nye muligheder for at udvide porteføljen af vedvarende energianlæg, forklarer Jakob Bundgaard.

”Vi har en klar ambition om at være en markant aktør, når det gælder udbygningen af vedvarende energi i Danmark. Og opkøbet er et vigtigt skridt i en større indsats, hvor vi udvider vores portefølje både gennem udvikling og opstilling af nye sol- og vindprojekter og gennem erhvervelse af eksisterende anlæg,” siger Jakob Bundgaard og tilføjer:

”For os handler det om at bidrage til en fremtid, hvor vind- og solenergi erstatter fossile brændsler. Det er det, der driver os, og derfor kigger vi hele tiden efter nye projekter, hvor vi kan gøre en reel forskel.”

Dyk ned i andre nyheder

Nyheder
Kolind Solcellepark Djursland Nrgi

Nu er Øst­­jyllands største solcelle­park indviet

Den 1. september indviede vi sammen med Sampension vores 122 hektar solcellepark på Djursland. Anlægget kan producere 136.000 MWh grøn strøm svarende til 33.000 husstande.

02.09.2025

Nu Åbner Grøn Pulje Omstilling Af Tung Transport

Nu åbner grøn pulje: "Man skal sidde klar ved tast­erne"

Den 3. september kan danske virksom­heder igen søge tilskud til at elektri­ficere deres last­biler og etablere lade­løsninger. Og meget tyder på, at der bliver rift om midlerne.

28.08.2025

solcellepark-kolind-forste-stroem-cppa-aftaler

Første strøm fra solcellepark: Vigtig rolle til cPPA-aftaler

cPPA-aftaler med danske virksomheder har bidraget til realiseringen af Østjyllands største solcelleanlæg. Flere af aftalerne er nu trådt i kraft, og interessen for de langsigtede elaftaler vokser.

02.06.2025

7524699 Klimakskov 0572

200.000 træer bliver til en ny fredskov

Alt sammen takket være vores erhvervskunder, der har været med til at investere i klimaskov 2025.

22.05.2025