Artikel

Nu åbner grøn pulje: "Man skal sidde klar ved tast­erne"


Den 3. september kan danske virksom­heder igen søge tilskud til at elektri­ficere deres last­biler og etablere lade­løsninger. Og meget tyder på, at der bliver rift om midlerne.

Nu Åbner Grøn Pulje Omstilling Af Tung Transport

Tilskud til den grønne omstilling er populære som aldrig før.

Det blev tydeligt sidste år, hvor de 75 millioner kroner i puljen til omstilling af tung vejtransport blev revet væk på få minutter.

I år er beløbet hævet til 352 millioner kroner, og virksomheder kan igen søge tilskud til investering i el-lastbiler, busser og ladeinfrastruktur.

Hos elinstallatørvirksomheden NRGi ELCON, der er en del af energi- og rådgivningskoncernen NRGi, oplever man en stor interesse fra både vognmænd og virksomheder med egne logistikflåder, der vil i gang med at elektrificere.

For mange af dem er det nemlig ikke længere et spørgsmål om hvis, men hvornår de skifter til elektriske alternativer.

Det forklarer Peter Hartmann, kommerciel direktør i NRGi ELCON.

“Vi mærker tydeligt, at interessen er steget markant i år. Flere virksomheder efterspørger rådgivning om, hvordan de kan komme i gang med elektrificeringen. For dem handler det ikke kun om at styrke den grønne profil, men i høj grad også om økonomi, driftssikkerhed og om at leve op til de nye krav, der er på vej,” siger han.

Virksomheder kan søge op til 4 millioner kroner i tilskud fra puljen, der administreres af Transport­ministeriet.

“Flere virk­som­heder efter­spørger råd­givning om, hvordan de kan komme i gang med elektri­ficeringen.”
Peter Hartmann Kommerciel direktør, NRGi ELCON

Praktiske og økonomiske overvejelser vejer tungest

For mange virksom­heder er omstillingen af deres bilflåde i høj grad et spørgsmål om praktiske og økonomiske overvejelser.

Netop de temaer går igen, når Peter Hartmann taler med virksom­hederne.

“Det er nogle af de ting, vi hører igen og igen i samtalerne med virksomhederne. Når de ser på el-lastbiler, handler det blandt andet om lavere driftsomkostninger, færre service­udgifter og muligheden for at kombinere ladeløsninger med solceller og batterier,” forklarer Peter Hartmann og tilføjer, at virksomhederne samtidig møder nye krav, der trækker i retning af elektrificering.

“Når der indføres emissionsfri­zoner i de store byer, og når vejafgiften for diesellastbiler stiger, så er vogn­mænd og andre virksom­heder nødt til at tænke elektrificering af transporten ind. Samtidig ser vi, at både kommuner og store samarbejds­partnere stiller krav om CO2-reduktioner i transport­løsningerne. Det betyder, at elektrifi­ceringen af transporten i dag er blevet en nødvendighed,” siger han.

“Jeg kan kun anbefale, at man har forberedt sig og sidder klar ved tasterne den 3. september kl. 10.”
Peter Hartmann Kommerciel direktør, NRGi ELCON

Først-til-mølle gælder stadig

Selvom der i år er afsat 352 millioner kroner i puljen til omstilling af tung vejtransport, skal man ikke vente for længe med at søge, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at få del i midlerne. 

Det gælder om at være godt forberedt og være klar, når puljen åbner, lyder opfordringen fra Peter Hartmann. 

“Sidste år så vi, at de 75 millioner kroner i puljen blev revet væk på få minutter. I år er beløbet større, men pengene bliver stadig delt ud efter først-til-mølle-princippet. Så jeg kan kun anbefale, at man har forberedt sig og sidder klar ved tasterne den 3. september kl. 10, hvis man vil have en chance for at få tilskud,” siger han.

Læs vores seneste nyheder

Nyheder
solcellepark-kolind-forste-stroem-cppa-aftaler

Første strøm fra solcellepark: Vigtig rolle til cPPA-aftaler

cPPA-aftaler med danske virksomheder har bidraget til realiseringen af Østjyllands største solcelleanlæg. Flere af aftalerne er nu trådt i kraft, og interessen for de langsigtede elaftaler vokser.

02.06.2025

7524699 Klimakskov 0572

200.000 træer bliver til en ny fredskov

Alt sammen takket være vores erhvervskunder, der har været med til at investere i klimaskov 2025.

22.05.2025

Nrgi Aarsrapport 2024 Forside

NRGi leverer et tilfreds­stillende resultat

NRGi kommer ud af 2024 med et resultat på 337 millioner kroner. Samtidig blev der i året foretaget markante og strategiske investeringer i grøn infrastruktur.

28.04.2025

Thomas Offer Madsen

NRGi styrker kompe­tencerne inden for fleksibilitets­ydelser

Med erhvervelsen af Greenario Energy udvider NRGi sine kompe­tencer inden for flek­sibilitets­ydelser til virksom­heder med et stort energi­forbrug.

05.05.2025