Artikel

Produktions­virksom­heden Exhausto er Klimaklar


Exhausto har været igennem forløbet Klimaklar Produktionsvirksomhed. Og vi var med som rådgivere.

Interessen for den grønne omstilling er stigende hos landets virksomheder. Også hos Exhausto, der fremstiller og sælger ventilationsløsninger. 

Derfor har de gennemført forløbet Klimaklar Produktionsvirksomhed, hvor Casper Petersen, der er rådgiver her i NRGi, har været klimarådgiver for dem.

Exhausto har blandt andet lært at udarbejde deres CO2-regnskaber – og de har nu det nødvendige overblik, så de kan bidrage endnu mere til den grønne omstilling og øge konkurrenceevnen i fremtiden.

Hvad er Klimaklar Produktionsvirksomhed?

Det er Dansk Industri og Industriens Fond, der står bag forløbet, Klimaklar Produktionsvirksomhed. 

Formålet med Klimaklar Produktionsvirksomhed er at hjælpe danske virksomheder med at udarbejde og forstå deres egne CO2-beregninger og få overblik over deres reduktionsmuligheder.

Se med her i videoen, hvor Tine Nielsen fra Exhausto fortæller mere om, hvad de har fået ud af at deltage i Klimaklar Produktionsvirksomhed.