Artikel

Klima­regnskab for HJHansen Recycling Group


Vi har hjulpet virksomheden HJHansen Recycling Group med at udarbejde deres klima­regnskab, så det lever op til kravene fra CSRD-E1.

“Vi giver ressourcer nyt liv”.

Sådan lyder det klare budskab fra HJHansen Recycling Group, der er en af Nordens største genvindings­virksomheder.

I mere end 150 år har HJHansen Recycling Group indsamlet og genbrugt jern- og metalskrot og forvandlet det til nye ressourcer.

Den familieejede virksomhed med hovedsæde i Odense har altid lagt stor vægt på ansvarlighed og har nu taget forskud på implementeringen af EU's nye standarder for bæredygtighedsrapportering (CSRD).

I den forbindelse har vi haft fornøjelsen af at samarbejde med HJHansen Recycling Group om at udarbejde deres klimaregnskab for 2023 og opsætte relevante datapunkter i overensstemmelse med de nye krav fra CSRD – E1.

Bæredygtighedsrådgiver, Nichlas Lange Dalsgaard

Bære­dygtigheds­specialist her i NRGi, Nichlas Lange Dalsgaard, har arbejdet tæt sammen med HJHansen Recycling Group.

Nye krav, nye muligheder

Inden længe skal HJHansen Recycling Group rapportere efter EU-direktivet Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), men virksomheden har allerede taget de første skridt imod at leve op til EU’s nye standarder.

Det forklarer Nichlas Lange Dalsgaard, der er bære­dygtigheds­specialist her i NRGi.

“HJHansen Recyling Group har haft et klima­regnskab, de har holdt i et par år. Nu bliver de mødt af den nye lov­givning og de ekstra krav, der kommer i CSRD,” lyder det fra Nichlas Lange Dalsgaard, der kort uddyber, hvordan vi har hjulpet den familie­ejede virksomhed, og hvad der skal til for at de lever op til de kommende krav.

“HJHansen Recycling Group skal have lavet et klimaregnskabsår for det nye regnskabsår, som de skal afslutte og de skal have opsat datapunkter til CSRD,” forklarer Nichlas Lang Dalsgaard.

Den nye lovgivning stiller ganske vist nye krav til HJHansen Recycling Group. Men det er også en mulighed for at udvikle virksomheden.

Det fortæller Morten B. Andersen, der er Sustainability Manager hos dem.

“Vi har også set, at CSRD er en mulighed for at udvikle virksomheden og få en større forståelse af, hvor man er henne i værdikæden og i samfundet,” siger Morten B. Andersen.

“Vi har set, at CSRD er en mulighed for at udvikle virksomheden og få en større forståelse af, hvor man er henne i værdi­kæden og i sam­fundet.”
Morten B. Andersen Sustainability Manager, HJHansen Recycling Group
Dronebillede af et skib ved HJHansen Recycling

HJHansen Recycling Group har fokus på, hvordan de kan reducere deres CO2-aftryk i forbindelse med transport af materialer.

Stort fokus på transport

Genanvendelse af jern og metaller kræver, at der bliver transporteret store mængder skrot til HJHansen Recycling Groups lokation i Odense.

Det anerkender man hos den familieejede virksomhed, der har fokus på at forbedre denne del af deres værdikæde. 

“Man kan jo sige, at vi er en transporttung virksomhed. Der er rigtig meget, der skal transporteres til os og videre fra os, ud i verden til smelteværker. Og vores scope 3 er, ikke overraskende som hos mange andre virksomheder, langt størstedelen,” siger Morten B. Andersen, som fremhæver, at det er et område, de vil arbejde videre med. 

“Det der bliver øvelsen, det er jo at sige, hvordan kan vi arbejde med vores værdikæde, og hvordan kan vi i samarbejde med dem finde løsninger, der på sigt kan reducere CO2-udledningen.” 

Morten B. Andersen sidder og taler i telefon

Morten B. Andersen værdsætter det tætte samarbejde, der har været med mellem HJHansen Recycling Group og NRGi.

Værdifuldt samarbejde

Et tæt samarbejde giver ofte flere fordele, og det har også været tilfældet for vores samarbejde med HJHansen Recycling Group.

Det forklarer Morten B. Andersen.

“En af de helt åbenlyse gevinster har været, at NRGi har været så godt inde i det. Nichlas har virkelig haft en forståelse for, hvad der står i CSRD, der vedrører E1-klima, og hvordan kan det tolkes ind i vores virksomhed,” siger han og tilføjer:

“Og den næste store gevinst, som jeg ser det, er, at vi har været i stand til at inkorporere det i vores rapportering for klima. Så næste år vil klimaregnskabet være for HJHansen Holding med dertilhørende selskaber.”

Person bladrer i et klimaregnskab

Det har været vigtigt for HJHansen Recycling Group, at forankre den viden, der er blevet skabt.

Forankring af viden

Morten B. Andersen understreger også, at det har været vigtigt for ham og HJHansen Recycling Group at forankre den viden i virksomheden, som samarbejdet har skabt.

“Det er vigtigt for os, når vi samarbejder med andre, at den viden, der akkumuleres, også bliver i virksomheden hos os efterfølgende.”

Samarbejde går begge veje

Det gode samarbejde går naturligvis begge veje, og Nichlas Lange Dalsgaard er heller ikke bleg for at rose HJHansen Recycling Groups rolle i samarbejdet.

“For at sådan et samarbejde kan lykkes, skal man som virksomhed have ressourcerne internt til at varetage den opgave, som det er at sætte sig ind i det,” siger Nichlas Lange Dalsgaard, som tilføjer:

“Det vil sige, at man laver sine egne undersøgelser og mobiliserer beslutningskræfter internt. Og der har Morten og Christian fra HJHansen Recycling Group været nogle meget stærke og gode ressourcer i projektet.”

Brug for hjælp til dit klimaregnskab?

Få professionel hjælp til dit klimaregnskab.

Vi hjælper jer gennem hele processen og sikrer, at klimaregnskabet bliver forankret i jeres virksomhed — fra dataindsamling til kommunikation. 

Ræk ud til os i dag for en uforpligtende samtale.

Susanne Brøchner Vestergaard

Chefkonsulent, Strategisk Markedsudvikling

E:suve@nrgi.dk

Nichlas Lange Dalsgaard

Bæredygtighedsspecialist

E:nlda@nrgi.dk