Fra vugge til port
NRGi har kortlagt GlasPartners produkter fra ”vugge til port”, dvs. over hele sortimentets livscyklus fra fremskaffelsen af råvarer, til produktet er emballageret og klar til at blive fragtet ud til kunderne.
Projektet blev gennemført over tre måneder, hvor GlasPartner primært blev involveret i dataindsamlingen og ved tilpasninger af virksomhedens ERP-systemer.
Livscyklusvurderingen blev præsenteret i en detaljeret rapport og leveret med et beregningsværktøj, som gjorde GlasPartner i stand til at beregne nøjagtig, hvor stor CO2-udledningen er for specifikke ordrer på forskellige typer af termoruder.