Omfattende datapulje kræver en systematisk tilgang
Med 1.700 varenumre i sortiment kræver det en systematisk tilgang at holde overblik under dataindsamlingen. Derfor tog vi i samarbejde fat på én produktgruppe – og indsamlede de nødvendige produktspecifikationer, materialeindhold og data fra både leverandører og transportpartnere. Og så gentog vi processen med de øvrige produktgrupper. Resultatet er en enorm datamængde, som er blevet brugt til at udvikle en LCA-generator for PLUS A/S.
“Vi søgte hjælp, fordi vi ikke anede, hvordan vi skulle gribe opgaven an – eller hvor vi skulle finde tid, som vi ikke havde. Hvis jeg selv skulle sætte mig ned og bygge den der generator, så kunne jeg have brugt flere år. Og det er der ikke nogen grund til, når der er andre, der allerede har gjort det før. Man skal vælge sine kampe med omhu.” Søren Kaspersen, projekt- og IT-chef, PLUS A/S.