Biler.TV – opladning af firmabil ude og hjemme


Jimi Rosa fra Biler.TV tager i videoen her fat i emnet opladning af firmabilen – et emne, som kan virke komplekst. Men det behøver det faktisk ikke at være. Kig med og bliv klogere på, hvordan det fungerer med opladning, afregning og refusion, hvis jeres virksomhed vælger en ladeløsning fra NRGi.

Videoen giver forhåbentlig svar på mange af jeres spørgsmål om opladning af firma-elbiler ude og hjemme.

Men søger I mere viden om emnet eller om vores ladeløsninger til erhverv så læs videre nedenfor.

Kvinde Og Ladeboks

Opladning af firmabilen hjemme

Stadig flere virksomheder vælger at tilbyde deres medarbejdere elbiler som firmabil. Og i den forbindelse kan virksomheden gøre tilbuddet om en firmabil ekstra attraktivt ved at stille gode opladningsmuligheder til rådighed.

Med en ladeløsning hjemme hos medarbejderen, giver I som virksomhed jeres medarbejdere den ultimative fleksibilitet, når det kommer til opladning. Bilen vil hver morgen være ladt op, og NRGi Opladning app’en sørger ovenikøbet for at lade, når det er billigst eller, når der er mest strøm fra vedvarende energikilder til rådighed. Det gavner både virksomheden og den grønne omstilling.

Læs mere om opladning af firmabil hjemme
Nrgi Opladning

Hvordan foregår betalingen for hjemmeopladning?

Hvem lægger ud for opladningen? Hvornår får medarbejderen udlæg refunderet? Og kan vi overhovedet holde styr på det hele? Det enkle svar er: Det holder NRGi Opladning app’en styr på.

Medarbejderen betaler som altid for sit samlede elforbrug derhjemme til sit elselskab. Efter hver opladning vil beløbet for opladningen blive refunderet direkte til medarbejderen i NRG Opladning. Medarbejderen kan så lade pengene stå i sin personlige Wallet i app'en eller få dem udbetalt til en konto.

Nrgi Opladning Kort (1)

Nem opladning på farten

Med NRGi’s ladeløsning til firmabiler får både virksomheden og medarbejderen adgang til app'en NRGi Opladning. Den gør det blandt andet muligt for medarbejderen at lade op på et omfattende netværk af offentlige ladestandere i Danmark og resten af Europa.

Så hvis jeres medarbejdere er meget på farten, sikrer NRGi Opladning, at de stadig får en nem og effektiv opladning. App’en giver medarbejderen overblik over alle de tilgængelige ladestandere, og betalingen sker direkte via app’en. På den måde undgår medarbejderen udlæg ved offentlig opladning.

Læs mere om NRGi Opladning app'en
Stillsv3 8.8.1 V1

Ladeløsninger til arbejdspladsen

Gør det ekstra nemt for både medarbejdere, kunder og gæster at være fuldt opladte, når de forlader jeres virksomehd.

Måske er en enkelt ladestander nok, men det kan også være, at der er brug for flere til at dække behovet for opladning fra medarbejdere og besøgende.

Vi skræddersyer en ladeløsning til jeres virksomhed, så den passer til jeres behov både nu og i fremtiden.

Læs mere løsninger til opladning på arbejdspladsen