Ladestandere til ansatte og gæster - Find alt, I skal vide


Overvejer I at installere ladestandere på arbejdspladsen til gavn for medarbejdere eller gæster? Vi guider dig gennem alt, du skal vide om ladestandere på arbejdspladsen her.

Stillsv2 1.1

Hvem skal have adgang til ladestanderne?

Det er helt op til jer at bestemme, hvem der skal have adgang til jeres ladestandere. Er det kun medarbejderne? Eller er det både medarbejdere og gæster? Det bestemmer I helt selv. 

Ladestandere på arbejdspladsen er først og fremmest en praktisk løsning for medarbejdere med firmabiler. Men I har også mulighed for at lade medarbejderne lade deres privatbiler op med jeres ladestandere. Faktisk har I med Monta webportalen mulighed for at reservere ladestanderne til medarbejderne, så I er sikre på, at eksterne ikke optager ladestandere, når medarbejderne skal bruge dem. 

Men hvad med gæster eller andre udefra? I kan frit bestemme, om ladestanderne skal være tilgængelige for enten gæster eller offentligheden, når jeres medarbejdere ikke har brug for dem. Det kan være en god måde at tjene lidt ekstra på.

Læs mere om, hvem der kan lade

I vælger, hvad det koster at lade op

Når I installerer ladestandere på jeres arbejdsplads, har I fuld kontrol over, hvad det skal koste at lade op. I kan endda vælge at tilbyde forskellige priser for forskellige brugergrupper. Eksempelvis kan I tillade jeres medarbejdere at lade op til en reduceret pris, mens gæster og andre elbilister kan lade op til en lidt højere pris.

I har også mulighed for at sætte en fast pris. Det er en simpel og letforståelig model, der gør det nemt for brugerne at forstå, hvad det koster at oplade elbilen hos jer. En fast pris kan også gøre det lettere for jer at administrere jeres ladestandere.

I kan også vælge at gøre prisen variabel. Det vil sige, at prisen ændrer sig i forhold til forskellige faktorer – såsom tidspunktet på dagen, ugedagen eller efterspørgslen. Det giver jer mulighed for at justere prisen op eller ned efter behov.

Læs mere om prisstyring
DSC 0689

Mange betalingsmuligheder ved ladestanderne 

Betalingen for opladning kan ske på flere forskellige måder. Medarbejdere og gæster kan betale med GooglePay eller Apple Pay. De kan også bruge et kreditkort eller en personlig ladebrik

Det er også muligt at benytte en team wallet, som er en fælles konto, der kan bruges til at dække omkostningerne for opladning. Faktisk kan I også vælge at påføre en QR-kode på jeres ladestandere. Det giver gæster mulighed for at starte og betale for opladningen uden at skulle downloade en app. 

Betaler I for medarbejdernes opladning?

Hvis det er jer som virksomhed, der står for at betale for opladningen, er afregningen simpel. Så snart en medarbejder har foretaget en opladning, overføres beløbet fra virksomhedens wallet til medarbejderens wallet. Afregningen sker med det samme, og det gør det nemt for både virksomheden og medarbejderen.

W9A2486

Smart køsystem

Vidste I, at medarbejderne har mulighed for at få en notifikation, når det er deres tur til at lade op? Det intelligente køsystem er med til at sikre en effektiv og problemfri brug af jeres ladestandere. Systemet fungerer ved, at medarbejderne kan tilmelde sig i køen på Monta webportalen. Når det bliver deres tur til at benytte ladestanderen, modtager de en notifikation. 

For virksomheder er det en praktisk løsning, der minimerer risikoen for konflikter omkring brugen af ladestanderne. Det gør det også nemmere at håndtere perioder med høj efterspørgsel, da systemet automatisk styrer køen og sikrer, at alle får deres tur. For medarbejdere og gæster er det smarte køsystem en bekvem løsning, der gør det nemt at planlægge deres opladning. Så behøver de ikke at holde øje med, hvornår en ladestander bliver ledig.