Bygningsautomatik og rentabilitetsberegning: Her er kravene

Inden udgangen af 2025 skal alle større bygninger – nye, såvel som eksisterende - have installeret bygningsautomatik til intelligent styring, regulering og overvågning af deres tekniske installationer og anlæg, såfremt det er økonomisk rentabelt og teknisk muligt at gennemføre.

Kravet om bygningsautomatik kommer fra bygningsreglementet (BR18) § 295 og omfatter både private og offentlige bygninger, der ikke anvendes til beboelse og har et dimensionerende varme- eller kølebehov over 290 kW.

Dette svarer typisk til bygninger på ca. 10.000 m2 og inkluderer f.eks. skoler, kontor- og erhvervs­bygninger, uddannelses­institutioner og industri­byggeri.

Jævnfør EU-direktivet om bygningers energimæssige ydeevne er det et krav, at der bliver installeret bygningsautomatik i bygninger med et varme- eller kølebehov over 70 kW, hvilket ofte omfatter bygninger på ca. 1.000 til 2.000 m2.

Start med en rentabilitetsberegning

For at vurdere, om det er økonomisk rentabelt at installere bygnings­automatik i en bygning, skal der udarbejdes en rentabilitets­beregning.

Ifølge bygningsreglementet er rentabilitetskravet fastsat til 15 år.

En rentabilitetsberegning skal dermed vise, om energibesparelserne fra bygningsautomatikken over 15 år vil overstige investeringen i den nødvendige automatik.

Energibesparelserne kan f.eks. være lavere omkostninger til vedlige­holdelse og drift, reducerede udgifter til energi- og varmeforbrug osv.

Investeringer i bygningsautomatik vurderes som rentable, hvis den årlige energibesparelse gange levetid divideret med investeringen er højere end 1,33.

Hvis rentabilitetsberegningen er højere end 1,33, har man som bygningsejer pligt til at installere fuld bygningsautomatik.

Bygningsautomatik til større bygninger – 290 kW

Ifølge bygningsreglementet skal der installeres bygningsautomatik til styring af tekniske anlæg i eksisterende bygninger, der ikke anvendes til beboelse, og hvor varme- og kølebehovet overstiger 290 kW.

Installationen skal senest være gennemført den 31. december 2025, hvis rentabilitetsberegningen viser, at det er økonomisk rentabelt, og hvis det er teknisk muligt at fuldføre installationen af bygningsautomatik, jf. § 275 i bygningsreglementet.

Bygningsautomatik til mindre bygninger – 70 kW

Inden den 31. december 2029 skal der installeres bygningsautomatik i bygninger, der ikke anvendes til beboelse, og har et dimensionerende varme- eller kølebehov på over 70 kW.

Det betyder, at bygninger med et areal fra ca. 1.000 til 2.000 m2 og opefter fra den 1. januar 2029 også er omfattet af kravene om bygningsautomatik.

Der vil derfor være væsentligt flere bygninger i de kommende år, som skal have udarbejdet en rentabilitets­beregning.

Hvis rentabilitets­beregningen viser, at det er økonomisk rentabelt – og ligeledes teknisk muligt – at installere bygnings­automatik i disse bygninger, skal det være indført senest den 31. december 2029.

Krav til bygnings­automatik

Bygnings­automatikken skal jf. bygnings­reglementet, § 295, stk. 3, løbende være i stand til at overvåge og analysere en bygnings samlede energiforbrug.

Samtidig skal bygnings­automatikken sikre at alle de tekniske anlæg kan styres centralt, og at der afgives alarm i tilfælde af fejl.

Det skal ligeledes være muligt via systemet at styre de tekniske anlæg med henblik på at øge energi­effektiviteten og justere installationerne efter det aktuelle behov, der måtte være i bygningen.

For at opfylde ovenstående behov skal bygnings­­automatikken overholde en række specifikationer fra bygnings­­reglementet, som kan opdeles i fem hovedkrav:

• En fælles platform
• Datalogning
• Alarmer og fejlmeddelelser
• Dynamiske anlægsbilleder
• Overvågning og analyse

1. Fælles platform

Kravene om en fælles platform kan opfyldes ved hjælp af et eller flere separate it-systemer.

Det væsentlige er, at der er sammenhæng mellem systemerne, så de samlet set dækker alle de nødvendige funktioner for styring, regulering og overvågning af bygningens tekniske anlæg.

Hvis der anvendes flere separate systemer, skal der være automatisk dataudveksling mellem systemerne, og det skal være muligt at styre og overvåge alle systemer fra en enkelt enhed – f.eks. en pc.

2. Datalogning

Datalogningen skal opsamle data fra alle driftsparametre. Det inkluderer regulerings- og styringssignaler, driftsstatus og alarmer.

Det skal være muligt at opsamle disse data med højst 5 minutters opløsning og gemmes i mindst 60 uger. Rum- og udetemperaturer behøver dog kun at blive logget med 15 minutters opløsning.

Foruden de faste datalogninger, skal det være muligt for driftspersonalet at kunne oprette ad hoc datalogninger.

Det kan f.eks. være parametre, signaler, driftsstatus og alarmer efter eget valg med valgfri opløsning, som kan variere fra 5 sekunder til 6 timer, og for valgfrie tidsperioder.

Derudover er der et krav om, at målerdata opsamles med et interval på højst en time og gemmes i mindst 10 år. Disse målerdata vises i diagrammer og i tabeller, som gør det muligt at anvende målerdata i andre it-systemer.

3. Alarmer og fejlmeddelelser

Det er et krav – uanset, om der er tale om ét eller flere systemer - at den fælles platform er i stand til at håndtere fejlmeddelelser og alarmering, så de driftsansvarlige medarbejdere bliver underrettet i tilfælde af fejl.

4. Dynamiske anlægsbilleder

Det er desuden et krav, at bygningsautomatikken viser diagrammer med installationerne i bygningen, etageplaner og zoner med rummene med dynamisk angivelse af aktuelle værdier (setpunkter og parametre), samt driftsform fra au-tomatikken og eventuelle alarmer.

5. Overvågning og analyse af energiforbrug

Bygningsautomatikken skal overvåge og sammenholde det forventede energiforbrug (baseret på bygningens energimærke eller energiberegning fra byggetilladelsen) og det faktiske energiforbrug ved hjælp af en Be18-beregning.

Det faktiske energiforbrug skal korrigeres, så den tager udgangspunkt i den reelle anvendelse af bygningen.

Det vil sige, at der skal tages højde for f.eks. lufttemperatur, solafskærmning, varmetilførelse, ventilation, eventuelle renoveringer af bygningen, brugstid osv.

Hvis der er større afvigelser mellem det faktiske, korrigerede energiforbrug og det forventede energiforbrug, skal det udløse en alarm hos bygningens driftspersonale

Få udarbejdet en kravspecifikation

Hvis bygningens rentabilitets­beregning viser, at det er nødvendigt at foretage en investering i bygnings­automation, er det vigtigt at få afklaret, hvad der er bygningens specifikke behov i forhold til kravene i bygnings­reglementet.

Ved større projekter, f.eks. etableringen af bygningsautomatik i flere skoler i en kommune, er det en fordel at få udarbejdet en kravspecifikation for blandt andet at få overblik over:

• Hvad skal der måles på?
• Hvilke data skal opsamles?
• Hvor hyppigt skal der opsamles data?
• Hvad skal kvaliteten af data være?

En kravspecifikation kan således bidrage til at fastlægge den mest hensigtsmæssige strategi for bygningsautomation og intelligente bygninger.

Funktionsafprøvning af bygningsautomatik

Når bygningsautomatikken er installeret i din bygning, skal det ifølge bygningsreglementet funktionsafprøves for at sikre, at det er korrekt installeret og fungerer som forventet.