Markedsrapport
November 2025
Markedsrapporten giver jer indblik i seneste nyt om elmarkedet. Læs med og få gode råd til jeres energiindkøb, uanset om I er til spotpriser, sikringspriser eller en kombination af de to.
Markedsopdatering for november 2025
- Den gennemsnitlige spotpris for oktober var 58,47 øre/kWh i Vestdanmark og 61,42 øre/kWh i Østdanmark. Priserne realiserede sig ikke langt fra tilsvarende priser i september på 54,04 i Vestdanmark og 62,17 øre/kWh i Østdanmark.
- Oktober har været præget af større udsving og fortsat stigende priser.
- Med mere ro på den geopolitiske front for tiden er de store drivere fortsat fundamentale. Koldt vejr kan betyde brug for mere gas, og med gaslagre, der fortsat ikke er helt fyldt, kan dette give store udsving.
- Introduktion af kvarterspriser i oktober har betydet store prisforskelle mellem timerne.
Jens Brøgger præsenterer markedsrapporten
De nordiske vandmagasiner
Vandkraft opgjort i TWh, som er lagret i nordiske vandmagasiner.
Det ses stadig, at beholdningen for 2025 (rød kurve) er under normalen. Den svinger fra let fyldning til let udtræk af vand – fra uge til uge. Dette betyder, at vi fortsat ikke kommer op på normalen. Fordelingen af vandet er fortsat meget skæv, de nordlige prisområder har vand over normalen, mens de sydlige nordiske områder er betydeligt under normalen.
Råvarer
Kul
Kulprisen (sort kurve) er til trods for den stille gaspris steget den seneste måned, men har generelt fundet et lavere niveau, og efterspørgsel for kul er fortsat i fald. Dog er vi i fyringssæsonen, og priserne kommer med gassen op.
CO2
Den seneste måned har betydet stigninger for CO2-prisen. Dette er i høj grad influeret af politiske udmeldinger fra EU og forventninger til den globale økonomi.
Gas
Gaslagrene i Europa er ikke blevet yderligere fyldt den seneste måned. De 82,83% er fortsat et lavere niveau end sidste år, hvor fyldningen var på 95,21% i samme uge. Det er udmeldt, at der er rigeligt gas i Europa nu, tenderende til overudbud.
De tyske gaslagre er 75,21% fyldte, det er et fald på 1,19 procentpoint fra sidste måned.
Råvarer pr. 3. november 2025, der viser EUIR pr. MWh/Ton over tid.
| Råvarer | 2025 |
2025_t-1 |
2024 |
Gns. 5 år |
|---|---|---|---|---|
Gas lager (%) |
82,83% |
82,84% |
95,21% |
92,33% |
LNG terminaler (%) |
55,71% |
54,52% |
55,28% |
62,76% |
Nordisk hydro (TWh) |
102,21 |
101,87 |
105,14 |
100,57 |
Opmærksomhedspunkter de kommende måneder
-
Stor forskel på vandmængde i Norden: Det nordlige Norden har fine vandmængder, hvor det sydlige har meget lave vandmængder.
-
Risiko for kold vinter: Risiko for højere efterspørgsel betyder risiko for høje priser.
-
Stram gasbalance: På trods af den fine mængde gas har man ikke nok, hvis det bliver rigtig koldt. Et ekstremt scenarie kan give rigtig høje priser.
-
Risikoen ved mindre vind end forventet er, at der ikke produceres den forventede mængde strøm fra vind, og så kræver det fossilt brændsel til at lave strøm. Brugen af fossil brændsel betyder ofte højere priser.
Fastpris eksklusiv profil i øre/kWh pr. 03.11.2025
| År | Vest | Øst |
|---|---|---|
| Rest 2025 | 85,3 | 86,9 |
| 2026 | 73,0 | 73,8 |
| 2027 | 73,1 | 74,3 |
| 2028 | 74,1 | 74,6 |
Danske spotpriser
Billedet med stabile månedspriser på spotmarkedet fortsætter, men der er fortsat store forskelle på timepriserne, som afhænger af, i hvor høj en grad den vedvarende energi kan dække forbruget i timen.
Vi så i oktober, at forskellen mellem Øst- og Vestdanmark er blevet mindre igen. Den fortsatte forskel skyldes, at Østdanmark har koblet mere med det sydlige Norden, som har lavere vandmængder end normalt. I Vestdanmark er priserne i højere grad præget af Tyskland, som er drevet mere af sol og vind.
Månedlige gennemsnit
| År | Måned | Vest | Øst |
|---|---|---|---|
| 2024 | Jan | 55,72 | 58,33 |
| 2024 | Feb | 43,71 | 40,80 |
| 2024 | Mar | 45,66 | 45,52 |
| 2024 | Apr | 44,13 | 45,11 |
| 2024 | Maj | 43,66 | 43,36 |
| 2024 | Jun | 47,55 | 49,82 |
| 2024 | Jul | 46,28 | 46,88 |
| 2024 | Aug | 54,43 | 54,18 |
| 2024 | Sep | 53,50 | 52,53 |
| 2024 | Okt | 57,23 | 56,94 |
| 2024 | Nov | 71,53 | 71,06 |
| 2024 | Dec | 68,50 | 69,16 |
| 2025 | Jan | 73,09 | 74,70 |
| 2025 | Feb | 84,18 | 87,97 |
| 2025 | Mar | 62,88 | 61,76 |
| 2025 | Apr | 56,11 | 56,59 |
| 2025 | Maj | 47,92 | 47,06 |
| 2025 | Juni | 43,85 | 42,11 |
| 2025 | Juli | 61,79 | 59,67 |
| 2025 | August | 54,84 | 56,22 |
| 2025 | September | 54,04 | 62,17 |
| 2025 | Oktober | 58,47 | 61,42 |