31 millioner opvarmede kvadratmeter.
Så meget plads administrerer de danske kommuner, hvilket gør dem til landets største bygningsejere.
Det virker derfor helt oplagt at få sænket energiforbruget i de kommunale bygninger i en tid med stigende energipriser og grøn omstilling.
Men mange kommunale bygninger mangler energimærket, og kommunerne har derfor ikke det datagrundlag, der skal til for at komme i gang.
Kan spare tocifret millionbeløb
Der ligger store besparelser og venter, hvis de kommunale bygninger bliver energioptimerede. Vi har foretaget beregninger, der viser, at syv danske kommuner kan få en estimeret besparelse på et tocifret millionbeløb, hvis de energioptimerer. Men det er vigtigt at sætte ind de rigtige steder.
“Når det handler om energibesparelser, er hele datagrundlaget bygget op på energimærket. Så uden energimærkningen handler man så at sige i blinde, og det er jo ikke er særligt hensigtsmæssigt,” siger Hans Jørgen Lorenzen, der er administrerende direktør i NRGi Rådgivning A/S.
Beregningerne viser desuden, at kommunerne med deres mange kvadratmeter vil kunne spare 311,6 millioner kroner ved at gennemføre de forbedringer, som de gyldige energimærker anviser. Energirenoveringerne vil desuden sænke CO₂-udledningen betydeligt.