Sælg overskudsstrømmen fra jeres produktionsanlæg

Som virksomhed med eget energiproduktionsanlæg kan I opnå attraktive fordele ved at indgå en aftale med en produktionselleverandør, som kan aftage den overskydende strøm fra jer, og sælge den videre i elmarkedet.

Sådan en aftale kan I indgå med os. Så hvorfor ikke få den fulde fortjeneste for jeres overskudsstrøm?

Derfor skal I sælge strøm til os

Abonnement på kun 10 kr./md. ekskl. moms

Timeafregning med et fradrag på 4 øre/kWh

Opgørelse hver måned

Overskuelig regning

Ingen binding

Udfyld felterne nedenfor for at høre mere 

Udfyld felterne nedenfor, så kontakter vi jer om mulighederne for salg af overskudsstrøm.

Hvad kan I tjene på jeres overskudsstrøm?

Nedenfor kan I se et eksempel på, hvor meget I kan tjene på at sælge jeres overskudsstrøm videre til os.

Når I sælger strøm til os, får I betaling pr. kWh. Den pris I får, følger prisen på strøm på den nordiske elbørs time for time. Derfor vil prisen på strøm i eksemplet nedenfor variere, ligesom tariffer og gebyrer kan ændre sig over tid.

Eksempel på priser, afgifter og gebyrer

Prisen for strøm: 87 øre/kWh
Energinets indfødningstarif: 0,3 øre/kWh
Energinets balancetarif: 0,1230 øre/kWh
NRGi’s handelstillæg: 4 øre/kWh
Energi Danmarks gebyr for balanceansvar: 1,645 øre/kWh

Prisen på strøm, når gebyrer og tariffer er betalt: 80,932 øre/kWh

Eksempel på fortjeneste

Hvis jeres solcelleanlæg i løbet af et år producerer 4.000 kWh mere, end I forbruger, vil jeres afregning se således ud:

4.000 kWh x 80,932 øre/kwh / 100 = 3.237,28 kr.

*Hertil kommer et månedligt abonnement på 10 kr. ekskl. moms. I kan dog vælge at samle jeres køb af strøm og salg af overskudsstrøm hos os. Så sparer I abonnementet for salg af overskudsstrøm.

 

Saml køb og salg af strøm hos os

Der er flere fordele ved at samle både jeres elaftale og jeres salg af overskudsstrøm hos os.

I betaler kun ét abonnement
Samler I jeres køb af strøm og salg af overskudsstrøm hos os, sparer I det ene abonnement. Det vil sige, at I kun betaler abonnement for jeres elaftale.

I kan få én samlet regning
Vi tilbyder at modregne prisen for jeres overskudsstrøm på jeres elregning, hvis I foretrækker det. Men ønsker I to adskilte fakturaer, kan vi naturligvis også klare det.

I får adgang til den bedste kundeservice
Vores kompetente kundeservice sidder klar til at rådgive jer om både køb og salg af strøm.

Spørgsmål og svar

 

Hvad er overskudsproduktion?

Hvis jeres energianlæg producerer mere strøm, end I selv forbruger, er der tale om overskudsproduktion. Vi giver besked om eventuel overskudsproduktion til Energinet, som udbetaler beløbet for strømmen til jeres NemKonto. Udbetalingen sker månedligt eller årligt alt efter hvilken gruppe, du er godkendt til.

Betaler vi et abonnement?

Ja, det gør I. Abonnementet koster 10 kr./md. ekskl. moms Hvis I samler både køb af strøm og salg af overskudsproduktion hos os, sparer I abonnement for aftalen om salg af overskudsstrøm.

Kan vi komme til at betale penge?

Hvis I i en opgørelsesperiode selv forbruger alt den strøm, som jeres anlæg producerer, vil der ikke være noget strøm at sælge til os. I skal i denne periode kun betale abonnementet.

Derfor anbefaler vi, at du afregnes hvert kvartal frem for hver måned. Således er produktionsperioden længst mulig, og der er større chance for, at anlægget har produceret nok til en udbetaling eller modregning på jeres elregning.

Hvem kan tilmelde sig?

Er dit anlæg tilmeldt Nettoafregningsgruppe 6, er der aftagepligt på anlægget, og du kan dermed ikke sælge overskudsproduktionen til os. Afregningsgruppe 6 kommer derimod i budrunde blandt de forskellige produktionselleverandører, og produktionen aftages hos den produktionselleverandør, der vinder udbuddet.

Det er ikke afgørende hvilket type produktionsanlæg, I har. Vi aftager overskudsproduktion fra både solceller, vandkraft og vindmøller.

Hvordan bliver vi faktureret?

Fakturering kan ske på to måder. Hvis I har jeres overskudsproduktion hos os, får I en opgørelse for produktion på anlægget hver måned.

Hvis I har både salg af overskudsproduktion og køb af strøm samlet hos os, kan I vælge at få en samlet opgørelse, hvor produktion modregnes jeres forbrug. Eller I kan få to adskilte opgørelser for henholdsvis overproduktion og jeres strømforbrug.

Vi har lige fået installeret solceller - hvad gør vi?

Før I kan blive registeret med jeres solcelleanlæg, skal I søge om at komme i en nettoafregningsgruppe ved Energinet.dk. Når Energinet har godkendt gruppen, oprettes I som solcellekunde i systemet. Herefter kan vi aftage jeres overskudsstrøm på nær, hvis I er i gruppe 2* eller gruppe 6.

*Hvis I er i gruppe 2 og frasiger jer pristillægget, kan vi godt aftage jeres overskudsproduktion.