Der er flere forskellige typer PPA-aftaler, men typisk indeholder aftalen en månedlig mængde, som enten er baseret på virksomhedens elforbrug eller anlæggets produktion.
Dette medfører dog en risiko på mængder, som i de respektive scenarier ikke er produceret eller forbrugt.
Timematch opstod, fordi vi tænkte: “Hvorfor skal risikoen lande hos slutkunden?”
Ved Timematch har vi ændret modellen, så der afregnes på timeniveau – det vil sige, at i timer, hvor produktionen og forbruget matcher, betaler virksomheden den aftalte PPA-pris, og når forbruget overstiger produktionen, betaler virksomheden markedets timepris.
Med andre ord: Virksomheden får strøm til PPA-pris, når solen skinner, og til markedspris om natten.
Det giver naturligvis virksomheden et incitament til at flytte sit forbrug til de timer, hvor produktionen er størst, da det både er økonomisk og CO2-mæssigt fornuftigt.