Forventer øget efterspørgsel
Allerede fra og med 2024-årsrapporterne skal store danske børsnoterede virksomheder rapportere om deres arbejde med bæredygtig omstilling og skal dermed indgive omfattende oplysninger om CO2-udledning, energiforbrug, klimahandleplaner, strategi og meget andet.
Vi har derfor rekrutteret tre nye, erfarne profiler i form af Sofie Klint, Susanne Brøchner Vestergaard og Nichlas Lange Dalsgaard – alle med stor erfaring med ESG-rådgivning og rapportering.
Virksomhedernes foretrukne sparringspartner
Vi forventer samtidig, at den voksende efterspørgsel vil betyde, at endnu flere medarbejdere skal hentes ind til afdelingen de kommende år.
”Nu intensiverer vi det strategiske fokus på ESG-området, som vi forventer kun vil vokse de kommende år i takt med, at virksomheder bliver mødt af øget lovgivning, krav og forventninger fra markedet,” forklarer Ricky Bjørkvik, som tilføjer:
”Vores ambition er at blive den foretrukne sparringspartner og rådgiver og være med til at indfri de målsætninger, som mange virksomheder har formuleret, men som samtidig kræver dygtig rådgivning og eksekvering at realisere.”