Artikel

5 grunde til at vælge byggeteknisk køberrådgivning


Er du på boligjagt? Med byggeteknisk køberrådgivning får du en ekspert på sidelinjen, der hjælper dig med at vurdere boligens stand, før du skriver under.

Byggeteknisk Koeberraadgivning Boliggennemgang

Det er næppe nogen hemmelighed, at et boligkøb er en af de største beslutninger i livet.

Derfor kan det også være rart at have en fagperson at sparre med, som kan hjælpe dig med at forstå boligens stand og de valg, du står overfor, så du får helt ro i maven, inden du sætter din underskrift på en købsaftale. 

For selvom en bolig kan fremstå indflytningsklar, er det ikke altid til at se, hvad der venter af vedligeholdelse og potentielle udfordringer. Måske er taget slidt, eller vinduerne trænger til udskiftning. 

Men hvordan vurderer du, hvad der kræver handling nu, og hvad der kan vente?

Her er fem gode grunde til, at byggeteknisk køberrådgivning er en klog investering, når du skal købe hus. 

1. Du får en professionel vurdering af boligens stand

Det kan være svært at vurdere en bolig kun ud fra salgsopstillingen og en hurtig fremvisning. Måske ser alt fint ud ved første øjekast, men hvordan står det egentlig til med taget, facaden eller fundamentet?

Med byggeteknisk rådgivning får du en grundig visuel gennemgang af boligens stand fra kælder til kvist af en, der har de faglige kompetencer på plads. Det kaldes også for en byggeteknisk gennemgang. 

  • Tagets og facadens stand
  • Vinduer og døre
  • Fundament og sokkel
  • Tegn på slid og vedligeholdelsesbehov

Det giver dig et klart billede af boligens tilstand, så du kan træffe en velovervejet beslutning uden ubehagelige overraskelser. 

NRGi-rådgiver gennemgår en bolig sammen med to boligkøbere.

Brug for køberrådgivning?

Få en erfaren rådgiver med på boligjagten. Vi gennemgår boligen fra kælder til kvist, så du får en tryg handel. Bestil online eller ring på 7020 8686.

2. Du får en gennemgang af tilstandsrapporten og energimærket

Tilstandsrapporten og energimærket giver et godt overblik over boligens stand og energiforbrug, og det er vigtigt, at du læser dem begge, men hvad betyder anmærkningerne egentlig i praksis?

  • Er en skade kritisk, eller kan den vente?
  • Hvilke energiforbedringer kan bedst betale sig?
  • Hvad skal du prioritere, hvis der er flere ting, der kræver opmærksomhed?

Med byggeteknisk køberrådgivning får du en fagperson til at gennemgå rapporterne med dig, så du får en klar forståelse af, hvad de betyder for din kommende bolig i et sprog, der er til at forstå.

3. Du får forslag til energiforbedringer

Hvor godt holder boligen egentlig på varmen? Og hvad kan du gøre for at spare på energien uden at gå på kompromis med komforten?

Med byggeteknisk køberrådgivning får du ikke kun indsigt i boligens nuværende energistandard. Baseret på boligens energimærkningsrapport får du også forslag til energiforbedringer, der kan sænke din varmeregning, øge komforten og mindske boligens CO₂-aftryk.

Det kan for eksempel være:

  • Udskiftning af vinduer, så varmen ikke siver ud
  • Forbedring af tag og facade, så huset holder bedre på varmen
  • Optimering af ventilationsforhold, så indeklimaet bliver sundere

Mindre energispild betyder lavere udgifter, et bedre indeklima og en mere klimavenlig bolig. En win-win for både dig og miljøet.

4. Du får indsigt i boligens vedligeholdelse

Alle boliger er forskellige. 

Men én ting har de dog til fælles: De kræver alle vedligeholdelse, hvis du vil holde dit hus i god stand. Spørgsmålet er bare, hvor meget og hvornår.

For nogle boliger kræver kun løbende småjusteringer, mens andre kan stå over for større opgaver inden for få år. Måske er det taget, der snart skal udskiftes, eller vinduerne, der trænger til en opdatering. Derfor er det vigtigt at få overblik over, hvad lige netop din bolig har brug for.

Med byggeteknisk køberrådgivning får du et realistisk billede af, hvilke dele af boligen der kræver opmærksomhed nu, og hvad der godt kan vente.

Det kan for eksempel være:

  • Er taget tæt, eller skal du forberede dig på en udskiftning?
  • Er vinduerne i god stand, eller risikerer du træk og varmetab?
  • Er der begyndende revner i murværket, der bør holdes øje med?

Når du kender boligens vedligeholdelsesbehov, kan du lægge penge til side i budgettet, så du er klar til at håndtere den løbende vedligeholdelse.

5. Du får svar på dine spørgsmål undervejs

Et boligkøb rejser mange spørgsmål, både store og små. Kan den væg rives ned? Kan oliefyret udskiftes med en varmepumpe? Hvad betyder revnen i kælderen?

Med byggeteknisk køberrådgivning får du en uvildig ekspert ved din side, der kan besvare dine spørgsmål undervejs og hjælpe dig med at træffe de rigtige valg. 

Du står med andre ord ikke alene med vurderingen af boligens stand. Du har en rådgiver til din rådighed, der ser huset med professionelle øjne og giver dig konkret vejledning om både muligheder og udfordringer, så du kan købe bolig med større sikkerhed.

Vil du læse mere?

NRGI Rådgiver Undersøger Husets Sokkel

5 ting du skal tjekke, før du køber et håndværkertilbud

Overvejer du et håndværkertilbud? Se, hvad du skal tjekke, før du køber, og undgå skjulte faldgruber og dyre fejl.

04.03.2025

Elinstallationsrapport Boligkøb Gennemgang

Elinstallationsrapport: Undgå dyre elfejl, når du køber hus

Når du køber bolig, er det vigtigt at tjekke elinstallationerne – men hvordan gør du det? En elinstallationsrapport giver dig svaret. Her får du en guide til, hvad du skal kigge efter.

05.03.2025

8 Gode Råd Til Førstegangskøbere Ungt Par Kigger På En Ipad

Er du førstegangs­køber? Få 9 gode råd fra vores ekspert

Er du ny på boligmarkedet? Lad os guide dig gennem boligjagten, så du trygt kan købe dit første hjem.

12.02.2025

Boligkoeberens Ordbog Begreber Forklaring

Boligkøberens ordbog: Forstå de vigtigste begreber

BBR? Servitut? Grundskyld? Når du køber bolig, vil du ofte støde på mange fagudtryk. Her får du en hurtig og letforståelig guide til de vigtigste begreber i en bolighandel.

21.03.2025