Artikel

Elinstallationsrapport: Undgå dyre elfejl, når du køber hus


Når du køber bolig, er det vigtigt at tjekke elinstallationerne – men hvordan gør du det? En elinstallationsrapport giver dig svaret. Her får du en guide til, hvad du skal kigge efter.

Elinstallationsrapport Boligkøb Gennemgang

Når du overvejer at købe et hus, kigger du sikkert på alt fra beliggenhed og planløsning til køkkenets og badeværelsets stand.

Der er dog én ting, som ofte bliver overset: boligens elinstallationer.

Men defekte eller ulovlige elinstallationer kan være farlige og dyre at udbedre. Derfor bør du som boligkøber sikre dig, at installationerne er i orden, før du overtager boligen.

Og her kommer elinstallationsrapporten ind i billedet.

Med en elinstallationsrapport i hånden får du nemlig et klart billede af boligens elinstallationer, og om der er fejl, der bør udbedres, før du skriver under på købsaftalen og flytter ind i huset.

Hvad er en elinstallationsrapport?

En elinstallationsrapport er et teknisk tjek af boligens elinstallationer. Rapporten udarbejdes af en autoriseret elinstallatør og giver et klart overblik over, om installationerne er lovlige og sikre.

Med andre ord hjælper den dig med at finde ud af, om alt er, som det skal være, eller om der er fejl, der kræver udbedring enten af sikkerhedsmæssige eller lovgivningsmæssige årsager.

Elinstallationsrapporten er også en del af huseftersynsordningen og bliver lavet i forbindelse med en bolighandel. Den kan afsløre alt fra ulovlige elinstallationer og stikkontakter uden jord til en eltavle, der trænger til en opgradering.

NRGi-rådgiver gennemgår en bolig sammen med to boligkøbere.

Brug for køberrådgivning?

Få en erfaren rådgiver med på boligjagten. Vi gennemgår boligen fra kælder til kvist, så du får en tryg handel. Bestil online eller ring på 7020 8686.

Hvorfor er elinstallationsrapporten vigtig for dig som køber?

Elinstallationer er ofte skjult i vægge, lofter og gulve, så det kan være svært at vurdere deres tilstand, når du ser på en bolig.

Hvis installationerne er fejlbehæftede, kan det resultere i dyre reparationer eller i værste fald udgøre en brand- eller sikkerhedsrisiko.

Med en elinstallationsrapport får du:

  • Få overblik over, om elinstallationerne er sikre og lovlige.
  • Opdag fejl, der kan være farlige eller dyre at udbedre.
  • Vurder, om du skal afsætte penge til reparationer
Elinstallationsrapport Symboler

I elinstallationsrapporten kan du se, hvad de fire forskellige symboler betyder.

Sådan læser du elinstallationsrapporten

For at gøre det lettere at få overblik over boligens elinstallationer bliver de vurderet ud fra fire forskellige kategorier:

  • Risiko for stød – Ulovlige elinstallationer, der kan medføre risiko for elektrisk stød.
  • Risiko for brand – Ulovlige elinstallationer, der kan udgøre en brandfare.
  • Ulovlige elinstallationer – Installationer, der ikke lever op til de standarder og lovkrav, der var gældende på installationstidspunktet.
  • Undersøges nærmere – Forhold, der bør undersøges yderligere for at afklare, om der er fejl, såsom en mulig risiko for brand eller stød. Hvis du vælger at købe boligen uden at få det undersøgt, bærer du selv risikoen. 

Hvad er ikke med i en elinstallationsrapport?

En elinstallationsrapport dækker meget, men det er også vigtigt at huske, at det ikke er en komplet gennemgang af hele boligens elektriske system.

Rapporten dækker kun de faste installationer, så skjulte kabler bag vægge og lofter bliver ikke tjekket.

Den tester heller ikke, om alle stikkontakter virker, eller om dine hvidevarer er i god stand. Hvis du overtager en bolig med en gammel ovn eller en tvivlsom opvaskemaskine, er det altså noget, du selv skal være opmærksom på.

Elinstallationsrapporten er en del af et større billede

Når du køber bolig, bør du ikke kun se på elinstallationsrapporten, men også tage de andre vigtige boligrapporter i betragtning:

Tilstandsrapporten giver dig overblik over boligens generelle stand, herunder eventuelle skader og slid. Energimærket viser, hvor energieffektiv boligen er, og hvilke forbedringer der kan være med til at sænke husets varmeregning og reducere dets CO2-udledning.

Sammen giver disse rapporter dig et komplet billede af boligens tilstand, så du kan træffe en tryg beslutning.

Skal du købe bolig? Så husk at tjekke elinstallationsrapporten

Elinstallationsrapporten er et vigtigt dokument for dig som boligkøber, da den afslører fejl og mangler i boligens elinstallationer.

Inden du skriver under på købsaftalen, så sørg for at gennemgå elinstallationsrapporten grundigt. Den kan afsløre skjulte fejl, som kan være dyre at rette eller i værste fald farlige.

Sammen med tilstandsrapporten og energimærket giver den dig det fulde billede af boligens tilstand, så du kan træffe en tryg beslutning.

Vil du læse mere?

NRGI Rådgiver Undersøger Husets Sokkel

5 ting du skal tjekke, før du køber et håndværkertilbud

Overvejer du et håndværkertilbud? Se, hvad du skal tjekke, før du køber, og undgå skjulte faldgruber og dyre fejl.

04.03.2025

8 Gode Råd Til Førstegangskøbere Ungt Par Kigger På En Ipad

Er du førstegangs­køber? Få 9 gode råd fra vores ekspert

Er du ny på boligmarkedet? Lad os guide dig gennem boligjagten, så du trygt kan købe dit første hjem.

12.02.2025

Boligkoeberens Ordbog Begreber Forklaring

Boligkøberens ordbog: Forstå de vigtigste begreber

BBR? Servitut? Grundskyld? Når du køber bolig, vil du ofte støde på mange fagudtryk. Her får du en hurtig og letforståelig guide til de vigtigste begreber i en bolighandel.

21.03.2025

Nrgi Boligraadgivning Gennemgang Facade

3 typiske fejl, du skal undgå i din boligjagt

Vil du undgå, at bolig­drømmen bliver til en dund­rende hoved­pine? Få overblik over tre klassiske fejl i bolig­jagten, og hvad du kan gøre for at und­gå dem.

27.03.2025