Artikel

Kom nemmere gennem hussalget med en førsynsrapport


Er du nervøs over at sælge din bolig? Med en førsynsrapport kan du komme eventuelle overraskelser i tilstandsrapporten i forkøbet og ovenikøbet få mulighed for at udbedre skaderne.

Nrgi Rådgiver Undersøger Et Hus Udenfor

Mange boligejere er nervøse for tilstandsrapportens dom, når de skal sælge deres hus.

For lige netop den rapport kan have stor betydning for et hussalg. Men med en førsynsrapport fra NRGi kan sælger komme overraskelserne i forkøbet og ovenikøbet få mulighed for at udbedre skader, der ville være endt i selve tilstandsrapporten. 

Hvad er en førsynsrapport?

Selve førsynsrapporten er en slags forhåndsvisning af boligens tilstand, inden den endelige og gældende tilstandsrapport laves.

På den måde får sælger overblik over skader og forhold, der ville tage sig dårligt ud i en tilstandsrapport, f.eks. som en skade med et rødt hussymbol, og mulighed for at udbedre dem, inden rapporten skrives.

Som sælger har man en måned til at udbedre skaderne.

Derefter kommer den byggesagkyndige på besøg igen for at vurdere forholdene, og så udarbejdes den egentlige og gældende tilstandsrapport.

Derfor bør du vælge en førsynsrapport

Vil du gerne skabe overblik og sikre, at din bolig frikendes for grimme og spekulative bemærkninger, er der oplagt at få udarbejdet en førsynsrapport. Med førsynsrapporten får du blandt andet:

  • Bedre overblik over din boligs tilstand
  • Mulighed for at udbedre skader inden potentielle købere ser din bolig
  • Mere attraktiv bolig for købere
  • Mere tryghed omkring boligsalget

Sådan opnår du kortere liggetid for din bolig

For mange husejere, som overvejer at sælge deres bolig, er store prisnedslag og lang liggetid det store skrækscenarie.

Er du i tvivl om, hvordan din bolig tager sig ud i købers øjne, kan du få et ’sneak peek’ på tilstandsrapportens skader med en førsynsrapport, råder byggesagkyndig Bo Halm Andersen fra NRGi. 

Når potentielle købere vurderer et hus, er det ikke kun salgspris og beliggenhed, der er afgørende for købsbeslutningen. Også husets stand og skader i tilstandsrapporten har stor betydning for køberens valg.

For at gøre dit hus mere attraktivt på markedet, kan det derfor være en god idé at få styr på husets skader.

Så giver dit hus et bedre førstehåndsindtryk hos mulige købere – både på papir og ved fremvisningen, fortæller Bo Halm Andersen.

Et kig i krystalkuglen på tilstandsrapporten

En lang tilstandsrapport med en række alvorlige anmærkninger kan skræmme potentielle købere væk, allerede inden de har set dit hus.

Når du sætter dit hus til salg, kan det derfor være en god idé at få udarbejdet en førsynsrapport. Den giver dig nemlig et kvalificeret bud på, hvad der vil blive slået ned på i tilstandsrapporten, og hvad der kan springe en køber i øjnene.

Når du sætter dit hus til salg, er det et krav at få udarbejdet en tilstandsrapport, hvis du som sælger ikke vil stå med et 10-årigt ansvar for husets synlige fejl og mangler.

Et samlet overblik med førsynsrapporten

Med en førsynsrapport kan du få et overblik over, hvilke skader på huset en beskikket byggesagkyndig vil påpege i tilstandsrapporten.

Dem har du så mulighed for at udbedre, inden en potentiel køber rynker panden, når han eller hun læser tilstandsrapporten, fortæller Bo Halm Andersen og fortsætter: 

Mange skader, som bliver nævnt i tilstandsrapporten, behøver ikke at være dyre at få udbedret. F.eks. kan et lille hul i taget blive anmærket som en alvorlig gul skade eller en kritisk rød skade. Det lille hul kan du dog ofte nemt og billigt lappe, hvis du er klar over, at det er der.

En førsynsrapport bliver udarbejdet af en beskikket byggesagkyndig. Når førsynsrapporten er udført, har du en måned til at få udbedret de nævnte skader, hvis du ønsker det. Herefter kommer den byggesagkyndige igen og besigtiger huset til tilstandsrapporten.

Vil du læse mere?

Det Skal Du Huske, Inden Du Køber Bolig 3

Det skal du huske, inden du køber bolig

Foråret er højtid for bolighandler, hvor mange finder deres drømmebolig. Men det kan altså godt betale sig at være lidt ekstra opmærksom, inden man griber pennen og skriver under.

09.04.2021

Her Er Fem Fejl På Elinstallationerne De Fleste Overser

Guide: Her er 5 fejl på elinstallationer, de fleste overser

Skal du købe bolig? Så skal du huske at tjekke, om elinstallationerne i dit nye hjem er, som de skal være. Vi viser dig, hvad en el-rapport dækker over, og hvilke fejl du typisk skal holde øje med.

11.06.2020

Klar Til Salg Pakke

Er drømmeboligen også et drømmekøb i virkeligheden?

Du har fundet boligen, der giver dig den helt rigtige mavefornemmelse, men alligevel er du tøvende med at tage sidste skridt og underskrive købskontrakten. For er alt, som det skal være?

14.06.2019

Det Kan Din Nrgi Rådgiver Hjælpe Dig Med

Det kan din NRGi Rådgiver hjælpe dig med

Skal du købe, sælge, bygge eller renovere? Så er det god idé at få hjælp fra fagekspert. Her fortæller vi mere om, hvordan NRGi Rådgivning kan hjælpe dig.

02.08.2019