Artikel

Oversvømmelse i boligen: 7 trin til at få styr på vandet


Er vandet trængt ind i din bolig? Følg ekspertens guide, så du får styr på oversvømmelsen, mindsker skaderne og kommer godt videre.

Oversvoemmelse I Boligen Klimasikring Hus

En oversvømmelse i hjemmet er noget af det mest ubehagelige, en boligejer kan opleve.

Og når vandet pludselig står i stuen eller i kælderen, kan panikken hurtigt melde sig. Gulve, vægge, møbler og personlige ting tager skade på ingen tid – og hvad gør man egentlig først for at få styr på situationen?

Her får du en enkel guide fra Bo Halm Andersen, byggesagkyndig og energikonsulent i NRGi, der hjælper dig med at tage de rigtige skridt, så snart vandet trænger ind i dit hjem.

Husk sikkerheden

Inden du går i gang med at fjerne vandet eller redde dine ejendele, er det vigtigt at tage nogle forholdsregler. Vand fra en oversvømmelse kan nemlig være forurenet og udgøre en sundhedsrisiko.

Brug derfor gummistøvler og handsker, så du undgår direkte kontakt med vandet, og vær ekstra forsigtig, hvis der er risiko for strøm i de berørte områder.

1. Stop vandet, hvis du kan

Find hurtigt kilden til over­svømmel­sen, og se, om du kan begrænse den. Luk for vandet i hoved­hanen, hvis det kommer fra en rørskade, eller brug sand­sække, plast eller hånd­klæder til at holde vandet ude.

2. Sluk for strømmen i de berørte områder

Har vandet nået stik­kontakter, kabler eller elinstallationer, skal strømmen afbrydes med det samme. Sluk for relæet i eltavlen, men kun hvis det er sikkert at gøre uden at komme i kontakt med vandet.

Vidste du, at ...

57 procent af landets boligejere ikke har en plan for, hvad de skal gøre, hvis deres bolig bliver over­svømmet? Det viser en under­søgelse udarbejdet af YouGov for NRGi og Gjensidige.

3. Dokumentér skaderne grundigt

Tag billeder og videoer af alle skader – også dem, der måske virker som mindre skader. Skriv ned, hvad der er ødelagt, og hvor det stod, da over­svømmelsen ramte. Det gør det lettere for forsikringen at vurdere skaderne korrekt.

4. Kontakt dit forsikringsselskab

Ring til din forsikring, inden du begynder den store oprydning. Det er vigtigt, at du gør det tidligt i processen. De kan være med til at fortælle dig, hvad du må og ikke må, så du kan komme godt i gang med oprydningen efter over­svømmelsen. 

Oversvoemmelse Boligen Raad Bo Halm Andersen Nrgi

Det er vigtigt at handle hurtigt, men samtidig bevare roen, hvis der opstår oversvømmelse i hjemmet, forklarer Bo Halm Andersen fra NRGi.

5. Fjern vandet så hurtigt som muligt

Jo hurtigere du får vandet væk, jo mindre risiko er der for skimmelsvamp. Brug pumper, spande, skovle eller en våd/tør-støvsuger.

Er der tale om store mængder vand, kan du kontakte et professionelt skadeservicefirma. 

6. Red dine ting – men smid dem ikke ud endnu

Flyt møbler, tæpper og andre genstande til et tørt sted, så de ikke tager yderligere skade.

Husk at gemme alt, selv ødelagte ting, indtil taksatoren har set dem. Ellers kan du risikere, at forsikringen ikke dækker fuldt ud.

7. Sørg for udluftning og affugtning

Åbn vinduer og døre for at få fugten ud, og brug affugtere eller ventilatorer. Det hjælper med at undgå skimmelsvamp, dårlig lugt og yderligere fugtskader.


Husk roen – selvom det er svært

Selvom det kan være både frustrerende og overvældende at stå i en bolig ramt af oversvømmelse, er det vigtigt at bevare roen og tage én ting ad gangen. 

Følg rådene her, og sørg for at få overblik, inden du går i gang. Jo mere struktureret og effektivt du handler, desto hurtigere kan du komme videre og få dit hjem tilbage i god stand.

Vil du læse mere?

Bo Halm Andersen Undersøger En Tætningsliste

8 budget­venlige projekter, der kan sænke din varme­regning

Vil du gerne spare på varmen? Vi har samlet 8 projekter, der kan sænke dit varmeforbrug uden, at det sprænger dit budget.

04.12.2023

Murermestervilla Fra 1950

Energirenovering: Sådan energi­optimerer du dit hus

Vil du sænke din varmeregning, skabe et mere behageligt indeklima og samtidig gøre noget godt for klimaet? Så er det måske tid til at energirenovere dit hus.

27.10.2023

8 Gode Råd Til Førstegangskøbere Ungt Par Kigger På En Ipad

Er du førstegangs­køber? Få 9 gode råd fra vores ekspert

Er du ny på boligmarkedet? Lad os guide dig gennem boligjagten, så du trygt kan købe dit første hjem.

12.02.2025

Håndværkerfradrag 2025

Håndværkerfradrag 2025: Guide til det grønne skattefradrag

Få op til 8.600 kr. i hånd­værker­fradrag i 2025, når du energirenoverer eller klima­sikrer din bolig.

03.02.2025