FORSTÅ DIN SPECIFICEREDE ELREGNING
Som dit elselskab skal vi opkræve betaling for alt det, der hænger sammen med køb og levering af strøm til din adresse. Vi opkræver derfor også betaling på vegne af staten og dit netselskab – dem, der ejer ledningsnettet og elmålerne i dit område.

Det hele er samlet i en elregning, som kan være svær at finde rundt i. Her på siden finder du derfor en forklaring af de enkelte poster på en specificeret elregning. Indeholder din regning færre elementer end i eksemplet her, er din regning ikke specificeret, og du kan i stedet få hjælp til at forstå din regning her

Læs mere om, hvem du betaler til via elregningen og for hvad

EKSEMPEL PÅ SPECIFICERET REGNING FRA NRGi ELSALG

 

Afregningsperiode

Den periode regningen dækker. Du betaler forud for din strøm. Det vil sige, at du betaler for det, vi forventer, at du bruger baseret på dit tidligere forbrug.

Man får regninger enten hver måned eller hvert kvartal, og vi udsender regninger løbende. Det er derfor forskelligt fra kunde til kunde, hvornår elregningen kommer.

Forbrug til fakturering

Dit forventede elforbrug i perioden.

Markedsel

Linjerne under overskriften her dækker betaling for selve den strøm, du køber hos os.

Abonnement

Det dækker omkostninger til administration, afregning osv. Abonnementet er det samme, uanset hvor meget strøm du bruger.

Klimatillæg

Tillæg på 4 øre/kWh (inkl. moms), hvis du har valgt Klima el, som er strøm fra danske vindmøller.

NRGi Privat Spot

Navnet på din elaftale og betaling for den strøm, vi køber til dig på elbørsen (link til siden Sådan sammensættes din elpris). Navnet varierer, alt efter hvilken elaftale du har valgt.

Transport, PSO og afgift

Linjerne herunder viser diverse skatter og afgifter, som vi opkræver på vegne af staten. Beløbene viderefaktureres til dig uden tillæg.

Elafgift

Elafgift er en statslig afgift, der betales af alle elkunder. Elafgiften betaler du pr. kWh, som du bruger i den periode, regningen dækker.

Husk at du har mulighed for at få nedsat din elafgift, hvis du har elvarme. Læs mere om nedsat elafgift.

PSO-tarif

PSO-tarif er en lovpligtig betaling til staten, der bruges til at fremme miljøvenlig elproduktion og forskning og udvikling på elområdet. PSO-tarif betaler du pr. kWh, som du bruger i den periode, regningen dækker.

Balancetarif for forbrug

Balancetarif for forbrug er en afgift til Energinet, der er ejet af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Balancetariffen betaler du pr. kWh, som du bruger i den periode, regningen dækker.

Systemtarif

Systemtarif dækker de omkostninger, staten har til bl.a. reservekapacitet. Systemtarif betaler du pr. kWh, som du bruger i den periode, regningen dækker.

Transmissions nettarif

Transmissions nettarif dækker Energinets omkostninger ved det danske forsyningsnet. Transmissions nettarif betaler du pr. kWh, som du bruger i den periode, regningen dækker.

Opkrævning for netselskabet

Beløbene herunder er betaling til dit netselskab for transport af din strøm og drift og vedligeholdelse af elnettet. I eksemplet er netselskabet KONSTANT NET A/S. Beløbene viderefaktureres til dig uden tillæg.

Nettarif C skabelon

Nettarif dækker betaling til dit netselskab for drift og vedligeholdelse af elnettet. Nettariffen betaler du pr. kWh, som du bruger i den periode, regningen dækker.

Nettariffen er bestemt af dit årlige forbrug. I vores eksempel betaler kunden nettarif C (årligt forbrug på under 200.000 kWh), men benævnelsen kan variere fra netselskab til netselskab.

Rabat på Nettarif C skabelon

En rabat på nettariffen, som nogle netselskaber giver til forbrugerne i deres netområde.

Net abo C forbrug skabelon

Abonnement til dit netselskab.

Rabat på net abo C forbrug skabelon

En rabat på abonnementet, som nogle netselskaber giver til forbrugerne i deres netområde.

Korrektioner

I denne linje korrigerer vi for det, du tidligere har betalt for lidt eller for meget. Først efter en periode er afsluttet, kender vi dit faktiske forbrug i perioden. Så kan vi korrigere, så du betaler for det, du rent faktisk har brugt.

Korrigeringen sker kun en gang om året, hvis du ikke har en fjernaflæst måler.

Handelsgebyr

Handelsgebyr er en del af din elaftale og er betaling til os for at håndtere indkøb af strøm på elbørsen. Gebyret er derfor indeholdt i linjen NRGi Privat Spot. Gebyret betales pr. kWh, og det samlede handelsgebyr bliver derfor korrigeret, hvis dit forbrug i sidste afregningsperiode var højere eller lavere end forventet.

SLUT MED AT VENTE PÅ DIN ÅRSOPGØRELSE

Tidligere blev din elmåler kun aflæst én gang om året, og derefter fik du en årsopgørelse. Hele året var dine elregninger altså baseret på et forventet forbrug, og ved årsopgørelsen fandt vi ud af, om du havde brugt mere eller mindre strøm end forventet, og om du så skulle have en ekstra regning eller penge tilbage.

Fordi flere og flere har fået fjernaflæste målere, er det nu muligt at få aflæsninger fra de fleste kunder løbende. For at sikre at dine betalinger hele tiden er så tæt på dit faktiske forbrug som muligt, laver vi derfor en opgørelse på hver regning. Det er det punkt, der hedder "Korrektioner for tidligere perioder". På den måde undgår du store ekstraregninger eller at have et stort beløb til gode hos os.

Aflæser du stadig din måler selv, kan vi kun opgøre dit forbrug én gang om året.

Kontakt kundeservice

Vi har åbent nu!

Åbningstider i denne uge

  • Mandag 8:00 - 18:00
  • Tirsdag 8:00 - 18:00
  • Onsdag 8:00 - 18:00
  • Torsdag 8:00 - 18:00
  • Fredag 8:00 - 18:00
  • Lørdag Lukket
  • Søndag Lukket