Ladekabel til elbilen: Alt du skal vide

Et ladekabel til din elbil er vigtigt – både når du skal lade med din ladeboks derhjemme og med offentlige ladestandere. Vi har samlet alt, du skal vide her på siden, så du let kan komme i gang med at lade.

Bestil et ladekabel til din elbil
NRGi mand sætter bil til opladning i Zaptec Go ladeboks

Her skal du bruge et ladekabel til din elbil

Hvis du har en elbil eller overvejer at anskaffe dig en, så er det væsentligt at vide, hvornår du skal bruge et ladekabel. Du kan lade din elbil op på to forskellige måder: Med en ladeboks derhjemme og med en offentlig ladestander. Ved begge ladeløsninger har du behov for et ladekabel for at kunne lade din elbil op. Og netop derfor er et ladekabel helt essentielt. 

Hvis du lader din elbil derhjemme, skal du altid bruge et ladekabel for at forbinde din elbil til ladeboksen. I nogle tilfælde medfølger et ladekabel, når du køber din egen ladeboks, og i andre tilfælde fungerer det som tilkøb.

Hvornår du skal bruge et ladekabel til din elbil, når du er på farten, afhænger af, hvilken ladestander du benytter dig af. De fleste hurtig- og lynladere er allerede udstyrede med faste kabler, og i disse situationer behøver du derfor ikke at medbringe dit eget ladekabel til din elbil. Hvis du foretager opladninger ved en offentlig ladestander, der ikke tilbyder hurtig- eller lynladning, så vil du dog ofte få brug for dit eget ladekabel til elbilen, da denne type ladestander ikke har et fastgjort kabel allerede. 

Når du køber en elbil, vil der i nogle tilfælde medfølge et ladekabel, men det er ikke tilfældet med alle elbiler, og kablet er derfor også ofte et tilkøb. Idet du skal bruge et ladekabel til at oplade elbilen, når du både lader ude og hjemme, så kan det være nyttigt at have to ladekabler til rådighed. Du kan eksempelvis have et liggende fast i bilen til brug ved offentlige ladestandere og et andet koblet fast til din ladeboks derhjemme. Så er du klar til at lade din elbil op, uanset hvor du befinder dig.

Ur

Hvor lang tid tager det at lade en elbil op?

Ladetiden kommer an på en række faktorer, du kan læse mere om her.

Vælg det rigtige ladekabel til din elbil

Hvis du skal købe et nyt kabel til din elbil, så er der en række faktorer, du skal være opmærksom på, når du skal vælge det rette ladekabel. Kablerne kommer nemlig i forskellige varianter.

1) Biltype

De fleste ladekabler til elbiler er universelle. Det betyder, at så længe kablets mode og stiktype passer, så vil kablet også passe til din elbil – uanset mærke. Vi anbefaler dog, at du alligevel tjekker op på, om din elbil kræver et bestemt ladekabel.

2) Ladeboks

Hvis du ønsker at bruge dit ladekabel sammen med din ladeboks derhjemme, så bør du også sikre dig, at kablet passer med din specifikke ladeboks. Tjek derfor ladeboksens specifikationer. 

3) Mode

Hvis du har behov for at kunne lade din elbil op i en almindelig stikkontakt, så bør du vælge et kabel i mode 2. Hvis du derimod primært skal bruge kablet til at lade op med en ladeboks eller offentlige ladestandere, så bør du vælge mode 3. De fleste elbiler lader altså med et kabel i mode 3, da de færreste oplader via stikkontakten.

4) Stiktype

Det er også vigtigt at vælge et ladekabel til din elbil med den rette stiktype. Type 1 er designet med fem stifter i stikkets plug og er den mindst udbredte stiktype. Type 2 er designet med syv stifter i plugget og fungerer derimod som standarden i Europa. 

5) Længde

Ladekabler til elbiler kommer i mange forskellige længder. Et kort ladekabel kan være oplagt til hjemmebrug, hvis bilen befinder sig tæt på ladeboksen. Omvendt kan det være praktisk med et længere ladekabel, når du lader på farten, hvor der kan være større afstand mellem bil og ladestander.

6) Effekt

Tag også højde for ladekablets effekt, når det kommer til kW og antal faser. Vælg en løsning, der passer til både elbilens og ladeboksens kapacitet, og gå efter et kabel med flere faser for at øge ladehastigheden.  

Hvilket ladekabel du skal vælge kommer altså an på en række faktorer, som du bør tage højde for – uanset om du skal bruge dit kabel til din ladeboks derhjemme eller offentlige ladestandere.

Ladekabel

Bestil dit ladekabel til elbilen 

Hvis du har en Zaptec Go ladeboks eller overvejer at anskaffe dig en, så skal du tilkøbe et ladekabel. Det følger nemlig ikke med selve ladeboksen. Du kan bruge kablet sammen med din Zaptec Go ladeboks, når du lader hjemme i indkørslen eller garagen, og du kan også bruge kablet til opladning med offentlige ladestandere. Med ladekablet får du en ladeløsning, der:

  • Passer til elbiler med type 2 stik
  • Har en længde på 7,5 meter
  • Er godkendt op til 22 kW 
  • Har 3 faser 
Se dit ladekabel her
NRGi ladestander på murstensvæg

Sådan bruger du dit ladekabel med Zaptec Go

For at gøre det nemt for dig at komme i gang med at lade op har vi samlet en guide til, hvordan du bruger dit ladekabel til elbilen sammen med din Zaptec Go ladeboks.

Start en opladning

For at starte en opladning af din elbil kobler du først dit ladekabel til din bil. Derefter kobler du også ladekablet til din Zaptec Go ladeboks. Bilen begynder derefter at lade op, og statuslampen på din ladeboks skifter til pulserende blå. 

Stop en opladning 

Når du skal stoppe en opladning igen, er det vigtigt, at du kobler ladekablet fra bilen, før du kobler ladekablet fra din ladeboks. Ladekablet forbliver nemlig låst på ladeboksen, indtil opladningen enten er færdig eller bliver stoppet af bilen. Hvis du skal standse en opladning undervejs og har brug for at koble fra ladeboksen, skal du altså gøre det fra bilen.

Læs mere om Zaptec Go ladeboksen

Ladeboks med refusion

Når du lader din bil op derhjemme, kan du få refusion for din elafgift på den strøm, du lader op med.

Læs mere om refusion

Ladeboks til sommerhuset

Med en ladeboks ved sommerhuset gør du ferien nem for både dig selv, din familie og dine gæster.

Ladeboks til sommerhuset