Artikel
Prisen for opladning af plug-in hybridbil
Her på siden har vi samlet alt, du skal vide, om prisen på opladning af din plug-in hybridbil - enten med en ladeboks derhjemme eller ved hjælp af offentlige ladestandere.
Opladning af din plug-in hybridbil: Hvad koster det?
I modsætning til en hybridbil skal du lade en plug-in hybridbil op. Generelt koster det mindre at lade en plug-in hybridbil end at tanke en almindelig diesel- eller benzinbil. Men faktisk er der flere forskellige faktorer, der spiller ind, når det kommer til prisen på opladning af din plug-in hybridbil.
Prisen kommer an på følgende:
- Dit kørselsmønster
- Om du bruger din egen ladeboks eller en offentlig ladestander
- Den aktuelle elpris
- Batteriets kapacitet
Prisen på opladning af din plug-in hybridbil afhænger først og fremmest af dit kørselsmønster. Derudover bestemmes prisen af, hvordan du vælger at oplade din plug-in hybridbil, og en ladeløsning derhjemme er typisk billigere end at bruge offentlige ladestandere. Prisen på at oplade din plug-in hybridbil afhænger naturligvis også af elprisen. Derudover kommer prisen an på størrelsen på batteriet i din plug-in hybridbil, da denne har indflydelse på, hvor meget strøm din bil behøver. Sidst men ikke mindst afhænger prisen naturligvis også af, om du oplader fra et helt tomt til et fuldt opladet batteri.
Når du skal oplade din plug-in hybridbil, kan du derfor med fordel tage højde for disse faktorer for at spare penge og opnå den billigste opladning af din bil.
Beregn prisen på opladning af din plug-in hybridbil
Omkostningerne ved at lade en plug-in hybridbil varierer alt efter, hvilken elaftale du har, og hvor du bor. Men for at få et realistisk indtryk af, hvad udgiften til strøm omtrentligt vil være, kan du lave følgende beregning:
Batterikapacitet (kWh) x pris pr. kWh (kr.) / rækkevidde på ren el (km) = pris pr. km (kr.)
Hvad koster det at lade din plug-in hybridbil op derhjemme?
Det er typisk billigere at oplade din plug-in hybridbil med en ladeboks derhjemme end at bruge offentlige ladestandere. Og dette er der flere årsager til. Ved at lade derhjemme har du nemlig mere kontrol over, hvad det koster at oplade din plug-in hybridbil. Du kan selv bestemme, hvornår du vil lade din plug-in hybridbil op, og på den måde har du rig mulighed for at tilpasse tidspunktet med den billigste strøm - eksempelvis om natten, mens bilen holder i garagen eller indkørslen.
Derudover har du ved at lade din plug-in hybridbil op derhjemme også mulighed for at få refunderet elafgiften, når den kommer retur i 2. halvår af 2023. På den måde kan du få refunderet afgiften på dén strøm, du bruger til opladning derhjemme. Og denne regel gælder altså ikke, når du bruger offentlige ladestandere. Derfor kan du typisk opnå en lavere pris på at oplade din plug-in hybridbil derhjemme end ved at bruge offentlige ladestandere.
Mangler du en ladeboks til din plug-in hybridbil?
Vi tilbyder en samlet ladeløsning til dig, der har en elbil eller plug-in hybridbil, så du let kan oplade din bil derhjemme. Vi hjælper dig med alt fra bestilling til installation, så du kan være helt tryg ved din nye ladeboks til din plug-in hybridbil.
Udover at få en Zaptec Go ladeboks inkluderet får du med en samlet ladeløsning:
- Standardinstallation
- Adgang til smart opladning via NRGi Opladning
- Den grønne elaftale NRGi Time med en variabel pris
4 enkle trin til din ladeboks er på plads
1. Bestilling
2. Ordrebekræftelse
3. Betaling
4. Installation
Prisen på at oplade din plug-in hybridbil offentligt
Offentlige ladestandere er betegnelsen for dén type standere, som alle frit kan benytte til at oplade elbilen eller plug-in hybridbilen med i det offentlige rum. Hvis du ikke har en ladeboks hjemme og udelukkende ønsker at bruge offentlige ladestandere til at oplade din plug-in hybridbil, så kan du sammenligne betalingen for din opladning med at tanke bilen med benzin eller diesel på almindelig vis.
Prisen kan variere afhængigt af både ladestanderen og operatøren, og det er ligeledes forskelligt, om betalingen foregår via abonnementer og medlemskaber eller via afregning per kWh.
Med en intelligent ladeboks og et serviceabonnement fra os får du via vores app NRGi Opladning også adgang til en oversigt over mere end 150.000 ladestandere på tværs af Europa. Via appen kan du betale med din foretrukne betalingsenhed.