Hånd ved ladeboks

Ladestandere i Danmark

Er du i tvivl om, hvor du skal lade din elbil, når du er på farten? Der findes flere forskellige udbydere og apps, der kan hjælpe dig med at finde frem til den nærmeste offentlige ladestander, når du har brug for en opladning. Og heldigvis er udbuddet af ladestandere i Danmark omfattende, og det vokser hele tiden.

Mand ved ladestandere

Hvor skal du lade, når du er på farten?

Måske har du hørt om rækkeviddeangst? Det er frygten for, at din elbil løber tør for strøm, inden du når frem til din slutdestination, eller inden du når frem til en tilgængelig ladestander. De fleste biler kan køre langt på en fuld opladning, men hvis du er på en længere køretur, eller hvis du ikke har adgang til en ladeboks derhjemme, så kræver det et besøg forbi en offentlig ladestander. 

Heldigvis er der ingen grund til at have rækkeviddeangst, for der er mange ladestandere i Danmark. Ladestanderne i Danmark er strategisk placeret på steder, hvor bilister typisk gør stop. Det betyder, at du typisk støder på offentlige ladestandere på tankstationer, ved supermarkeder, ved bybilledets parkeringspladser og ved motorvejsrastepladser.  

Udbuddet af ladestandere i Danmark er stort, men udbygningen er også i fuld gang. Derfor bliver det nemmere og nemmere at finde en ladestander – uanset hvor du befinder dig. Du kan altså godt have ro i sindet, for der er masser af ladestandere i Danmark, der kan oplade din elbil.

Nrgi Opladning Kort (1)

Kort over ladestandere med NRGi Opladning

Brug et kort over alle ladestandere i Danmark

Når du skal finde den nærmeste ladestander, så kan du med fordel bruge et kort over alle ladestandere i Danmark. Det giver dig nemlig mulighed for at få et overblik over udbuddet af ladestandere – uanset hvor du befinder dig i landet.

Der findes flere forskellige udbydere og apps, der kan hjælpe dig med at finde frem til offentlige ladestationer, når du er på farten og har brug for en opladning. Faktisk kan flere af disse udbydere også filtrere udbuddet af de mange ladestationer. Du kan eksempelvis vælge kun at søge efter ledige ladestandere eller filtrere efter pris eller opladningshastighed. 

Det er oplagt at bruge et kort over alle Danmarks ladestandere, mens du er på farten og har brug for en opladning her og nu. Men du kan altså også bruge kortet til at planlægge din rute på forhånd. På den måde kan du nemlig sikre dig, at du kommer forbi en offentlig ladestander på din rute, og du kan også planlægge, hvornår du skal gøre ladestop. Det giver dig tryghed til at nyde din køretur uden at skulle bekymre dig om at løbe tør for strøm.

Læs mere om opladningsapps
NRGi Opladning app

Få adgang til alle ladestandere i Danmark med NRGi Opladning

Når du køber din ladeboks hos os, får du adgang til NRGi Opladning app’en, som gør det nemt for dig at finde en ladestander i Danmark. App’en er bygget på Montas platform, og det betyder, at du får et komplet overblik over alle de forskellige ladestandere i Danmark, der er en del af Montas ladenetværk. 

NRGi Opladning app’en er derfor den perfekte ledsager, når du er på farten. Og det gælder, uanset om du er på en længere køretur i landet eller bare skal finde en offentlig ladestation i dit nærområde. 

Udover at give dig adgang til et kort over alle ladestandere i Danmark, så byder NRGi Opladning også på en række andre funktioner, der gør opladningen nem og bekvem for dig. Med app’en kan du blandt andet:

  • Lade smart op, når der er en stor andel grøn strøm i elnettet, eller når prisen på strøm er lav
  • Registrere din ladeboks som offentlig tilgængelig til en pris, du selv vælger
  • Få automatisk refusion for dit elforbrug til opladning
Læs mere om NRGi Opladning