Artikel

Efter våd sommer: Bolig­ejere uforberedte på over­svømmelser


Det har aldrig været mere relevant, men mange boligejere mangler en plan for håndtering af oversvømmelser i deres hjem. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige og NRGi.

Efter Våd Sommer Boligejere Mangler En Plan For Oversvømmelser

Juli måned var som de seneste år garant for vildt og voldsomt vejr, og det måtte mange danskere sande, da massive vandmængder førte til oversvømmelser landet over.

Hos Gjensidige kunne man i den forbindelse konstatere en fordobling i antallet af skadesager i juli måned sammenlignet med året før.

Men selvom det våde vejr efterhånden er blevet den nye normal, så er der fortsat mange danske parcel- og rækkehusbeboere der ikke har en plan for, hvordan de skal agere, hvis der skulle opstå oversvømmelser i deres hjem.

I en ny undersøgelse foretaget af YouGov svarer 57 procent nemlig, at de ikke er forberedte på, hvad de skal gøre, hvis vandet trænger ind.  

“Selvom mange danskere er blevet meget mere opmærksomme på at skadeforebygge, og gøre foranstaltninger inden vandet kommer, så ved vi også, at der fortsat er mange, der vil opleve en vandskade for første gang. Her kan det være rigtig godt at have gjort sig tanker om, hvad man skal gøre, hvis vandet trænger ind i din bolig udefra, eller op fra kloakken, for hurtig handling kan være med til at inddæmme skaderne på boligen,” siger hun. 

“Det vigtigste er, at man handler hurtigt.”
Bo Halm Andersen Byggesagkyndig og energikonsulent i NRGi

Enkle tiltag kan mindske skader

Mens klima­sikring og skade­forebyggelse ofte står højt på dags­ordenen hos landets bolig­ejere, er det mindst lige så vigtigt at vide, hvordan man skal reagere, når skaden er sket.

Det forklarer Bo Halm Andersen, byggesag­kyndig og energi­konsulent i NRGi.

“Det vigtigste er, at man handler hurtigt. Forsøg at begrænse vandet i at trænge ind med sandsække eller plast ved døre, afløb eller toiletter. Fjern også inventar og personlige ejendele, så de ikke tager skade. Hvis stikkontakter er blevet våde eller står under vand, bør strømmen afbrydes i de berørte rum. Og husk at beskytte dig med gummistøvler og handsker, hvis du skal bevæge dig rundt i vandet,” siger Bo Halm Andersen.

Han anbefaler også, at man kontakter sit forsikrings­selskab hurtigst muligt og får afklaret, hvad man skal gøre for at begrænse følge­skaderne. Det kan blandt andet handle om at få vandet fjernet og sikre en grundig affugtning og udluftning af de berørte dele af boligen.

Inden oprydningen er det også vigtigt at tage billeder og notere skadernes omfang for at have dokumentation af både over­svømmelsen og de genstande, der er blevet ramt. 

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget blandt 1023 respondenter af YouGov for Gjensidige og energi- og rådgivningskoncernen NRGi.

Har du en plan for hvad du skal gøre, hvis der opstår vandskade i din bolig (f.eks. ved skybrud)? 
Ja 36 %
Nej 57 %
Ved ikke 8 %

Dyk ned i andre nyheder

Nyheder
Oplader Elbil Sommerferie Kor Selv Ferie

Kør-selv-ferie i elbil? Sådan forbereder du dig bedst

Flere danskere tager elbilen på ferie herhjemme og i udlandet, og det kræver planlægning. Her er ekspertens bedste råd, der hjælper dig godt på vej.

04.07.2025

Horsens Ren Fjord Sten Med Tang

Millionstøtte til 25 projekter i Østjylland

NRGi har netop givet økonomisk støtte til 25 projekter i Østjylland, der styrker fællesskabet og bidrager til den grønne omstilling.

03.07.2025

Undersøgelse Mange Boligejere Ved Ikke, Hvordan De Forbedrer Energimærket

Få ønsker boliger med et lavt energimærke: Det viser nye tal

Kun 12 procent af landets bolig­ejere ville vælge et hus med et lavt energi­mærke, hvis de skulle købe i dag. Men over halv­delen af de danske boliger har energi­mærke D eller lavere.

01.07.2025

Tjek Afloeb Klimasikring Skybrud Nrgi

Skybrud på vej? Sådan beskytter du din bolig

Som­meren er ikke kun sol og ferie. Det er også høj­sæson for sky­brud. Derfor opfordrer en ekspert til at klima­sikre boligen, før de kraftige regn­skyl rammer.

27.06.2025