Artikel

Ekspert anbefaler: Sådan sparer du på strømmen i jule­tiden


Flere timer indendørs og mere madlavning får elforbruget til at stige i december. Ifølge en energikonsulent er det især ét sted i hjemmet, der trækker forbruget op.

Julehygge

For mange husstande er december årets mest strømkrævende måned.

Når mørket falder tidligt på, og flere timer bliver tilbragt indendørs med madlavning, bagning og et generelt højere brug af lys og elapparater som tv og spillekonsoller, stiger elforbruget markant sammenlignet med resten af året.

Men der kan være både kilowattimer og kroner at spare, hvis man er opmærksom på sine vaner i løbet af julen.

Det forklarer Bo Halm Andersen, energikonsulent i NRGi, der her giver sine bedste tips til at reducere strømforbruget og samtidig bevare den gode julestemning.

”Vi ser typisk et højere elforbrug i december, fordi mange aktiviteter samler sig i hjemmet. Det er helt naturligt, men det betyder også, at der er ekstra meget at hente ved at bruge strømmen lidt mere bevidst. Har man en elaftale med variable priser, kan det give god mening at flytte noget af for­bruget væk fra de dyreste timer sidst på efter­middagen og først på aftenen,” siger Bo Halm Andersen.

Ifølge ham er det netop de tids­punkter, hvor mange laver mad samtidig og har både ovn, kogeplader, be­lysning og andre apparater i gang, der får elforbruget til at toppe.

“I julemåneden bruger vi køkkenet markant mere end resten af året. Der bliver lavet mere mad og bagt mere – ofte over længere tid. Derfor er det også her, der er mest at spare, hvis man vil holde strømforbruget nede.”
Bo Halm Andersen Byggesagkyndig og energikonsulent i NRGi

Køkkenet er julens største strømsluger

I mange hjem er det især køkkenet, der står for en stor del af det høje elforbrug i december. 

Ovnen er tændt oftere og i længere tid, kogepladerne kører i mange timer, og opvaskemaskinen bliver startet hyppigere end normalt. Derfor er det også i køkkenet, besparelelsespotentialet er størst.

”I julemåneden bruger vi køkkenet markant mere end resten af året. Der bliver lavet mere mad og bagt mere, ofte over længere tid. Derfor er det også her, der er mest at hente, hvis man vil holde strømforbruget nede. Selv små ændringer i måden, man bruger ovn og komfur på, kan faktisk gøre en mærkbar forskel,” siger Bo Halm Andersen.

Person Sætter Mad I En Ovn

Ovnen er tændt oftere i december. Ved f.eks. at tilberede flere retter samtidig kan man spare strøm uden at gå på kompromis med julemenuen.

Sparetips til julens mange timer i køkkenet

Ifølge Bo Halm Andersen handler det blandt andet om at udnytte ovn og komfur bedre i hverdagen.

Det kan være ved at sætte maden i ovnen, mens den varmer op, slukke lidt før tid og lade eftervarmen gøre arbejdet færdigt eller bruge varmluftfunktionen, som både varmer hurtigere op og bruger mindre strøm.

Man kan også med fordel tilberede flere ting på samme tid i ovnen. Mindre opgaver kan ofte klares mere energieffektivt med mikroovn, airfryer eller brødrister.

Han peger også på, at frostvarer med fordel kan tø op i køleskabet, hvor de hjælper med at holde temperaturen nede, og at julerester kan køles ned udendørs, inden de sættes på køl. I gryderne kan låg og eftervarme gøre en forskel, og klassikere som risengrød kan koges færdig under dynen i stedet for på kogepladen.

”Det handler ikke om at ændre på juletraditionerne, men om at bruge energien lidt klogere i juledagene. Når man er lidt mere opmærksom i december, kan det dæmpe elforbruget og mærkes på elregningen uden at gå ud over hverken maden eller julestemningen,” afslutter Bo Halm Andersen.

Dyk ned i andre nyheder

Nyheder
Elbil Opladning Juletrafik

Sådan klarer du den travle juletrafik i elbil

Med rekord­mange elbiler på vejene og ekstra pres ved lade­standerne er god plan­lægning afgørende, når man skal ud i trafikken. Her er ekspertens råd, som kan gøre turen nemmere.

18.12.2025

Nrgi Sbti Godkendelse Klimamaal

SBTi godkender NRGi's klimamål

Energi- og rådgivningskoncernen NRGi har netop fået sine klimamål godkendt af Science Based Targets initiative.

12.12.2025

Tuekær Projekt

Ny energi­park: 15 vind­møller og 80 hek­tar sol­celler

NRGi har netop fået godkendelse til at opføre en ny energipark i Nordjylland. Det kommende anlæg forventes at producere 275.000 MWh strøm om året, svarende til det årlige elforbrug i 61.000 husstande.

09.12.2025

Aarhus Teater Nrgi Puljen 2025

NRGi støtter 46 projekter i Østjylland

46 projekter i Østjylland modtager samlet 4,4 millioner kroner fra NRGi Puljen. Midlerne går til initiativer, der understøtter elektrificeringen af samfundet.

08.12.2025