Artikel

Disse problemer har danskerne med indeklimaet i boligen


De kolde og fugtige måneder i vinterhalvåret nærmer sig, og det kan føre til en række problemer med indeklimaet i de danske hjem.

NRGi Rådgiver står ved et vindue

I sommerhalvåret står vinduerne åbne, den friske og lune luft strømmer ind de danske hjem, og vasketøjet tørrer udendørs i solens stråler.

Men den tid er ved at være forbi, og efteråret og vinteren får danskerne til at lukke vinduerne for at holde på varmen, og vasketøjet kommer indenfor igen. Og det sætter indeklimaet på prøve.

I en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige og os, svarer henholdsvis 15 procent og 14 procent af danskerne, at de har haft problemer med fugt, skimmelsvamp eller høj luftfugtighed i hjemmet. 

Vigtigt at lufte ud 

Ifølge Bo Halm Andersen, byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, er det vigtigt at være opmærksom på indeklimaet i vintermånederne. Og der er særligt ét råd, der altid går igen.

“Det er vigtigt at lufte ud - også i vinterhalvåret. Manglende udluftning kan føre til kondens og fugt, som kan skade boligen og ødelægge indeklimaet i hjemmet. Det kan f.eks. vise sig som fugt omkring vinduer og få tapet til at løsne sig fra væggene – skader, der efterfølgende kræver reparation eller udskiftning,” siger Bo Halm Andersen, som tilføjer:

“I værste fald kan det resultere i skimmelsvamp i boligen, og hvis der ikke bliver taget hånd om det, kan det betyde, at du står over for omfattende udbedringer og renovering.”

“Manglende udluftning kan føre til kondens og fugt, som kan skade boligen og ødelægge indeklimaet i hjemmet.”
Bo Halm Andersen Byggesagkyndig og energikonsulent i NRGi
Bo Halm Andersen (2)

Bo Halm Andersen anbefaler, at man lufter ud flere gange om dagen – også i vinterhalvåret.

Små forskelle kan gøre en forskel

I undersøgelsen fra YouGov svarer tre ud af fire danskere, at de tænker over at lufte ud i deres hjem, og det er et godt tegn, lyder det fra skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen.

Ifølge hende bør alle nemlig gøre sig klar over, hvilke forebyggende tiltag der kan være med til at sikre, at man undgår skader på sin bolig, der kræver udbedring:

“Vi ved, at eksempelvis skimmelskader kan være drilske og svære at udbedre, og derfor er det også vigtigt for os, at folk er opmærksomme på, hvordan de bedst muligt undgår for meget fugt i hjemmet. Selvom det kan være træls i de kolde vintermåneder, er fx udluftning et nemt og godt greb, ligesom at tørre tøj i rum med udluftning er det. Det er små ting, der kan være med til at gøre forskellen på, om du kommer til at opleve problemer med fugt eller ej,” siger hun.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.022 repræsentativt udvalgte husejere over 18 år af YouGov for Gjensidige og NRGi i september 2024.

Har du oplevet følgende problemer i din bolig inden for de seneste tre år? (Flere svarmuligheder).   
Nej, ingen problemer 42 %
Ubehagelig temperatur (for varmt eller for koldt) 25 %
Støj (f.eks. naboer, trafik, byliv mm.) 20 %
Fugt eller skimmelsvamp 15 %
Høj luftfugtighed 14 %
Træk eller kulde  14 %
Dårlig luftkvalitet (f.eks. støv eller lugte) 13 %
Dårlig ventilation  11 %
Ved ikke  4 %
Problemer med radon 2 %

 

Har du oplevet følgende problemer i din bolig inden for de seneste tre år? (Flere svarmuligheder).   
Nej, ingen problemer 42 %
Ubehagelig temperatur (for varmt eller for koldt) 25 %
Støj (f.eks. naboer, trafik, byliv mm.) 20 %
Fugt eller skimmelsvamp 15 %
Høj luftfugtighed 14 %
Træk eller kulde  14 %
Dårlig luftkvalitet (f.eks. støv eller lugte)  
Dårlig ventilation  11 %
Ved ikke  4 %
Problemer med radon 2 %

Dyk ned i andre nyheder

Nyheder
Værdipulje Efterår 2024

Værdipulje åbner for støtte til grønne projekter

Nu kan østjyderne igen søge midler til at føre grønne pro­jekter fra tegnebrættet og ud i livet.

02.10.2024

Nrgi Tagrende På En Bolig

Ekstremt vådt vejr: Hver 4. bolig­ejer glemmer denne detalje

Det er vigtigt at rense boligens tagrender regelmæssigt. Særligt når vejret byder på kraftig storm og skybrud. Men det er langtfra alle boligejere, der husker det.

17.09.2024

Nrgi Næsten Hver Anden Boligejer Tjekker Sjældent Eller Aldrig Elprisen

Hver 2. bolig­ejer tjekker sjæl­dent eller aldrig elprisen

Mens energi­priserne for et par år siden var et dagligt samtale­emne for mange, ser det ud til, at interessen for el­priserne er dalende. Det viser en ny under­søgelse.

12.09.2024

Nrgi Nyhed Grønne Lån

54 procent af danske boligejere kender ikke til grønne lån

Flere af landets banker tilbyder lån, der er målrettet energi­forbedringer af boligen. Men nye tal viser, at meget få danskere benytter sig af denne mulighed i dag.

02.09.2024