NRGi puljen er åben
Har I et projekt, der gør en forskel for fællesskabet og klimaet? Nu kan I igen søge støtte fra NRGi Puljen. Ansøgningsfristen er den 3. november.
NRGi Puljen har netop givet økonomisk støtte til 25 projekter i Østjylland, der styrker fællesskabet og bidrager til den grønne omstilling.
Ren Horsens Fjord er blandt de 25 projekter, der har modtaget støtte fra NRGi Puljen i foråret.
NRGi puljen er åben
Har I et projekt, der gør en forskel for fællesskabet og klimaet? Nu kan I igen søge støtte fra NRGi Puljen. Ansøgningsfristen er den 3. november.
To gange om året uddeler energi- og rådgivningskoncernen NRGi økonomisk støtte til projekter, der bidrager til den grønne omstilling. I denne runde har 25 projekter i Østjylland modtaget støtte. I alt er der uddelt 5 millioner kroner.
De 25 projekter fordeler sig med fem i Horsens, otte i Aarhus og 11 på Djursland – fra energieffektivt LED-scenelys hos Horsens Amatør Teater til et åbent cykelværksted i Aarhus, som skal samle, reparere og genbruge kasserede cykler, og videre til styrkelse af havmiljøet ved Kongsgårde med stenrev, muslingebanker og ålegræs.
Tommy Jakobsen, koncernkommunikationschef i NRGi, glæder sig over de stærke projekter, der er med til at gøre en forskel.
“Vi ser en imponerende vilje blandt lokale aktører til at tage ansvar og tænke langsigtet i den grønne omstilling. De 25 støttede projekter i Østjylland er netop eksempler på initiativer, der ikke blot skaber værdi lokalt, men også bidrager til den grønne omstilling,” siger han.
“De 25 støttede projekter i Østjylland er netop eksempler på initiativer, der ikke blot skaber værdi lokalt, men også bidrager til den grønne omstilling.”Tommy Jakobsen Koncernkommunikationschef i NRGi
Hos NRGi fremhæver man også den lokale drivkraft bag projekterne og det stærke engagement fra både frivillige og foreninger.
Det forklarer Tommy Jakobsen.
“At vi siden 2016 har støttet over 500 projekter, er en milepæl, vi er stolte af. Når vi uddeler støtte gennem NRGi Puljen, ser vi igen og igen, hvordan lokale kræfter omsætter idéer til konkret handling, der gør en forskel. Det er både inspirerende og afgørende for at skabe en bæredygtig fremtid,” understreger han.
Siden 2016 har NRGi støttet mere end 500 projekter med over 60 millioner kroner gennem NRGi Puljen.