Artikel

NRGi samler strøm og lade­boks i én aftale


Vi har samlet elaftale og serviceaftale i én løsning og belønner samtidig elbilsejere for at lade på de mest fordelagtige tidspunkter.

Elbil Opladning Hjemme Ladeboks

Nu kan landets elbilsejere slippe for at jonglere med både en elaftale og en serviceaftale til ladeboksen. 

Fra den 1. januar 2026 har NRGi samlet strøm til boligen og service til ladeboksen i én samlet pakke fra 29 kroner om måneden.

Dermed går NRGi mod strømmen af ladeudbydere, der fortsat sælger strøm og serviceaftale som to separate produkter.

Men ifølge Jacob Schmidt, markedsdirektør i NRGi, er elbilsejere i stigende grad på udkig efter simple og gennemskuelige aftaler.

“Vi har valgt at samle el­aftale og service­aftale i én aftale til en lav pris, så det bliver både lettere og mere gennem­skueligt at være elbils­ejer.”
Jacob Schmidt Markedsdirektør i NRGi
Nrgi Samler Elftale Og Serviceaftale

Nu kan NRGi's elbils­kunder optjene bonus­kilometer, der bliver udbetalt som rabat på el­regningen én gang om året.

”Siden det blev meldt ud, at elafgiften ville falde fra nytår, har markedet for hjemmeladning ændret sig markant. Derfor har vi arbejdet benhårdt på at udvikle en løsning, hvor vi skruer op for udbyttet for landets elbilsejere, så de kan mærke en reel forskel i hverdagen. Og mens flere ladeudbydere fastholder to separate aftaler, som gør løsningerne både dyrere og mere uigennemsigtige, har vi valgt at gå en anden vej,” siger Jacob Schmidt og fortsætter:

”Vi har valgt at samle elaftale og serviceaftale i én aftale til en lav pris, så det bliver både lettere og mere gennemskueligt at være elbilsejer, samtidig med at fordelene fra serviceaftalen bevares. Som elbilsejer skal man blot kunne sætte bilen til opladning og vide, at alt det praktiske bliver håndteret, og at hjælpen er lige ved hånden, hvis noget driller. Den tryghed får de med denne løsning.”

Efter at elafgiften er faldet til EU’s minimumssats på 1 øre/kWh, er en væsentlig del af grundlaget for de refusionsaftaler, som mange ladeudbydere tidligere har tilbudt, forsvundet.

Refusionen krævede nemlig en separat serviceaftale, hvor ladeudbyderen håndterede afgiften på kundens vegne.

Rabat for at lade, når strømmen er billigst

Som en del af den nye elaftale har NRGi også introduceret et fordelsunivers, hvor kunder afhængigt af deres aftale kan optjene op til 500 bonuskilometer om året.

Kilometerne optjenes automatisk, når de lader gennem NRGi’s opladningsapp og belønner opladning på tidspunkter, hvor strømmen er billigst og belastningen på elnettet er lavest.

”Det er selvfølgelig positivt, at så mange allerede har taget elbilen til sig, men det kræver også, at opladningen i højere grad sker på de tidspunkter, hvor elnettet har bedst plads. Derfor vil vi gerne gøre noget ekstra for dem, der lader bilen, når strømmen er billigst og grønnest, og elnettet er mindst belastet. På den måde er kunderne med til at skabe balance i elnettet, og det belønner vi med bonuskilometer, som optjenes helt automatisk via vores opladningsapp og bliver udbetalt som rabat på elregningen,” siger Jacob Schmidt.

Bonuskilometerne udbetales én gang om året i januar som rabat på elregningen. Første gang i januar 2027.

Dyk ned i andre nyheder

Nyheder
Nrgi Og Sampension Opkøber 25 Vindmøller

NRGi og Sampension opkøber 25 vindmøller

Med opkøbet styrker NRGi Renewables, der er ejet af NRGi og Sampension, sin portefølje af energianlæg og er nu blandt de største operatører og ejere af landbaserede vedvarende energianlæg i Danmark.

05.01.2026

Julehygge

Ekspert anbefaler: Sådan sparer du på strømmen i jule­tiden

Flere timer indendørs og mere madlavning får elforbruget til at stige i december. Ifølge en energikonsulent er det især ét sted i hjemmet, der trækker forbruget op.

22.12.2025

Elbil Opladning Juletrafik

Sådan klarer du den travle juletrafik i elbil

Med rekord­mange elbiler på vejene og ekstra pres ved lade­standerne er god plan­lægning afgørende, når man skal ud i trafikken. Her er ekspertens råd, som kan gøre turen nemmere.

18.12.2025

Nrgi Sbti Godkendelse Klimamaal

SBTi godkender NRGi's klimamål

Energi- og rådgivningskoncernen NRGi har netop fået sine klimamål godkendt af Science Based Targets initiative.

12.12.2025