Artikel

NRGi's Værdipulje donerer en halv million til Horsens Fjord


Flere end 22.000 tons sten skal lægges ud på bunden af Horsens Fjord over de næste mange år. Det skal løfte biodiversiteten og bringe livet tilbage til fjorden.

Åbning af stenbank på Horsens Havn

Ambitionen er klar: Flere end 22.000 tons sten skal lægges ud på bunden af Horsens Fjord over de næste mange år.

De 22.000 tons skal lægges ud ad flere omgange, og nu nærmer næste omgang sig altså.

Det skyldes, at energi- og rådgivningskoncernen NRGi netop har ydet en stor donation til Ren Horsens Fjord-fonden på en halv million kroner.

Det er den anden store donation, som fonden modtager inden for kort tid – og noget, der gør det muligt at sætte endnu mere tempo på naturgenopretningen i Horsens Fjord.

Borgmester i Horsens Kommune, Peter Sørensen, glæder sig over donationen fra NRGi’s Værdipulje og den kommende stenudlægning:

“Jeg kan ikke udtrykke min taknemmelighed nok over NRGi’s donation. Med donationen får fjorden en mærkbar saltvandsindsprøjtning, for der mangler i den grad sten derude, og dem kan vi nu lægge flere ud af. Stenene er vigtige levesteder for rigtig mange arter, men de er igennem tiden blevet fisket op og brugt til forskellige formål – desværre på bekostning af livet i havet. Derfor er jeg stolt over, at vi nu i fællesskab lægger stenene ud igen,” siger Peter Sørensen. 

“Med dona­tionen får fjorden en mærk­bar saltvands­indsprøjt­ning, for der mang­ler i den grad sten der­ude, og dem kan vi nu lægge flere ud af.”
Peter Sørensen Borgmester i Horsens
Horsens Ren Fjord Sten Med Tang

Stenene skaber liv både under og over hav­overfladen

At stenene gør en forskel for livet under vand er tydeligt.

Det fortæller dykker og undervandsfotograf, Niels-Søren Bøgh, som har været ude for at besigtige de seks stenrev, der blev etableret i Horsens Fjord i 2024.

“Selvom stenene kun har ligget i fire måneder, er det tydeligt at se, at de allerede nu skaber og tiltrækker liv i fjorden. Der er snegle, krebsdyr og småfisk, som har indfundet sig omkring revene, og på sigt vil muslinger og planter sætte sig og skabe endnu mere liv.”

Faktaboks: Spredte sten – hvordan og hvorfor?

De kommende sten­udlægninger afviger fra dem, der blev foretaget i 2024.

Hvor stenene i 2024 blev lagt ud i større bunker, skal de nye sten lægges ud enkeltvis over store områder. Det sikrer, at blåmuslingerne kan brede sig over store dele af fjordbunden.

Netop blåmuslingerne spiller en vigtig rolle i fjordens økosystem, fordi de filtrerer vandet for de næringsstoffer, som ellers gør vandet uklart og vanskeligt at leve i for både dyr og planter.

“Vi vil gerne støtte pro­jekter, som gør en for­skel for både naturen og lokal­miljøet, og det gør Ren Horsens Fjord-projektet.”
Tommy Jakobsen Koncernkommunikationschef i NRGi
Horsens Fjord Stenbank Skilt

Til glæde for naturen og fællesskabet

Ud over at bidrage til livet i fjorden, bidrager stenene også til livet på land.

Mere biodiversitet i fjorden skaber nemlig grobund for større rekreative oplevelser for lystfiskere, sejlere, dykkere og andre, der kommer ved fjorden.

På den måde har sten­udlægningerne også en betydning for de lokale fællesskaber, og det har været et vigtigt aspekt for NRGi:

“Vi vil gerne støtte projekter, som gør en forskel for både naturen og lokalmiljøet, og det gør Ren Horsens Fjord-projektet. Det er i høj grad båret af frivillige kræfter, og så har det en åbenlys effekt på havmiljøet, som er under pres i disse år. Vi er enormt stolte over, at vi med vores håndsrækning kan gøre en så direkte forskel for både biodiversiteten og de lokale fællesskaber i Horsens,” udtaler Tommy Jakobsen, som er koncernkommunikationschef i NRGi.

Dyk ned i andre nyheder

Nyheder
Vi Forlænger Samarbejdet Med AGF

NRGi og AGF fortsætter samarbejdet

NRGi forlænger partnerskabet med AGF og fortsætter som Guldpartner de næste to år. Dermed bliver vi en del af rejsen mod det nye fodboldstadion i Smilets By.

25.02.2025

Sadan Undgar Du Skader Pa Boligen Frost 2

Mange boligejere glemmer dette, når frosten kommer

Når temperaturen falder, undlader mange boligejere at lukke for vandet til deres udendørs vandhaner. Men det kan føre til alvorlige vandskader, advarer boligekspert.

14.02.2025

Derfor Er Din BBR Meddelelse Vigtig (1)

Danskerne vægter energimærket højt

Skal huset sælges? Så kan et godt energimærke gøre boligen mere attraktiv for potentielle købere. Det mener 70 procent af landets boligejere ifølge vores nye undersøgelse.

27.01.2025

NRGi Hånd Slukker Stikkontakt

2024 bød på rekord­mange dage med nega­tive elpriser

Selvom el­priserne tog nogle markante hop sidst på året, betød grøn energi som sol- og vind­energi, at danskerne i 2024 op­levede flere dage med nega­tive elpriser sammen­lignet med året før.

06.01.2025