Artikel

Nu bliver det nem­mere at udskifte fyret med en varme­pumpe


Et nyt samarbejde med Totalkredit skal gøre det nemt og trygt for boligejere at udskifte deres olie- eller gasfyr med en varmepumpe.

Der er mange ting at tage højde for, når man som boligejer skal skifte det gamle olie- eller gasfyr ud med en ny varmepumpe, og det kan hurtigt blive til et uoverskueligt projekt.

Det kan bl.a. være svært at vide, hvilken model der er den rigtige, hvilken leverandør man skal bruge, og om der skal graves for at gøre plads til nye rør.

Det kan betyde, at mange boligejere vil være tilbageholdende med at skifte fyret ud, eller måske aldrig kommer i gang.

Det er til skade for klimaet, da opvarmning af boligen er et af de tiltag, som vil have den største effekt i forhold til at reducere danskernes CO2-udledning.

”Det er godt for klimaet, når flere boligejere skifter deres gamle olie- eller gasfyr ud med en ny og mere klima­venlig varme­pumpe.”
Pernille Sindby Adm. direktør i Totalkredit
Pernille Sindby, adm. direktør i Totalkredit

Pernille Sindby, adm. direktør i Totalkredit, er glad for det nye samarbejde, der vil hjælpe boligejere i hele landet.

Nyt samarbejde lanceres

Derfor indgår vi nu et samarbejde med Totalkredit, så kunder i Totalkredit og de samarbejdende pengeinstitutter vil kunne få hjælp til hele processen med at overgå til varmepumpe.

Det skal gøre det nemt og trygt at skifte over til en mere klimavenlig opvarmning af boligen.

”Det er godt for klimaet, når flere boligejere skifter deres gamle olie- eller gasfyr ud med en ny og mere klimavenlig varmepumpe, og samtidig vil det give en mere energibesparende og billigere opvarmning af boligen,” siger Pernille Sindby, adm. direktør i Totalkredit, som tilføjer:

”Men det er ikke en helt enkel proces, når man skal have installeret en varmepumpe. Totalkredit er landets største udlåner til boligejere, og derfor vil vi selvfølgelig gerne gøre vores til, at det bliver nemmere at træffe grønne valg. Derfor er vi glade for at kunne lancere et nyt samarbejde med NRGi, så vi sammen kan gøre det til en nemmere og mere overskuelig opgave for vores kunder, og så vi kan hjælpe dem med at sænke deres CO2-udledning,” siger Pernille Sindby, adm. direktør i Totalkredit.

”Vi er naturligvis klar til at hjælpe kunderne under hele processen, så de får den helt rigtige løsning til deres bolig.”
Jacob Schmidt Markedsdirektør i NRGi
NRGi rådgiver taler med en familie

Med det nye samarbejde kan familier trygt og nemt udskifte deres fyr med en varmepumpe.

Tryghed i hele processen

Med det nye samarbejde får kunder i Totalkredit og de samarbejdende pengeinstitutter hjælp til alt, hvad der er forbundet med at skifte fyret ud med en varmepumpe.

Kunderne bliver tilknyttet en fast rådgiver hos NRGi, og derudover indebærer tilbuddet besigtigelse af boligen, et tilbud med alt inklusiv, installation af varmepumpe samt et efterfølgende besøg for at sikre, at alt virker, som det skal.

”Vi er utroligt glade for dette samarbejde, der vil være med til at accelerere den grønne omstilling og sikre, at flere husstande får mulighed for at investere i en energibesparende varmekilde,” siger Jacob Schmidt, markedsdirektør i NRGi, som tilføjer:

”Vi ved, at det er en stor beslutning for mange familier at investere i en varmepumpe. Så vi er naturligvis klar til at hjælpe kunderne under hele processen, så de får den helt rigtige løsning til deres bolig og føler sig trygge i deres valg. Lige fra finansieringen af varmepumpen til den endelige installation,” siger Jacob Schmidt, markedsdirektør i NRGi.

Billig finansiering af varmepumpe eller fjernvarme

Udover det nye samarbejde med os lancerer Totalkredit også billig finansiering til kunder, som skifter deres olie- eller gasfyr ud med en varmepumpe eller med fjernvarme.

Det er en del af et samarbejde mellem den finansielle sektor og regeringen under overskriften Fyr dit fyr. Konkret betyder det, at kunder i Totalkredit kan få et lån uden oprettelsesgebyrer eller tinglysningsafgift.

Derudover har Totalkredit-kunder med olie- eller gasfyr, og som ikke har udsigt til at kunne få fjernvarme, mulighed for at få et tilskud på 10.000 kr., hvis de skifter deres fyr ud med en varmepumpe.

Med de forskellige tilbud ønsker Totalkredit at gøre det nemmere og billigere for kunder, som sætter gang i energibesparende tiltag i boligen.